Hans Joachim Langfeldts søn Hans Frederich Langfeldt, der blev født d. 21. January 1806 in Gowenz, Neukirchen,Sho, i Holsten. søgte nordpå og slog sig ned i Graastensområdet, hvor han giftede sig med Sidsel Pedersdatter fra Ærø d. 15 Jun. 1834 i Graasten. Hendes forældre var: Peter Hansen og Bodil Christensdatter fra Ærø. Hans Frederich erhvervede sig som bødker. Han boede på Løttgaard, hvor de fleste af deres børn blev født. Senere rejste familien til Falling i Aarhus amt, hvor Hans Friedrich Langfeldt blev mejeribestyrer på Aakjær i Falling. Han døde d. 5. februar 1856, 50 år gammel og blev begravet d. 12. februar 1856 i Falling.

Hans søn Hans Peder Langfeldt blev født d. 25. februar 1840 i Graasten, Sønderjylland. Han blev konfirmeret d. 28. april 1854 i Falling og gift d. 9. April 1867 med Andersine Andersen fra Hvilsted. Han døde d. 16. februar 1915 i Odder og blev begravet d. 23. februar 1915 på Odder Kirkegård.
Ved folketællingen i 1901 for Odder
Hans Peter Langfeldt f. 25.2.1840 i Slesvig, tilflyttet i 1898 Hvilsted, Husfader forh.Gårdmand
Andersine Langfeldt f. Andersen f.. 23.8.1844 i Hvilsted, Astrup Sogn, Hustru
Kristian Langfeldt f. 11.12.1887 i Hvilsted, Astrup Sogn.

Sønnen Kristian Langfeldt blev født d.11. december 1887 i Hvilsted ved Odder. Han blev hjemmedøbt d. 10. februar 1888 og fremstillet i kirken d. 5. september 1888.
Faderen var boelsmand Hans Peder Langfeldt og moderen var Andersine Andersen (42 år)
Fadderne var: Moderen, datteren Cecilie Langfeldt, fadderen, bedstefaderen aftægtsmand Hans Hansen af Hvilsted Mark
Han blev konfirmeret d. 6. april 1902 i Odder. Familien boede på det tidspunkt i Rosengade. Faderen benævnes som Arbejdsmand.
Han blev gift med Ane Kirstine Jensen d. 4. august 1912. Forlovere var: Jens Møller , skrædder, Burmeistergade 16, 2. sal, Ludvig Ferdinand Follier, tilskærer, Prinsessegade 59.
I kirkebogen: Ungkarl Christian langfeldt, Burmeistergade 16, f. 11.dec.1887 i Hvilsted. Søn af forhenværende gårdejer H.P. Langfeldt og hustru Andersine Andersen, Hvilsted.
ugift pige: Ane Kirstine Jensen, Gl. Kongevej 80,3sal, født 10. februar 1886. Datter af arbejdsmand Jens Peder Jensen og hustru Johanne Jensen, Odder.

FT år 1906
Navn
Kristian Langfeldt, Skræderlærling
Alder 18
Fyensgade 21 1ste Sal tv, Aarhus. Han er pensionær hos familien Godt,

Adresser, hvor  Christian Langfeldt har boet i følge Politiets registerblade: Christian Langfeldt, 11-12-1887, Hvilsted  Stillinger: Skræder 
Adresser :
1-11-1910: Oehlenschlægersgade 5, 1. 
1-11-1911: Saxogade 15, 4.  
Hovedperson
Christian Langfeldt, 11-12-1887, Hvilsted  Stillinger: Tilskærer 
Ægtefælle Anna Christine Langfeldt, 10-2-1886, Drammelstrup 
Adresser:
1-5-1914: Ungarnsgade 28, 1.
Kristian blev uddannet skrædder og erhvervede sig ved dette fag i hele sit arbejdsliv. Han fik sin egen systue, hvor han havde ansat flere folk. 

Folketælling 1840 fra Ranzau

Langfeldt linjen: http://www.genealogy-sh.com/vzr/ranzau-1840.pdf

Folketælling fra Ranzau 1845.
 Langfeldt linjen: http://www.genealogy-sh.com/vzr/ranzau-1845.pdf

http://www.gedbas.genealogy.net/person/database/24706?begin=L

Slesvig.
Slesvig blev fra ældre middelalder benyttet synonymt med Sønderjylland som navn på landsdelen mellem Kongeåen og Ejderen. Hertugens officielle titel var i første halvdel af 1300-tallet hertug af Jylland eller hertug af Sønderjylland. Men i 1375 skiftede titlen til hertug til Slesvig, og anvendelsen af navnet Slesvig blev efterhånden udstrakt til at betegne hele hertugens territorium. Navnet er hentet fra byen Slesvig, hvor biskoppen og hertugen havde hjemsted. Frem til 1864 var Slesvig det officielle navn på hertugdømmet.

Holsten
Hertugdømmet Holsten lå på et område beliggende mellem Ejderen og Elben. Holsten har historisk set haft den særlige skæbne, at området til trods for sin overvejende tysksprogede befolkning gennem den altovervejende del af sin historie (fra middelalderen til 1864 og også indirekte derefter) har været påvirket af forbindelsen med Danmark. Med undtagelse af et ti år under og umiddelbart efter Napoleonskrigene var Holsten altid formelt en del af en tysk statsdannelse. I 1806 opløstes det såkaldte Tysk- Romererske Forbund, som efterfulgtes af Det Tyske Forbund fra 1816. Alligevel var det fortrinsvis skiftende danske kongers politik, samt de økonomiske forbindelser med kongeriget Danmark, der styrede udviklingen i Holsten, mens Holsten på sin side formentlig har øvet større indflydelse på Danmarks historie end noget andet område uden for kongeriget. Den stærke gensidige påvirkning skyldes flere forhold: Rent geografisk ligger Holsten som et bindeled mellem Jylland og de danske øer på den ene side og det europæiske fastland med den vigtige fristad hansestad og handelsknudepunktet Hamborg på den anden. Holstens beliggenhed har i almindelighed været fordelagtig for hertugdømmets udvikling: mod nord lå de kongerigske dele af helstaten, der både afsatte landbrugsvarer sydpå og var aftager af forarbejdede varer sydfra, mod syd lå de befolkningsrigeste dele af det tysksprogede område med et vedvarende stort behov for forsyninger af alle slags, og ved Elben lå Hamborg, en fristad og blandt de største og mest betydningsfulde handelscentre i Nordvesteuropa med en yderst omfattende skibsfart. Ydermere havde hertugdømmet gode forudsætninger for industriel udvikling, hvilket skulle få betydning både i tidsrummet 1814-1864 og senere. Holsten havde desuden god landbrugsjord og et højt landbrugsfagligt niveau, hvilket sammen med de gode afsætningsmuligheder i det øvrige Nordtyskland gjorde hertugdømmet til et godt sted at samle rigdomme.

Politisk indebar de danske kongers hertugelige rettigheder i Holsten, at de nærmest uundgåeligt blev inddraget i begivenheder sydpå. Dette gælder ikke mindst Christian 4., men også andre danske konger måtte forholde sig til begivenhederne ved Elben og syd herfor. Sikringen af de danske kongers rettigheder i Holsten over for andre rettighedshavere spillede således en hovedrolle i deres udenrigspolitik, på godt og ondt.

Talrige holstenere fandt desuden vej til Danmark og spillede en afgørende rolle både i kongerigets indre forhold og for kongerigets udenrigspolitik.

Området Holsten fik en meget omtumlet historie gennem det meste af Middelalderen. Det blev kasteboldgenstand for et magtspil hvor først de saksiske stammehertuger, så de danske konger og derefter deres egne, ambitiøse grever trak befolkningen gennem krige og skiftende vasalforhold. Til sidst mundede grevernes magt ud i en lang række af arvedelinger, og dette forløb blev først afsluttet i 1460, da stænderne i Holsten enedes med adelen i Slesvig om at vælge den danske konge, Christian den 1., til hertug over Slesvig og greve af Holsten – vel at mærke mod at han skrev under på, at landene altid skulle forblive samlet og ikke måtte lægges ind under det danske rige.

tilbage til Poul