Bryllup i 1964 i Holstebro.

Mine forældre og os

Da jeg blev hjemsendt, søgte og fik vi begge stilling som lærere på Feldborg Centralskole i Feldborg. Det var et dejligt sted, og her blev Per, vort første barn født den 7. juni 1966. Det var ”lidt” hårdt for Birgit. Hun havde været indlagt på sygehuset i Holstebro i 6 måneder til behandling og aflastning på grund af fare for abort. Det var dejligt, da Per blev født. Birgit var kommet hjem en måned før, og jeg var holdt op med at spise havresuppe hos bedstemor og bedstefar.
I 1970 var der en kommunesammenlægning, hvorved overbygningen på Feldborg Centralskole flyttedes til Haderup. Birgit og jeg havde rigtig mange timer i 8., 9. og 10. klasse. Vi begyndte at lede efter en anden skole; men vi blev faktisk opfordret til at søge stillinger på Aulum Byskole i Aulum, hovedbyen i den ny sammenlagte kommune. Skolekommissionens formand læge Ole Korbo og skoleinspektør Chr. Schriver havde aftalt, at det lige var noget for os at komme til Aulum. Det fik vi besked på, og vi fik stillingerne uden nogensinde at have søgt dem. Jeg husker, at brugsuddeler Hansen, vor efterhånden gode ven i Feldborg, en dag sagde til Birgit, da hun var ovre og handle i Brugsen:  ”Nå, vil I ikke være i Feldborg mere? Jeg hører I har fået stilling på Aulum Byskole.”

Det var det første, vi overhovedet hørte om den sag. Jeg tror ikke, vi havde tænkt på at søge stilling i Aulum dengang.  Vi havde oven i købet været vidt omkring for at se på skoler med ledige stillinger. Vi var bl.a. i Thyborøn og i Hedensted. Vi faldt dog ikke for nogen af stederne, der i øvrigt var meget forskellige. Hedensted bar præg af at være en by i stor fremgang. Der blev her overhovedet ikke sparet på ressourcerne. Jeg var lige blevet uddannet sløjdlærer og var dybt imponeret af al det fine og moderne udstyr og maskineri, der var der. 

I Thyborøn husker jeg, at der lugtede ganske voldsomt af skidtfisk. Vi var lige kørt forbi Cheminova, og her var vore lugtesanser også blevet udfordret på det stærkeste.

På Aulum Byskole fik Birgit og jeg vores virke resten af vort arbejdsliv. Birgit stoppede på grund af en gigtsygdom i år 2000, og jeg stoppede og gik på efterløn i 2002. Jeg stoppede præcis på den dato, da jeg havde opnået mulighed for det. Jeg syntes ikke, det var så tiltrækkende, at arbejde på skolen mere, når Birgit ikke var der.

(Her burde jeg egentligt lave dobbelt linjeafstand, for der kan faktisk læses en del mellem linjerne.  Birgit fik ikke de forhold og arbejdsbetingelser, som hendes gigtsygdom krævede. Der var overhovedet ikke forståelse for hendes besværligheder.  At være leder for en arbejdsplads er en indviklet affære. Ind imellem kræver det andet og mere end høj hat og rumsterstang. Empati er en god egenskab at have som leder.)
Til sidst var der ikke andre muligheder end at stoppe på Aulum Byskole.

Vi havde kørt parløb og haft de samme klasser og børn i hele vort arbejdsliv. Vi kunne tale om de samme børns behov, læring og trivsel næsten døgnet rundt. Det blev aldrig det samme, efter at Birgit stoppede som lærer.
Vores ældste søn, Per, blev som nævnt født 7. juni 1966, og da Birgit kom hjem fra sygehuset i Holstebro med ham fik hun lige 14 dages barselsorlov. Det var ikke meget, når man sammenligner med barselsorloven i skrivende stund. (Alle gravide har i dag ret til fire ugers orlov før fødslen og derefter 14 ugers barselsorlov. Fædre har ret til to ugers fædreorlov, som de skal holde i løbet af de første 14 uger efter fødslen. I disse i alt 20 uger kan forældrene modtage barsels dagpenge.)  Efter de fjorten dages barselsorlov skulle Per passes, mens vi var på arbejde på Feldborg Centralskole.

Per blev det første års tid passet af Elna Agerskov, vejmand Theodors hustru. På grund af Theodors sygdom blev han flyttet til Mary og Harald Andersen, som havde posthuset i Feldborg. Det blev en dejlig tid for Per.  Her var han i et par år, indtil vi ansatte Bodil, en ung pige, som vi havde haft i 9. og 10. klasse i skolen i Feldborg.  Bodil var en fantastisk effektiv og dygtig pige, og hun kom efter ca. to år på børnehaveseminarium i Esbjerg. Bodil og Per havde et rigtig godt forhold, og det blev en god tid for Per.

Da vi i 1970 flyttede til Aulum kom Per i børnehave. Det var han ikke så glad for; men han gav aldrig rigtigt udtryk for, hvor træls det var. Først da Jesper blev født og skulle passes uden for hjemmet, fik han os til at love, at vi aldrig nogen sinde måtte sende Jesper i børnehave, for det havde han hadet inderligt.

I 1972 byggede Birgit og jeg et hus på en mark i udkanten af Aulum. Grundene på Søndermarken var lige blevet udbudt til salg, og vi gennemtravede området flere gange og vurderede hvilken grund, vi synes var bedst for os. Vi fandt en grund på toppen af den lave bakke og købte den. Søndermarken var helt ubebygget på det tidspunkt.
Så begyndte jagten efter det rigtige hus. Valget faldt, efter at vi havde kørt land og rige rundt, på et selvbyggertypehus fra firmaet Høm. Det var på 136 m2, og var passende for os tre.

Så kom en travl tid. Selve byggeprocessen startede med at vi støbte soklen til huset i påskeferien 1972. Vi købte blandt andet en brugt cementblandemaskine, og begyndte at skovle. Pyha, det var et knoklearbejde uden sidestykke. Soklen blev færdigstøbt i påskeferien og lå klar til resten af selvbyggerarbejdet, som begyndte med sommerferiens start i 1972. Tre måneder senere, efter en helt utrolig arbejdsindsats, - i efterårsferien 1972 -, flyttede vi ind i vores nye hus. De tre måneder er en historie helt for sig selv. Der blev arbejdet næsten dag og nat, og endte også med en danmarksrekord for selvbyggeri af den slags typehus.

Allerede 2 år efter udvidede vi huset med ca. 64 m2. Begrundelsen var, at vi manglede arbejdspladser. Vi havde en hel del forberedelse til vort skolearbejde, og det krævede separate arbejdspladser.

Da Jesper blev født i 1973 lavede vi en aftale med vores nabo, Signe.  Signe passede også et andet barn fra vores vej, og det var et rigtig godt arrangement. Jesper var glad for at være der og ”Signemor” tog tit børnene med over i vores have, hvor der var forskellige legeredskaber, blandt andet en hængende kurvestol på et hjemmelavet trebenet stativ, som stod på vores terrasse. Jesper blev passet hos Signe og Henning til han skulle begynde i skolen i 1979. 

I 1981 erhvervede vi os et sommerhus i Vejlby Klit, der ligger lige nord for Bovbjerg fyr. Her er der en helt utrolig frisk og ren luft, som vi alle sammen har nydt godt af gennem årene, - og stadig gør det.

Trine blev født i 1982, 9 år efter Jesper og 16 år efter Per.

Per var i sidste halvdel at 1982 på Junior High School i USA. Da han hørte, at Birgit var gravid, og vi ventede en lille pige, fik han os til at love, at han måtte komme hjem inden fødslen skulle finde sted. Det nåede han også, og Per var også fadder til Trine, da hun nogle måneder senere blev døbt.

Alle vore tre børn, Per, Jesper og Trine har gået i skole på Aulum Byskole, hvor Birgit og jeg har været lærere siden 1970. De har også alle tre gået på Holstebro Gymnasium.

Da Per blev student i 1986 studerede han på Aalborg Universitet og blev i 1991 færdiguddannet civilingeniør med speciale i systemkonstruktion. Han blev med andre ord IT ingeniør. Han blev straks ansat af Stibo i Aarhus og var der i 6 år, og fik derefter ansættelse i Ciscos danske afdeling. I 2000 fik han ansættelse i Ciscos hovedafdeling i San Jose i Californien – i Silicon Valley. Per er i dag, år 2023, stadig ansat i Cisco og bosat i Californien. Da det i 2015 blev muligt at få dobbelt statsborgerskab, søgte Per og fik amerikansk statsborgerskab, så han i dag har både dansk og amerikansk statsborgerskab. 

Da Jesper blev student fra Holstebro Gymnasium i 1992 fortsatte også han på Universitetet i Aalborg, og blev i 1997 færdiguddannet Cand. Scient. i datalogi. Han blev med andre ord datalog. Han blev straks ansat i firmaet Systematic, hvor han stadig er i dag i år 2023. Jesper har i hele sin ansættelsesperiode arbejdet med Systematics sundhedsplatform Columna og er i dag mest beskæftiget med en underafdeling af Columna, som kaldes Cura og omfatter den kommunale del af sundhedssystemet. Jesper er gift med Inger, og de har tre børn Lærke, Rasmus og Frida, herlige unger, som vi har rigtig megen glæde af.

Trine blev student i 2000, hvorefter hun var på højskole i tre måneder. Trine siger selv, at de tre måneder var en afgørende, meget vigtig del af hendes liv. Hun fik her nogle gode venner, som hun stadig har en masse fællesskab med. Også på andre områder var højskoleopholdet en absolut vigtig tid. Højskoleopholdet var egentlig en mellemstation inden universitetet. Trine ville læse medicin; men var ikke gammel nok til at starte på universitetet. Derfor tog hun et højskoleophold indtil hun blev gammel nok. I januar 2001 startede hun på Aarhus Universitets medicinstudie, og seks år efter – i januar 2007 – blev hun dimitteret og aflagde lægeløftet.  Trine har siden 2007 været på flere hospitaler på sin vej mod sit mål, speciallæge i infektionsmedicin, hvilket hun nu har nået. Hun har bla. a. eksamen fra London School of Hygiene and Tropical Medicine (LSHTM)   Trine var nogle år afdelingslæge på infektionsmedicins afdeling på Aalborg Universitetshospital med delt arbejdsplads i Aalborg og Universitetshospitalet i Thisted.

I dag er hun Uddannelseansvarlig overlæge ved Regionhospitalet i Thisted. 

På tur til Alsace i 2018

Per og Trine i Nyhavn