nr. 570

Peder Jørgensen:
født omkring 1655 i Nørre Fastrup,Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing.
Han var selvejer i Bjødstrup og Delefoged Bjødstrup
Han blev gift før 1675 (Alder 20 år) med Else Jensdatter. Hun er født omkring 1660 i Vester Høgild, Rind, Hammerum, Ringkøbing
Han dør i 1701 i Bjødstrup.
Børn:
Clement Jørgensen, omkring 1660- omkring 1700 (Alder 40 år). Han dør i Sahlholdt, han var Birkefoged på Herningsholm.

Christen Jørgensen, omkring 1660- Død januar 1713 (Alder 53 år) i Hagelskær, Ikast, Hammerum, Ringkøbing. Begravet 2. februar 1713 (32 dage efter dødsfald) i Ikast Kirke, Ikast,
Christen og Clement var tvillinger.

Jens Jørgensen, født omkring 1660 i Nørre Fastrup, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing. Død i januar 1713 (Alder 53 år), Hagelskær, Ikast, Hammerum, Ringkøbing

Apelone Jørgensdatter født omkring 1660 i Nørre Fastrup, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing.
Gift med Peder Graversen før 1695 (Alder 35 år).
Død efter 1700 (Alder 40 år) i Gammelgaard, Lind, Rind, Hammerum, Ringkøbing.
Vi ser Apelone stå fadder i 1683 til: Anne d. 3.6. 1683, hvis far var: Las Michelsen i Birk
Fadd . : Dynis sst ., Anders Pedersen i Langelund, Karen Andersdtr . i Birk, Appelon Jørgensdtr . i Nr. Fastrup,Maren Nielsdtr. i Birk, Appelon Christensdtr. i Agerskov bar b .

Efter første hustrus død indgik Peder Jørgensen Fastrup nyt ægteskab med Elle Jensdatter, men ægteskabet var barnløst. Elle Jensdatter blev iøvrigt i 1701 efter mandens død gift anden gang med Jens Madsen, kaldet Jens Remme, der antagelig har været en bror til Christen Madsen.
Note: Senest 1698 overtog Peder Jørgensen Fastrup embedet som delefoged i Hammerum Herred, hvilket embede utvivlsomt har fritaget ham for skatter og afgifter. Den 7. januar 1699 ses han i sin egenskab af delefoged at være mødt op pä herredstinget pä vegne af Lundenæs slot for her at få præciseret, at ingen selvejerbønder, hvor herlighedsretten til gårdene hørte under Lundenæs, havde ret til at bortsælge, eller pantsætte deres bondeskyld eller bonderettigheder, førend de først efter loven havde tilbudt samme til herlighedsejeren pä Lundenæs Slot.

Note: Sidste gang, hvor Peder Jørgensen Fastrup optrådte som delefoged, var den 3. juli 1700, da der fremførtes en sag på herredstinget mellem Jens Christensen i Høgild, herremanden pä Lundenæs og Peder Jørgensen Fastrup selv.
16 år forinden havde herredsfoged Knud Jacobsen i Bjødstrup afhændet et engareal til Peder Jørgensen Fastrups bror Jens uden herremanden på Lundenæs tilladelse, og det var nu denne ulovlige handel, der så mange år efter gav anledning til en proces. Skønt Peder Jørgensen Fastrup således selv var direkte indblandet, optrådte han alligevel som delefoged og repræsenterede herremanden på Lundenæs på hvis vegne han krævede, at handlen skulle gå tilbage. Imellemtiden var broderen Jens død, og dennes enke havde indgået ægteskab med den nævnte Jens Christensen i Høgild. Sidstnævnte ville imidlertid ikke godvilligt give afkald på engarealerne, og det førte til en længere varende sag, men vi ved ikke om der faldt nogen dom, eller om man enedes om et forlig, blot står det fast, at endnu i 1712 var engarealerne i Jens Christensen i Høgilds eje.

En søster til Peder Jørgensen Fastrup, Apelone, var gift med Peder Graversen, der sad som fæster af en gård i Lind by, Rind sogn, hvilken gård var ejet af Peder Jørgensen Fastrups far. Peder Graversen var en driftig landmand og blev efterhånden så velstående at han var i stand til at købe gården til selveje, hvilket skete 1699. Den dag, hvor skødet skulle underskrives, var da faderen Jørgen Christensen Fastrup samlet med sine 3 sønner Clement, Christen og Peder samt Peder Graversen og dennes hustru i gården der hed Gammelgaard. De blev her enige om, at de 60 rdlr., som Peder Graversen skulle betale sin svigerfader for gårdens bondeskyld, skulle deles ligeligt mellem de 3 sønner som arv. Pengene skulle dog i forste omgang overgives Peder Jørgensen Fastrup, som så senere skulle udbetale 20 rdlr. til hver af sine 2 brødre Jens Abildtrup fortæller i sin bog "Selvejerslægten Bjødstrup at skødet lå på bordet klar til underskrift, men Peder Jørgensen Fastrup nægtede at underskrive før svogeren Peder Graversen havde givet ham de 60 rdlr. Peder Graversen talte derfor pengene op på bordet og overgav dem til Peder Jørgensen Fastrup, og først da underskrev denne. Imellemtiden døde Peder Jørgensen Fastrup, og omtrent samtidig døde broderen Clement, der var birkefoged på Herningsholm og boede i Salholt. Peder Jørgensen Fastrup havde således ikke nået at udbetale 2 x 20 rdlr. til brødrene Clement Jørgensens søn. Jørgen henvendte sig nu til Peder Jørgensen Fastrups enke Elle Jensdatter for at få de 20 rdlr. udleveret, men hun og hendes nye mand Jens Madsen Remme nægtede at betale ham belobet, idet de hævdede at han ikke kunne bevise sin ret hertil. Han ville imidlertid naturligt nok have pengene, som han selvfølgelig havde krav på, og valgte at sende to mænd til sin farfar, den gamle Jørgen Christensen Fastrup, der endnu levede, og som lå i sygeseng. Den gamle mand vidnede klart og tydeligt trods sin høje alder om hændelsesforløbet i 1699. Herredstingets dom gik da også Jens Madsen Remme og hustruen imod, og fastslog deres pligt til at udbetale Jørgen Clementsen de 20 rdlr., som hans far, medens denne levede, jo vitterlig havde fået af sin far. Jens Madsen Remme og hustru ville imidlertid ikke modtage dommen, men appelerede den til overretten i Viborg, og her valgte dommerne at underkende herredsrettens dom, idet man sagde, at der ikke forelå noget skriftligt bevis pä, at Jørgen Clementsen havde disse 20 rdlr. tilgode, og det måtte man forlange, når nogen krævede gæld indfriet "efter død mand".
[S2291] Slægtstavler Frølund og JVO.
Min Midtjydske slægt. Http://home6.inet.tele.dk/jvo samt
Frølund og Sivebæk. Http://hammerum-herred.dk

[S7615] Jørgen Chr. Frølund (Pålidelighed: 2).
Peder Jørgensen Bjødstrup (5905)

PJF boede de første aar i Birk By, hvor han havde en selvejergaard. I 1688 købte han den gamle herredsfogedgaard i Bjødstrup af herredsfoged Knud Jacobsen Barfod, men vi maa formode, at han ikke har været videre glad for købet, thi allerede aaret efter,1689, d. 29. august, sælger han den igen til Hans Thomsen, vist en slægtning af ham. Da skødet er usædvanlig langt, nøjes vi med at gøre enkelte uddrag deraf. Det begynder med disse venlige ord: " Kjendes jeg underskrevne Peder Jørgensen af Bjødstrup og hermed for alle vitterliggør, at jeg med min kjære Fader, Jørgen Christensen i Fastrup, samt mine Brødre, Søster, Slægt og gode Venners Raad, Vilje og Samtykke haver solgt, skødet og afhændet fra mig til ærlig og velfornemme Mand Hans Thomsen o.s.v." Undtaget fra salget var "tvende smaa Stykker Engskifter paa Vedstol Englukke, som tilforn er solgt og afhændet, samt et Stykke Eng, kaldet Esjorde, liggende mellem Itzoe (Besser) og Hammerum, hvilket bemeldte tvende Stykker Eng af velfornemme Mand Hans Thomsen selv skal indføre med rede Penge, som der staar i Pant for efter Pantebrevets indhold, og det ved lovlig medfart, om han det behager at indløse..Desuden har han betalt for mig al indhavende Boskab, som han i forskrevne Gaard haver forefunden, nemlig Panelværk i Stuerne, Borde og Bænke, Sengesteder samt alt andet Boskab,lidet og stort, løst og naglefast, intet undtagen." Men allerede et par aar efter købte Peder Jørgensen og hans svoger, Peder Jensen Høgild i fællesskab gaarden tilbage igen. Hans Thomsen kunne vanskeligt klare sig, saa han har nok været nødt til at sælge. Vi har en liste over indbo og besætning fra det aar, som paa det nærmeste maa stamme fra Peder Jørgensens tid. Derfor har den stor interesse og følger her: " I den liden Stue, et Egebord med et lukket Skab under, 2 Egebænke, , 1 Stykke Egepanel for Bordenden og Fyrpanel lukket Seng, 1 ny høj Ege-Mælkeskab, en Fyr Slaugbænk, 2 Eske Sædestole. I den store Stue, 1 Ege Spilseng, 1 Egeskive (Bord) med aaben Fod under,1 Egebænk for Bordenden, 1 Stykke Egepanel for Bordenden , 1 stor Egekiste med Laas for, 1 beslagen Kofert med Laas for, 1 beslagent Skrin med Laas for, 1 Egeskab med Laas for paa Væggen, 2 høje Eskestole, 1 Flintbøsse, 1 Fyrbøsse, 1 sort Spejl. - En Smørkerne, Brygger Redskab, 1 Kobberkedel til en Halvtønde, 1 Ølkar til 3 Tønder, 1 stor.... Heste og Hopper: 1 sort, brun Hest, 3 Aar, 1 rødblisset Hest, 3 ravnsorte Stude, 3 graahjelmet Stude, 2 sortgrimet Stude, 5 sorthjelmet Stude, nok 4 smaa sorthjelmet Ungstude og 1 ung rød Stud, 1 boldet Tyr, 1 rød Stud Ungnød, 1 ravnsort Stud Ungnød, 4 sorthoved Køer, 1 ravnsort , 1 sortgrimet og 1 rødhvid Ko, 1 sortgrimet Kvie og 1 sorthoved Kvie, smaa Creaturer, 1 Snes gamle Faar og en Snes Lam, nok en Snes andre unge Faarhøveder, 1 Ko udi Leje hos Peder Eriksen i Lund, endnu et broget Galtsvin og 4 Bitræer." Desuden nævnes "Tjenestekarlens Seng" og "Pigernes Seng".
Indtil Peder Jørgensens andet køb af Bjødstrup boede han i Birk By og havde der en selvejergaard. Sammen med sin broder, Jens Jørgensen i Sdr. Fastrup og Anders Pedersen i Langlund, som vist var hans svoger, havde han forpagtet Gjellerup Sogns Kongetiende, men det kneb meget at faa afgifterne ind, og ofte stod folk i restance i længere tid, og det var ikke ualmindeligt, at man maatte drive dem ind ved rettens hjælp. Det skete saaledes 1690 og 1692. Førstnævnte aar lod Jens Jørgensen i Sønder Fastrup paa sin broder Peders vegne indstævne for herredstinget for restancer paa Kongetiende for aarene 1688 og 1689 følgende personer: "Laurs Jensen i Hammerum for hans Anpart resterende Kongetiende for Anno 1689: Rug 3 Skp., Byg 3 Skp., i ligemaade for rede Penge 1 Skillings Mark; Bodil Christensdatter i Lille Agerskov for Rug 2 Fjdk., Byg 2 Fjdk., Boghvede 2? Skp.; Anders Nielsen i Nørum for 1688 og 1689, Rug 2 Skp., Byg 2 Skp.,Boghvede 2 Skp.; Jep Nielsen i Nørum for forstraktePenge 1 Mark, 2 Skilling; Christen Jensens Enke i Skovby for 1688, Rug 5 Skp., Byg 2? Skp.; Peder Madsen i Frølund Rug 2? Skp., Byg 2 Skp. alle samtlig her til Tinget i Dag at møde imod Dom. Men ingen mødte". " Den 15. April 1692 er der 12 Personer, som ikke havde betalt deres Tiende i rette Tid. De blev alle indstævnet her til Tinget i Dag at møde for Dom angaaende den resterende Kongetiende af Gjellerup Sogn, som var forfalden til Marts næst afvigte." Disse personer var "Christen Christensen i Frølund, Jens Knudsen i Ringstrup, Christen Christensen i Skovby, Anders Christensen ibedem, Anders Jensen i Gjellerup, Clements Enke, Niels Christensen i Hammerum, Kirsten Nielsdatter i Skovby, Christen Jensen i Gjellerup, Jens Jensen ibidem, Ole Nielsen samme sted. Og satte forskrevne Peder Jørgensen i Rette og formente forskrevne indkaldte Personer pligtig er og bør ovenbemeldte resterende Tiende inden 15 Dage at betale skadesløs med foraarsagede Omkostninger eller lide "Nem" og Vurdering i deres Bo og Gods, hvor det findes efter Loven og var Dom begærende. Saa blev alle paaraabt om de indkaldte eller nogen paa deres Vegne var til Stede herimod noget at svare, men ingen fremkom, hvorfor Sagen med Peder Jørgensens Bevilling til i Dag 14 Dage blev opsat". Selvejerbønderne i Hammerum Herred var, som andre steder, stolte og selvstændige folk, der optraadte med en vis sikkerhed og ikke taalte, at nogen kom deres rettigheder for nær. Der foreligger mange eksempler paa, at de ikke altid tog det hensyn til deres husbond, som ret og billighed krævede. Vel havde selvejerbønderne adskilligt flere rettigheder end fæstebønderne, og en af de vigtigste var, at de efter eget forgodtbefindende kunne handle med deres gaarde og ejendomme, dog skulle de, inden salg fandt sted, lade deres herskab det vide, for at han kunne faa lejlighed til at købe ejendommen, hvis frænderne ikke ville give højeste bud, men det havde de nu og da undladt. Det kunne herremanden naturligvis ikke være tjent med, hvorfor han anmodede delefogden i herredet om at paatale dette forhold. Delefogden var paa dette tidspunkt Peder J.F. i Bjødstrup. Den 7. januar 1699 fremkom han paa Herredstinget og " paa hans velbaarne Herskabs Vegne i Dag til første Ting forbød alle Selvejerbønder, hvis Herlighed ligger til Lundenæs, enten at sælge, skøde, pantsætte eller i nogen Maade afhænde nogen Bondeskyld eller Bonderettighed til nogen, førend de først efter Loven lovligen bliver velbaarne Herskab som Herlighedsejer tilbuden, hvor efter tredie Ting, efter foregaaende Kald og Varsel, han agter at tage Tingsvidne beskrevet."
1699, den 10. december havde Peder J.F. laant 40 Rdlr. af Claus Nielsen paa Højris, som med renter skulle tilbagebetales førstkommende Michelsdag 1700, men da han døde straks efter, gik forpligtelsen over til hans enke, Elle Jensdatter, og da hun straks efter giftede sig igen med #1869 Jens Madsen Remme,(se ogsaa tekstfil # 1005) blev det ham, der kom til at indestaa for de 40 Rdlr., hvad han da ogsaa selv var indforstaaet med, saaledes som nedenstaaende brev viser:
"Hilsen forsendt med Gud vor Herre! Kjære gode Ven Claus Nielsen. Er det min tjenstlige Begæring af mig underskrevne Jens Madsen Remme, nu boende i Bjødstrup, om det maatte behage min gode Ven Claus Nielsen i Højris, da ville jeg til mig tage den Gæld, som min Formand, salig Peder Jørgensen af Bjødstrup, var skyldig til eder, forskrevne Claus Nielsen, efter hans Obligations Indhold af Dato d. 10. December Anno 1699 meldende paa 40 Rdlr., siger 40 Rigsdaler, med et Aars forfalden Rente til 11. Juni førstkommende, og da tilforpligter jeg mig at svare og nøjagtigt at betale til forskrevne Claus Nielsen baade Capital og Rente til overbemeldte 11. Juni uden Skade og skadesløs i alle maader, saa det skal blive forbemeldte Claus Nielsen og hans Arvinger af mig og mine Arvinger aldeles skadesløs i alle Maader efter sal. Peder Jørgensens Obligation, som en Selvskyldner at svare og betale og til tryggeste Forsikring haver jeg dette med egen Haand underskreven og venligen ombødet min kjære Svoger og Broder, Christen Jørgensen i Hagelskjær, og Christen Madsen i Remme, som ovenbemeldte har lovet mig til Stadfæstelse at underskrive. Datum Højris den 17. Jan. 1702. Jens Madsen Remme, egen Haand. Til Vitterlighed: Christen Jørgensen, egen Haand. Christen Madsen, egen Haand."
Peder Graversen, som var gift med en datter af Jørgen Fastrup , havde af denne fæstet en gaard i Lind By, Rind Sogn, kaldet Gammelgard. Han var driftig og blev efterhaanden saa velhavende, at han kunne købe gaarden til selveje. Dette skete 1699, og den dag, skødet skulle afgives til de nye ejer, var Jørgen Fastrup med sine tre sønner Clement i Salholt, Christen Jørgensen i Hagelskjær og #996 Peder Jørgensen i Bjødstrup samt Peder Graversen og hans hustru forsamlede i Gammelgaard, hvor de blev enige om, at de 60 Rdlr., som Peder Graversen skulle give Jørgen Fastrup for gaardens Bondeskyld, skulle deles ligeligt mellem de tre sønner som arv, men pengene skulle overgives til delefoged Peder Jørgensen i Bjødstrup, som saa senere skulle udbetale 20 Sletdaler til hver af brødrene. Skødet laa paa bordet, men Peder Jørgensen ville ikke underskrive det, førend Peder Graversen havde overrakt ham pengene. "Han talte derfor Pengene op paa Bordet for ham og satte dem paa Bordet ved Skødet". Først da skrev Peder Jørgensen under. Man var forsigtig, nar det drejede sig om penge, men delefogden naaede aldrig at faa brødrenes arv udbetalt, hvad vel nok skyldtes, at han døde snart efter, og omtrent ved samme tid døde ogsaa birkefogden Clement Jørgensen i Salholt, men da dennes søn, Jørgen Clementsen senere henvendte sig til Peder Jørgensens enke Elle Jensdatter og hendes mand, Jens Madsen Remme i Bjødstrup, for at faa faderens arv udbetalt, nægtede de at betale ham de 20 Sletdaler, han naturligvis havde krav paa. Ilde berørt herover lod han sagen gaa til doms, idet han lod de Bjødstrupfolk stævnte for Herredstinget.
Da den nye arvestrid brød ud mellem Jens Madsen Remme i Bjødstrup og Jørgen Clementsen i Salholt, sendte denne to mand Niels Nielsen og Peder Madsen i Frølund, til Salholt for af Jørgen Fastrup at faa besked om, hvad der var foregaaet hos Peder Graversen den dag, da han fik skødet paa sin gaard i Lind. Den gamle mand, som man troede, laa paa sin "Sotteseng", vidnede klart og tydeligt trods sin høje alder og sin svaghed for de to mænd om den forening, der havde fundet sted mellem ham og hans tre sønner samt Peder Graversen og hans hustru i dennes gaard i Lind By, den dag han fik skødet. Dommen, der gik Jens Madsen Remme og hans hustru Elle Jensdatter imod, lød saaledes:" Efter slig Beskaffenhed ved jeg ikke rettere at kende, end Jens Madsen jo bør af sin nuværende Hustrus afgangne salige Peder Jørgensens Enke og hendes Børns Arvelodder at gøre Jørgen Clementsen fornøjelig og fyldest Betaling for de 20 Sletdaler, hans salige Fader Clement Jørgensen var tilberettiget, lige saa vel som hans Farbroder, Christen Jørgensen i Hagelskjær, er sket Fornøjelse for sin Anpart, efterdi ingen Bevisning for mig at fremlægge til deres Befrielse."
Jens Madsen Remme og hans hustru ville ikke modtage dommen, men appellerede den til Overetten i Viborg, hvor den blev kendt død og magtesløs:"Eftersom Jørgen Clementsen ingen Bevis producerer paa de fordrede 20 Sletdaler, som Loven anmelder at skulle ske, naar Gæld kræves efter død Mand, og Skifteforvalteren tilstaar, Christen Jørgensen i Hagelskjær krævede nogle Penge i Peder Jørgensens Sterfboe i Bjødstrup, men alt uden Bevis, hvorfor Fordringen paa Skiftestedet ej heller for gyldig er blevet ansat. Da bør den indstævnede Hjemtingsdom magtesløs at være, og Jens Madsen for Jørgen Clementsens Tiltale fri. Og betaler Jørgen Clementsen til Jens Madsen Remme unødvendig paaført Proces Bekostning med seks Rigsdaler." Denne dom faldt først 21.april 1708.

nr. 571
Else Jensdatter var måske datter af herredsfoged Peter Jensen i Langelund. Han dør i 1701 i Bjødstrup

Hun er født omkring 1660 i Vester Høgild, Rind, Hammerum, Ringkøbing
Børn:
Clement Jørgensen, omkring 1660- omkring 1700 (Alder 40 år). Han dør i Sahlholdt, han var Birkefoged på Herningsholm.
Christen Jørgensen, omkring 1660- Død januar 1713 (Alder 53 år) i Hagelskær, , Ikast, Hammerum, Ringkøbing. Begravet 2. februar 1713 (32 dage efter dødsfald) i Ikast Kirke, , Ikast,
Christen og Clement var tvillinger.
Jens Jørgensen, født omkring 1660 i Nørre Fastrup, , Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing. Død i januar 1713 (Alder 53 år), Hagelskær, , Ikast, Hammerum, Ringkøbing
Apelone Jørgensdatter født omkring 1660 i Nørre Fastrup, , Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing. Gift med Peder Graversen før 1695 (Alder 35 år). Død efter 1700 (Alder 40 år) i Gammelgaard, Lind, Rind, Hammerum, Ringkøbing.

nr. 284
Laurids Christensen
Født: Ca 1670
Død: Ca 1722 i Bjødstrup, Gjellerup sogn
Beskæftigelse: Gårdejer i Bjødstrup
Hans far: Christen Jensen (568)
Hans mor: Kirsten Madsdatter (569)
Andre familier: Maren n.
Gift Ca 1701
Hustru: Mette Kirstine Pedersdatter
Født: Ca. 1675
Død: 1754 i Bjødstrup
Begravet: 11 okt 1754 i Gjellerup kirkegaard

Hendes far: Peder Jørgensen (570)
Hendes mor: Ukendt

Børn:
Maren Lauridsdatter
Født: i Lund
Døbt: 30 okt 1701 i Gjellerup kirke
Note: Døbt 23 p. Trin
dør: 1766
Familier: Peder Larsen

Peder Lauridsen
Født: 1703 i Bjødstrup
Død: Mar 1787 i Bjødstrup
Begravet: 30 mar 1787 i Gjellerup kirkegård
Beskæftigelse: Gårdejer i Bjødstrup
Familier: Mette Nielsdatter | Sidsel Pedersdatter

Christen Lauridsen
Født: 2 feb 1705 i Bjødstrup
Beskæftigelse: i Skovby i Gjellerup s.
Familier: Ukendt

Inger Helene Lauridsdatter
Født: Ca 1707 i Bjødstrup
Note: Hun er af Bjødstrup ved vielsen og sandsynligvis datter af Laurids
Christensen.
Hendes dåb er ikke fundet.
Familier: Lars Jørgensen

Søren Lauridsen (Hagelskjær)
Født: Mar 1709 i Bjødstrup
Døbt: 29 mar 1709 i Gjellerup kirke, Note: Døbt Langfredag
Død: 1771 i Hagelskær
Beskæftigelse: Gårdmand i Hagelskær
Begravelsesdato ikke nævnt i kirkebogen. Søren Hagelskiær, 63 aar gl.
Han efterslægt er beskrevet i: Hagelkjær-Slægterne, Herning 1944
Familier: Kirsten Pedersdatter

Niels Lauridsen
Født: 1711 i Bjødstrup
Døbt: 15 nov 1711 i Gjellerup kirke
Beskæftigelse: i Hammerum
Note: Døbt 24 p. Trin.
Han er af Hauge ved vielse nr. 2.
Familier: Karen Madsdatter | Inger Knudsdatter

Kirsten Lauridsdatter
Født: Ca 1714
Familier: Pouel Andersen

Jens Lauridsen
Født: Okt 1716 i Bjødstrup, Gjellerup sogn
Døbt: 18 okt 1716 i Gjellerup kirke
Død: Jan 1791 i Tjørring
Begravet: 8 jan 1791 i Tjørring sogn
Beskæftigelse: Fæstehusmand i Tjørring
Familier: Karen Jensdatter

Thomas Lauridsen (min ane)
Født: Sep 1720 i Bjødstrup
Døbt: 15 sep 1720 i Gjellerup kirke
Død: Apr 1781 i Øster Sivebæk
Begravet: 10 apr 1781 i Tjørring sogn
Beskæftigelse: Fæstegårdmand
Fæstegårdmand i Øster Sivebæk,
Familier: Karen Jensdatter | Zidsel Jensdatter

I 1699 flyttedeLaurids til Gjelleruplund, hvor han første gang var gift med en pige ved navn Maren. Maren dør 1700 i Lund og begraves: 2. april 1700 i Gjellerup sogn
Barn:
unavngivet : Født: 1700, Død:1700 i Lund, Begravet: 4. apr 1700 i Gjellerup sogn. Hun døde samme år, formentlig i barselsseng.
1700, 2. april, som var en fredag af blef Laust Christensens hustru i Lund begravet.
1700 palmesøndag, da blev Laust Christensens barn i Lund begrafvet

Laurids var lidt rask i vendingen, for inden året var gået, havde han giftet sig anden gang med Mette Kirstine Pedersdatter. Laurids var en velhavende gårdmand.
Mette Kirstine Pedersdatters far Peder Jørgensen i Bjødstrup døde, og i 1702 fik Laurids tilbudt at købe halvdelen af tre gårde som Mettes nye stedfar og stedmor ejede. Familien flyttede så til Bjødstrup, som var Mettes barndomhjem. Det var den gamle herredsfogedgård, hvor herredsfogedslægten Barfod igennem lange tider havde boet.
Han nævnes i 1702 som ejer af to gårde i Bjødstrup.
Omkring 1722 døde Lavrids Christensen. I 1723 nævnes hans hustru Mette Kirstine Pedersdatter som enke. Hun måtte overtage gårdens drift , som ikke var nogen let sag under de besværlige forhold, der herskede. Den ældste søn Peder, var dog blevet så gammel, at han kunne være moderen til hjælp.
aurids Christensen er født ca. 1670, og han døde ca. 1722, idet hustruen 1723 betegnes som enke. Det fulde navn på hans første hustru kendes ikke, blot vides det, at hun hed Maren, og at hun døde 1700 i Gjelleruplund, Gjellerup sogn, hvorefter Laurids Christensen straks indgik nyt ægteskab i Gjellerup kirke med Mette Pedersdatter.
Hun er født omkring 1675 i Bjødstrup, Gjellerup sogn, men, hvornår hun døde, vides ikke. Hun levede dog endnu 1726. Laurids Christensen købte i 1700 af broderen Jens en halvgård i Gjelleruplund og bosatte sig her. Året efter døde imidlertid svigerfaderen, delefoged Peder Jørgensen Fastrup, og dennes anden hustru, Mette Pedersdatters stedmor, Elle Jensdatter, indgik nu nyt ægteskab med Jens Madsen Remme, der i forbindelse hermed overtog delefogedens ejendomsbesiddelse, som omfattede ikke mindre end 3 gårde i Bjødstrup med et samlet hartkorn på 10 1/2 td. Der blev nu ført forhandlinger mellem Laurids Christensen og Jens Madsen, som endte med, at de to blev enige om, at Laurids Christensen skulle skrabe halvdelen af hver af de 3 gårde og med familien flytte ind på den største af gårdene, hvor Jens Madsen og Elle Jensdatter i forvejen boede, således at de to familier skulle dele stuehuset. Der var dog også her tale om den gamle herredsfogedgård, hvor herredsfogedslægten Barfod havde boet igennem generationer, så det har utvivlsomt været et stort stuehus. I maj 1702 afhændede Laurids Christensen derpå halvgården i Gjelleruplund og flyttede med hustruen og parrets lille datter Maren til Bjødstrup. Her opstod nu straks en strid mellem på den ene side Laurids Christensen og Jens Madsen og på den anden side deres nabo i Bjødstrup by Svend Lauridsen. Som det dengang var almindeligt, stod striden om de lukkede stole i Gjellerup kirke, som var reserveret Bjødstrup. For så vidt angår kvindestolen på den anden side af midtergangen var der ingen tvivl, idet Jens Madsens hustru og Svend Lauridsens hustru hidindtil var enedes om at dele denne, men problemet var mandsstolen, som Svend Lauridsen alene havde lagt beslag på, og som han hævdede hørte hans gård til. Det kom så vidt, at sagen kom for retten, og her blev indkaldt en række vidner, der alle bevidnede, at det nævnte stolestade igennem mange år var blevet anvendt af herredsfoged Jacob Mortensen Barfods sønner Knud og Claus. Knud Barfod levede endnu og bekræftede, at han og broderen havde delt stolestadet, og at hans gård nu var overtaget af Jens Madsen og Laurids Christensen, medens broderens gård var overtaget af Svend Lauridsen. Vi kender ikke dommens endelige afgørelse, men øjensynligt har begge parter haft ret til stolestadet, så mon ikke der er blevet opnået et forlig. Da Laurids Christensen i 1702 flyttede til Bjødstrup, blev der oprettet en købekontrakt mellem ham og Jens Madsen, hvilken købekontrakt naturligt nok skulle have været efterfulgt af endeligt skøde. Der gik imidlertid et par år, uden at der skete noget, og øjensynlig har Laurids Christensen flere gange drøftet sagen med Jens Madsen, uden at der skete noget, angiveligt fordi Jens Madsen så problemer i at udfærdige det endelige skøde, idet Laurids Christensens hustrus bror Peder Pedersen, der var myndig og opholdt sig på Herningsholm, endnu ikke havde fået udbetalt sin fædrende arv. Laurids Christensen var imidlertid ikke tilfreds med tingenes tilstand, og han gik nu så vidt - skønt parterne boede under samme tag - som til at skrive et brev til Jens Madsen, der nævnes med tilnavnet Remme, idet han sandsynligvis var født på gården St. Remme. Dette brev har følgende ordlyd: "Saasom Jens Madsen Remme i Bjødstrup haver solgt og afhændet til mig den halve Part af den Selvejerbondegaard i Bjødstrup, som han og jeg iboer, samt Halvparten af den halve Ødegaard i Bjødstrup, item Halvparten af den øde Boel saavidt Bondeskylden angaar, for rede Penge 220 Sdlr. Hvorpaa I af mig haver annammet rede Penge 100 Sdlr., siger 100 Sdlr., og ved Koebets Slutning lovede mig imod forskrevne 220 Sdlr's fulde Betaling et fuldkomment nøjagtigt og forsvarligt Skoede, hvilket jeg ofte imod Pengenes fulde Betaling haver begæret og endda ej endnu haver kunnet bekomme saa ordinært nøjagtigt og forsvarligt Skoede, som ske burde, af Aarsag det findes imod Loven, at samme halve Parter af foreskrevne Gaarde og Boel ej kan afhændes og skoedes bort, eftersom det skal være umyndige sat til Forsikring for deres Arvelod efter Skiftebrevs Vidnes Indhold, inden det nøjagtigen fra deres Formynder vorder indfriet.
Altsaa erbyder jeg mig Resten af samme 200 Sdlr. at erlægge for samme Kiøb imod et Vederlag, som kan beragtes og være forsvarligt uden nogens Tiltale, og hvis det ikke ske kan, da begærer jeg ikke andet, end samme Kiøb maa være opslagen, og mine Penge, som er leveret med hvad Omkostning, som mig derved er forårsaget, maatte mig igen tilstilles. Hvorom jeg forårsaget ved disse tvende Dannemænd at lade Jens Madsen beskikke med Begæring om, at han herpaa vilde give skriftligt Svar, eller og ifald det ej skulde behage ham selv at give noget skriftligt Svar herpaa, da at give disse tvende Mænd mundtligt Svar herpaa at tegne mig til Efterretning. Bjødstrup den 28. Juni Anno 1704, Laurits Christensen, Egen Haand."
Nederst på brevet er gjort følgende tilføjelse:
"Ovenskrevne 28. Juni var vi underskrevne Anders Christensen og Peder Jensen paa forskrevne Lauritz Christensens Vegne hos ovenmeldte Jens Madsen og forkyndte ermelte Beskikkelse og Begæring for ham, og da fik vi mundtlig Svar, og han sagde, at han vilde give Lauritz Christensen saa godt et Skoede, som han vilde have, og han vilde lade det skrive, og det, han haver lovet ham, skulde han faa, og det, der rester skulde han svare ham til. Saaledes at være svaret testerer vi med egen Haand, Datum ut supra Anders Christensen, Egen Haand, Peder Jensen, Egen Haand."
Øjensynlig var Laurids Christensen nu blevet utålmodig og sandsynligvis har brevet ført til, at parterne ikke Iængere var særlig gode venner. I hvert fald henvendte han sig nu til retten og fremlagde bl.a. ovennævnte dokument. Det hjalp, idet der hurtigt blev istandsat et forlig, hvorpå Laurids Christensen den 6. september samme år modtog endeligt skøde. For at dette kunne lade sig gøre, måtte Jens Madsen og hustru Elle Jensdatter dog forinden stille sikkerhed for den fædrende arv på ialt 188 rdlr., som Elle Jensdatters tidligere mand delefogedens to børn havde krav på i henhold til det efter deres far afholdte skifte. Det var vel også naturligt, at Laurids Christensens hustru og hendes bror Peder blev sikret arven, idet Laurids Christensen havde betalt Jens Madsen købesummen ved overtagelsen af de tre halvgårde i Bjødstrup. Jens Madsen og hustru valgte da også at stille sikkerhed i den anden halvpart af de 3 gårde samt desuden i en sølvkande med årstallet 1699 indgraveret og 2 sølvbægre. Mette Pedersdatters bror, Peder Pedersen, der som nævnt opholdt sig på herregården Herningsholm, krævede nu sin fædrende arv udbetalt af Jens Madsen, men det kunne ikke lade sig gøre, for Jens Madsen havde ingen kontanter, og arven sad fast i de 3 halvgårde. Tiden omkring 1700 var en uhyre fattig tid, hvor Danmark på grund af krig, misvækst og andre forhold var nedsunken i stor fattigdom, og værst gik det ud over landbruget, idet priserne var elendige. Hertil kom, at misvæksten i året 1709 var så forfærdelig, at avlen af rug nogle steder under Lundenæs slot ikke engang nåede halvdelen af udsæden. Bedst synes dog Bjødstrupfolkene at have klaret sig, idet både Laurids Christensen, Jens Madsen og Svend Lauridsen avlede dobbelt så meget, som de havde udsået, men også dette var naturligvis et pauvert resultat, og selv de velhavende Bjødstrupfolk havde nok at gøre med at overleve. Således ses Laurids Christensen i 1709 hos en velhavende svoger at have optaget et Iån på 100 sldlr., som skulle tilbagebetales allerede indenfor 1 år. I sin bog om "Selvejerslægten Bjødstrup" fortæIler Jens Abildtrup bl.a.:
"Paa denne Tid var der mange Ulve i Vest- og Midtjylland. De holdt til i Moser og Kjær og paa de udstrakte Heder. De var en ren Plage for Bonden, idet de ravede Faar og Lam. For at faa disse farlige Vilddyr udryddet, havde Øvrigheden udlovet en vis Pengesum for hver Ulv, der blev bragt til Herredstinget. En Dag i Maj Maaned 1713 fangede Lavrids Christensen tre Ulveunger imellem Bjødstrup og Fastrup og bragte dem til Herredstinget for at faa den udlovede Dusør."
I 1713 opstod nogle problemer mellem på den ene side Niels Linde, ejer af herregården Tanderup i Snejbjerg sogn, og på den anden side Gjellerup sogns bønder. Dengang betalte alle bønder en tiendeafgift til kirken og en til kongen, og tiendeafgiften til kirken havde Niels Linde erhvervet sig retten til. Han havde så ladet opføre en lade i Gjellerup, hvor bønderne foreløbig kunne levere kornet for så senere at bringe det til Snejbjerg. Da han i 1713 fik brug for sit korn, sendte han bud til bønderne om, at de skulle levere det på herregården, men en del af sognets bønder undlod at adlyde og lod kornet blive liggende i laden. De genstridige bønder, 11 ialt, blev nu stævnet for Hammerum Herredsting, heriblandt Laurids Christensen og Jens Madsen. Ingen af dem mødte imidlertid op ved sagens behandling, hvorfor retsagen måtte udsættes, og da der atter skete indkaldelse var Laurids Christensen og Jens Madsen ikke heriblandt, hvorfor de må have valgt at ordne sagen i mindelighed med herremanden på Tanderup. Medens Mette Pedersdatters far, delefoged Peder Jørgensen Fastrup, havde været ejer af de 3 Bjødstrupgårde, havde han flyttet den vestligste af gårdene i byen, kaldet Vestergaard, nærmere til de andre. I 1712 mødte imidlertid forvalteren fra Lundenæs Slot op i Bjødstrup for at foretage et syn over Bjødstrupgårdene og andre gårde der i sognet. Det fremgår heraf, at Laurids Christensens gårdsparter i det store og hele var særdeles velholdte, medens der var ret store mangler ved Jens Madsens parter. Forvalteren troede, at det var de to, der havde flyttet gården uden herskabets viden, og han truede nu med at lade foretage en nøjere undersøgelse af sagen. Laurids Christensen og Jens Madsen blev vrede over, at forvalteren anså dem for at være løgnere, og de stævnede nu forvalteren for Hammerum Herredsting, hvor de fremførte vidner på, at gården var flyttet i delefogedens tid, og at den sag forlængst måtte være ude af verden, idet der jo efter delefogeden var blevet afholdt lovformeligt skifte, hvor ejendommene var blevet overdraget enken og hendes nye mand Jens Madsen. Der er da heller ikke fundet mere om nævnte sag. Som foran nævnt havde Laurids Christensen i 1709 optaget et Iån hos sin velhavende svoger Thomas Clausen i Bredvig, Ørre sogn. Beløbet, som skulle have været tilbagebetalt indenfor 1 år, var imidlertid endnu ikke blevet betalt, og efter svogerens død ville hans enke, Laurids Christensens søster Maren, have pengene tilbage. Også flere andre skyldte hendes mand penge, så hun valgte nu at stævne sin bror og flere andre mænd til møde på Hammerum Herredsting den 25. februar 1719 for her at blive dømt til at betale. Laurids Christensen blev da også dømt til indenfor 14 dage at betale beløbet tilbage med 1 års renter, men da han var ude af stand til at betale, fik han ordnet det sådan med søsteren, at han afstod bondeskylden i sin gård i Bjødstrup. Når vi nu taler om een gård, skyldes det naturligvis, at de tre halvgårde, som Laurids Christensen oprindelig havde erhvervet, med årene smeltede sammen til een gård. løvrigt gik det også herremanden Niels Lassen på Ørnhoved sådan, for heller ikke han kunne betale gælden til enken og måtte afstå bondeskylden af en af sine gårde til hende. Ca. 1722 døde Laurids Christensen, og året efter nævnes hustruen som enke. Hun sad nu alene tilbage med gårdens drift, men havde en del støtte fra den ældste søn Peder. 3 år efter blev imidlertid hun og hendes stedmor Elle Jensdatter, der ligeledes i mellemtiden var blevet enke, ramt af en forfærdelig ulykke, idet deres sammenbyggede stuehus nedbrændte, således at alt, hvad de ejede af indbo, blev flammernes bytte. Mette Pedersdatter mistede således 11 fag hus i god stand samt alt indbo omfattende borde, stole, kister, skabe og skrin samt senge, sengetøj og gangklæder. Desuden brændte på loftet 16 tdr. rug og 6 tdr. byg. I Jens Abildtrups bog om "Selvejerslægten Bjødstrup" er nærmere redegjort for detaljerne omkring branden. Her skal blot oplyses, at det under forhøret kom frem, at "begge Enker tilforn sad i god Velstand, men nu formedelst denne ulykkelige Hændelse er Geraaden i største armod." Mette Pedersdatter lod sig dog ikke slå ud. Hun fik bygget et nyt stuehus, og senere overtog sønnen Peder gården. Laurids Christensen og Mette Pedersdatter fik i deres ægteskab 8 børn, nemlig: 1) Maren, født 1701, gift med Peder Larsen i Fastrup, 2) Peder, født 1703, gift to gange, overtog gården i Bjødstrup, 3) Christen, om hvem intet næmere vides, 4) Søren, født 1709, 5) Niels, født 1711, bosat i Hammerum, gift to gange, 6) Kirsten, gift med Poul Andersen i Birk, 7) Jens, født 1716, og 8) Thomas, født 1720, gift med Karen Jensdatter fra Sivebæk, gårdejer her.

nr. 285
Mette Kirstine Pedersdatter
Født: Ca. 1675
Død: 1754 i Bjødstrup
Begravet: 11 okt 1754 i Gjellerup
Hendes far: Peder Jørgensen (570)
Hendes mor: Else Jensdatter (571)

Mette Pedersdatter må være født omkring 1675 og hun døde d. 1754 og blev begravet d. 11. oktober 1754 i Gjellerup.
Omkring 1722 døde Lavrids Christensen. I 1723 nævnes hans hustru Mette Kirstine Pedersdatter som enke. Hun måtte overtage gårdens drift , som ikke var nogen let sag under de besværlige forhold, der herskede. Den ældste søn Peder, var dog blevet så gammel, at han kunne være moderen til hjælp.
Tre år senere ramte der hende og hendes naboerske, Elle Jensdatter, som også var blevet enke, en alvorlig ulykke. Deres sammenbyggede gård nedbrændte, og alt, hvad de ejede af indbo blev flammernes bytte.

Mette Pedersdatter, ses at have boet på Bjødstrup i over 25 år længere, og hun har antagelig været enke i alle disse år. Sidste gang hun ses nævnt er i juli 1746, da hun er bæremoder for sin sønnesøn Niels Lauridsens søn Laust, i Hammerum ved hans dåb i Gjellerup kirke. I kirkebogen står kort og godt: Mett i Biøstrup bar barnet
Et andet sted står: 2 af Mette i Biøstrup hendes sønner angivet som faddere, et tredje sted står slet og ret Mette Biøstrup.

Børn:
Maren Lauridsdatter
Født: i Lund
Døbt: 30 okt 1701 i Gjellerup kirke
Note: Døbt 23 p. Trin

Familier: Peder Larsen
Peder Lauridsen
Født: 1703 i Bjødstrup
Død: Mar 1787 i Bjødstrup
Begravet: 30 mar 1787 i Gjellerup kirkegård
Beskæftigelse: Gårdejer i Bjødstrup
Familier: Mette Nielsdatter | Sidsel Pedersdatter

Christen Lauridsen 
Født: 2 feb 1705 i Bjødstrup
Beskæftigelse: i Skovby i Gjellerup s.
Familier: Ukendt

Inger Lauridsdatter
Født: Ca 1707 i Bjødstrup
Note: Hun er af Bjødstrup ved vielsen og sandsynligvis datter af Laurids
Christensen.
Hendes dåb er ikke fundet.

Familier: Lars Jørgensen
Søren Lauridsen 
Født: Mar 1709 i Bjødstrup
Døbt: 29 mar 1709 i Gjellerup kirke
Død: 1771 i Hagelskær
Beskæftigelse: Gårdmand i Hagelskær
Note: Døbt langfredag.
Begravelsesdato ikke nævnt i kirkebogen. Søren Hagelskiær, 63 aar gl.
Han efterslægt er beskrevet i: Hagelkjær-Slægterne, Herning 1944

Familier: Kirsten Pedersdatter
Niels Lauridsen
Født: 1711 i Bjødstrup
Døbt: 15 nov 1711 i Gjellerup kirke
Beskæftigelse: i Hammerum
Note: Døbt 24 p. Trin.
Han er af Hauge ved vielse nr. 2.
Familier: Karen Madsdatter | Inger Knudsdatter
Familier: Karen Jensdatter

Thomas Lauridsen (min ane nr. 142)
Født: Sep 1720 i Bjødstrup
Døbt: 15 sep 1720 i Gjellerup kirke
Død: Apr 1781 i Øster Sivebæk
Begravet: 10 apr 1781 i Tjørring sogn
Beskæftigelse: Fæstegårdmand

Note: Fæstegårdmand i Øster Sivebæk,

Familier: Karen Jensdatter | Zidsel Jensdatter

nr. 286
Jens Lassen
tilhørte en meget gammel selvejerslægt, hvis stamfader Christen Andersen fra ca. 1560 boede i Brogaard i Tjørring by og var herredsfoged i Hammerum Herred. Han blev senere afløst af Jacob Mortensen Barfod. Christen Andersen var ejer af 4 gårde i byen.
Jens Lassen
Født: Ca. 1670
Død: Efter 1730 i Sivebæk
Beskæftigelse: Gårdmand i Øster Sivebæk
Hans far kan måske være Las Jensen i Vester Sivebæk i 1664, og 8-mand: Las Jensen i Sivebæk 7 jan 1643.
Gift Ca. 1706
Hustru: Maren Madsdatter
Død: Efter 1744 i Øster Sivebæk
Hendes bror er: Jens Madsen i Poulsgaard.
Jfr. Hammerum Herreds tingbog 21 juli 1725.
Hun vidne i Skattesagen 1744.

Børn:
Las Jensen
Født: Ca. 1705
Note: Nævnes med faderen 7. Jan 1730 i Hammerum Herreds Tingbog (XXI 40)

Mads Jensen
Født: Ca. 1705
Beskæftigelse: Fæstegårdmand i Lille Fastrup
Note: nævnes med faderen i Hammerum Herreds Tingbog 6 Nov 1728 (XXI 40)

Karen Jensdatter
Født: Ca 1715 i Øster Sivebæk
Død: 1761 i Øster Sivebæk
Begravet: 2 nov 1761 i Tjørring sogn
Familier: Erik Clemmensen | Thomas Lauridsen

Jens Lassen var muligvis søn af Las Jensen i V. Sivebæk.
Jens kom til Ø. Sivebæk før 1698, hvor han blev gift med enken Maren Christensdatter og overtog fæstet på gården.
Skifte i 1694 med børnene Niels Nielsen og Anne Nielsdatter, hvis arv udbetales til deres farbror Christen Nielsen i Brændgård.

nr. 287
Maren Madsdatter
Død: Efter 1744 i Øster Sivebæk
Hendes bror er: Jens Madsen i Poulsgaard.
Jfr. Hammerum Herreds tingbog 21 juli 1725.
Hun vidne i Skattesagen 1744.
Hun blev gift med Jens Lassen i Øster Sivebæk.
Børn:
Las Jensen
Født: Ca. 1705
Note: Nævnes med faderen 7 Jan 1730 i Hammerum Herreds Tingbog (XXI 40)

Mads Jensen
Født: Ca. 1705
Beskæftigelse: Fæstegårdmand i Lille Fastrup
Note: nævnes med faderen i Hammerum Herreds Tingbog 6 Nov 1728 (XXI 40)
Maren boede på aftægt i gården med datteren Karen, som blev gift i 1743.

Karen Jensdatter
Født: Ca 1715 i Øster Sivebæk
Død: 1761 i Øster Sivebæk
Begravet: 2 nov 1761 i Tjørring sogn
Familier: Erik Clemmensen | Thomas Lauridsen

nr. 140
Jens Madsen,
født 1693 i Østergaard i Tjørring sogn,
død 1779 i Østergaard i Tjørring sogn,
begravet 26.03.1779 i Tjørring.
Selvejer i Østergaard i Tjørring. På Herning Museum findes et manglebrædt, som Jens Madsen sikkert har skåret til Ester Jensdatter som trolovelsesgave.
Indskriften lyder:
I.M.S. 17
E.I.D. 27
(H.P. Hansen).
Han blev gift med Esther Jensdatter, i 1727.
Børn:
1. Hans Jensen Østergaard, født 1738 i Østergaard i Tjørring sogn, død 05.10.1820 i Østergaard i Tjørring sogn, begravet 13.10.1820 i Tjørring. Han blev gift med Mette Thomasdatter, den 29.09.1772 i Tjørring kirke.
2. Bodil Jensdatter, født 1733 i Østergaard i Tjørring sogn, død eft. 1787. Hun blev gift med Jens Jensen, den 03.07.1759 i Tjørring kirke, født ca. 1732 i Sivebæk i Tjørring sogn, død 1796 i Sivebæk i Tjørring sogn, begravet 22.01.1796. Fæstegårdmand i Ø. Sivebæk i Tjørring.
(http://jvo.dk/jvo/midt_jyl/fam001xx/fam00111.htm).
3. Anne Kirstine Jensdatter, født ca. 1749 i Østergaard i Tjørring sogn, død 21.09.1818 i Nørgaard i Tjørring sogn, begravet 29.09.1818 i Tjørring. Hun blev gift med Jørgen Nielsen Nørgaard, i 1780 i Tjørring, født ca. 1729, død 25.12.1816 i Nørgaard i Tjørring sogn, begravet 02.01.1817 i Tjørring.
Gårdmand i Tjørring By.

nr. 141
Esther Jensdatter,
født ca. 1703,
gift med Jens Madsen i 1727
død 1794 i Østergaard i Tjørring sogn, begravet dec. 1794 i Tjørring
børn:
1. Hans Jensen Østergaard, født 1738 i Østergaard i Tjørring sogn, død 05.10.1820 i Østergaard i Tjørring sogn, begravet 13.10.1820 i Tjørring. Han blev gift med Mette Thomasdatter, den 29.09.1772 i Tjørring kirke.

2. Bodil Jensdatter, født 1733 i Østergaard i Tjørring sogn, død eft. 1787. Hun blev gift med Jens Jensen, den 03.07.1759 i Tjørring kirke, født ca. 1732 i Sivebæk i Tjørring sogn, død 1796 i Sivebæk i Tjørring sogn, begravet 22.01.1796. Fæstegårdmand i Ø. Sivebæk i Tjørring.
(http://jvo.dk
3. Anne Kirstine Jensdatter, født ca. 1749 i Østergaard i Tjørring sogn, død 21.09.1818 i Nørgaard i Tjørring sogn, begravet 29.09.1818 i Tjørring. Hun blev gift med Jørgen Nielsen Nørgaard, i 1780 i Tjørring, født ca. 1729, død 25.12.1816 i Nørgaard i Tjørring sogn, begravet 02.01.1817 i Tjørring.
Gårdmand i Tjørring By.

nr. 142
Thomas Lauridsen
Født: Sep 1720 i Bjødstrup
Døbt: 15 sep 1720 i Gjellerup kirke
Død: Apr 1781 i Øster Sivebæk
Begravet: 10 apr 1781 i Tjørring sogn
Beskæftigelse: Fæstegårdmand
Fæstegårdmand i Øster Sivebæk,
Familier: Karen Jensdatter | Zidsel Jensdatter

I 1699 flyttede han til Gjelleruplund, hvor han første gang var gift med en pige ved navn Maren. Maren dør 1700 i Lund og begraves: 2. april 1700 i Gjellerup sogn
Barn:
unavngivet : Født: 1700, Død:1700 i Lund, Begravet: 4. apr 1700 i Gjellerup sogn. Hun døde samme år, formentlig i barselsseng.
1700, 2. april, som var en fredag af blef Laust Christensens hustru i Lund begravet.
1700 palmesøndag, da blev Laust Christensens barn i Lund begrafvet

Laurids var lidt rask i vendingen, for inden året var gået, havde han giftet sig anden gang med Mette Kirstine Pedersdatter. Laurids var en velhavende gårdmand.
Mette Kirstine Pedersdatters far Peder Jørgensen i Bjødstrup døde, og i 1702 fik Laurids tilbudt at købe halvdelen af tre gårde som Mettes nye stedfar og stedmor ejede. Familien flyttede så til Bjødstrup, som var Mettes barndomhjem. Det var den gamle herredsfogedgård, hvor herredsfogedslægten Barfod igennem lange tider havde boet.
Han nævnes i 1702 som ejer af to gårde i Bjødstrup.
Omkring 1722 døde Lavrids Christensen. I 1723 nævnes hans hustru Mette Kirstine Pedersdatter som enke. Hun måtte overtage gårdens drift , som ikke var nogen let sag under de besværlige forhold, der herskede. Den ældste søn Peder, var dog blevet så gammel, at han kunne være moderen til hjælp.
aurids Christensen er født ca. 1670, og han døde ca. 1722, idet hustruen 1723 betegnes som enke. Det fulde navn på hans første hustru kendes ikke, blot vides det, at hun hed Maren, og at hun døde 1700 i Gjelleruplund, Gjellerup sogn, hvorefter Laurids Christensen straks indgik nyt ægteskab i Gjellerup kirke med Mette Pedersdatter.
Hun er født omkring 1675 i Bjødstrup, Gjellerup sogn, men, hvornår hun døde, vides ikke. Hun levede dog endnu 1726. Laurids Christensen købte i 1700 af broderen Jens en halvgård i Gjelleruplund og bosatte sig her. Året efter døde imidlertid svigerfaderen, delefoged Peder Jørgensen Fastrup, og dennes anden hustru, Mette Pedersdatters stedmor, Elle Jensdatter, indgik nu nyt ægteskab med Jens Madsen Remme, der i forbindelse hermed overtog delefogedens ejendomsbesiddelse, som omfattede ikke mindre end 3 gårde i Bjødstrup med et samlet hartkorn på 10 1/2 td. Der blev nu ført forhandlinger mellem Laurids Christensen og Jens Madsen, som endte med, at de to blev enige om, at Laurids Christensen skulle skrabe halvdelen af hver af de 3 gårde og med familien flytte ind på den største af gårdene, hvor Jens Madsen og Elle Jensdatter i forvejen boede, således at de to familier skulle dele stuehuset. Der var dog også her tale om den gamle herredsfogedgård, hvor herredsfogedslægten Barfod havde boet igennem generationer, så det har utvivlsomt været et stort stuehus. I maj 1702 afhændede Laurids Christensen derpå halvgården i Gjelleruplund og flyttede med hustruen og parrets lille datter Maren til Bjødstrup. Her opstod nu straks en strid mellem på den ene side Laurids Christensen og Jens Madsen og på den anden side deres nabo i Bjødstrup by Svend Lauridsen. Som det dengang var almindeligt, stod striden om de lukkede stole i Gjellerup kirke, som var reserveret Bjødstrup. For så vidt angår kvindestolen på den anden side af midtergangen var der ingen tvivl, idet Jens Madsens hustru og Svend Lauridsens hustru hidindtil var enedes om at dele denne, men problemet var mandsstolen, som Svend Lauridsen alene havde lagt beslag på, og som han hævdede hørte hans gård til. Det kom så vidt, at sagen kom for retten, og her blev indkaldt en række vidner, der alle bevidnede, at det nævnte stolestade igennem mange år var blevet anvendt af herredsfoged Jacob Mortensen Barfods sønner Knud og Claus. Knud Barfod levede endnu og bekræftede, at han og broderen havde delt stolestadet, og at hans gård nu var overtaget af Jens Madsen og Laurids Christensen, medens broderens gård var overtaget af Svend Lauridsen. Vi kender ikke dommens endelige afgørelse, men øjensynligt har begge parter haft ret til stolestadet, så mon ikke der er blevet opnået et forlig. Da Laurids Christensen i 1702 flyttede til Bjødstrup, blev der oprettet en købekontrakt mellem ham og Jens Madsen, hvilken købekontrakt naturligt nok skulle have været efterfulgt af endeligt skøde. Der gik imidlertid et par år, uden at der skete noget, og øjensynlig har Laurids Christensen flere gange drøftet sagen med Jens Madsen, uden at der skete noget, angiveligt fordi Jens Madsen så problemer i at udfærdige det endelige skøde, idet Laurids Christensens hustrus bror Peder Pedersen, der var myndig og opholdt sig på Herningsholm, endnu ikke havde fået udbetalt sin fædrende arv. Laurids Christensen var imidlertid ikke tilfreds med tingenes tilstand, og han gik nu så vidt - skønt parterne boede under samme tag - som til at skrive et brev til Jens Madsen, der nævnes med tilnavnet Remme, idet han sandsynligvis var født på gården St. Remme. Dette brev har følgende ordlyd: "Saasom Jens Madsen Remme i Bjødstrup haver solgt og afhændet til mig den halve Part af den Selvejerbondegaard i Bjødstrup, som han og jeg iboer, samt Halvparten af den halve Ødegaard i Bjødstrup, item Halvparten af den øde Boel saavidt Bondeskylden angaar, for rede Penge 220 Sdlr. Hvorpaa I af mig haver annammet rede Penge 100 Sdlr., siger 100 Sdlr., og ved Koebets Slutning lovede mig imod forskrevne 220 Sdlr's fulde Betaling et fuldkomment nøjagtigt og forsvarligt Skoede, hvilket jeg ofte imod Pengenes fulde Betaling haver begæret og endda ej endnu haver kunnet bekomme saa ordinært nøjagtigt og forsvarligt Skoede, som ske burde, af Aarsag det findes imod Loven, at samme halve Parter af foreskrevne Gaarde og Boel ej kan afhændes og skoedes bort, eftersom det skal være umyndige sat til Forsikring for deres Arvelod efter Skiftebrevs Vidnes Indhold, inden det nøjagtigen fra deres Formynder vorder indfriet.
Altsaa erbyder jeg mig Resten af samme 200 Sdlr. at erlægge for samme Kiøb imod et Vederlag, som kan beragtes og være forsvarligt uden nogens Tiltale, og hvis det ikke ske kan, da begærer jeg ikke andet, end samme Kiøb maa være opslagen, og mine Penge, som er leveret med hvad Omkostning, som mig derved er forårsaget, maatte mig igen tilstilles. Hvorom jeg forårsaget ved disse tvende Dannemænd at lade Jens Madsen beskikke med Begæring om, at han herpaa vilde give skriftligt Svar, eller og ifald det ej skulde behage ham selv at give noget skriftligt Svar herpaa, da at give disse tvende Mænd mundtligt Svar herpaa at tegne mig til Efterretning. Bjødstrup den 28. Juni Anno 1704, Laurits Christensen, Egen Haand."
Nederst på brevet er gjort følgende tilføjelse:
"Ovenskrevne 28. Juni var vi underskrevne Anders Christensen og Peder Jensen paa forskrevne Lauritz Christensens Vegne hos ovenmeldte Jens Madsen og forkyndte ermelte Beskikkelse og Begæring for ham, og da fik vi mundtlig Svar, og han sagde, at han vilde give Lauritz Christensen saa godt et Skoede, som han vilde have, og han vilde lade det skrive, og det, han haver lovet ham, skulde han faa, og det, der rester skulde han svare ham til. Saaledes at være svaret testerer vi med egen Haand, Datum ut supra Anders Christensen, Egen Haand, Peder Jensen, Egen Haand."
Øjensynlig var Laurids Christensen nu blevet utålmodig og sandsynligvis har brevet ført til, at parterne ikke Iængere var særlig gode venner. I hvert fald henvendte han sig nu til retten og fremlagde bl.a. ovennævnte dokument. Det hjalp, idet der hurtigt blev istandsat et forlig, hvorpå Laurids Christensen den 6. september samme år modtog endeligt skøde. For at dette kunne lade sig gøre, måtte Jens Madsen og hustru Elle Jensdatter dog forinden stille sikkerhed for den fædrende arv på ialt 188 rdlr., som Elle Jensdatters tidligere mand delefogedens to børn havde krav på i henhold til det efter deres far afholdte skifte. Det var vel også naturligt, at Laurids Christensens hustru og hendes bror Peder blev sikret arven, idet Laurids Christensen havde betalt Jens Madsen købesummen ved overtagelsen af de tre halvgårde i Bjødstrup. Jens Madsen og hustru valgte da også at stille sikkerhed i den anden halvpart af de 3 gårde samt desuden i en sølvkande med årstallet 1699 indgraveret og 2 sølvbægre. Mette Pedersdatters bror, Peder Pedersen, der som nævnt opholdt sig på herregården Herningsholm, krævede nu sin fædrende arv udbetalt af Jens Madsen, men det kunne ikke lade sig gøre, for Jens Madsen havde ingen kontanter, og arven sad fast i de 3 halvgårde. Tiden omkring 1700 var en uhyre fattig tid, hvor Danmark på grund af krig, misvækst og andre forhold var nedsunken i stor fattigdom, og værst gik det ud over landbruget, idet priserne var elendige. Hertil kom, at misvæksten i året 1709 var så forfærdelig, at avlen af rug nogle steder under Lundenæs slot ikke engang nåede halvdelen af udsæden. Bedst synes dog Bjødstrupfolkene at have klaret sig, idet både Laurids Christensen, Jens Madsen og Svend Lauridsen avlede dobbelt så meget, som de havde udsået, men også dette var naturligvis et pauvert resultat, og selv de velhavende Bjødstrupfolk havde nok at gøre med at overleve. Således ses Laurids Christensen i 1709 hos en velhavende svoger at have optaget et Iån på 100 sldlr., som skulle tilbagebetales allerede indenfor 1 år. I sin bog om "Selvejerslægten Bjødstrup" fortæIler Jens Abildtrup bl.a.:
"Paa denne Tid var der mange Ulve i Vest- og Midtjylland. De holdt til i Moser og Kjær og paa de udstrakte Heder. De var en ren Plage for Bonden, idet de ravede Faar og Lam. For at faa disse farlige Vilddyr udryddet, havde Øvrigheden udlovet en vis Pengesum for hver Ulv, der blev bragt til Herredstinget. En Dag i Maj Maaned 1713 fangede Lavrids Christensen tre Ulveunger imellem Bjødstrup og Fastrup og bragte dem til Herredstinget for at faa den udlovede Dusør."
I 1713 opstod nogle problemer mellem på den ene side Niels Linde, ejer af herregården Tanderup i Snejbjerg sogn, og på den anden side Gjellerup sogns bønder. Dengang betalte alle bønder en tiendeafgift til kirken og en til kongen, og tiendeafgiften til kirken havde Niels Linde erhvervet sig retten til. Han havde så ladet opføre en lade i Gjellerup, hvor bønderne foreløbig kunne levere kornet for så senere at bringe det til Snejbjerg. Da han i 1713 fik brug for sit korn, sendte han bud til bønderne om, at de skulle levere det på herregården, men en del af sognets bønder undlod at adlyde og lod kornet blive liggende i laden. De genstridige bønder, 11 ialt, blev nu stævnet for Hammerum Herredsting, heriblandt Laurids Christensen og Jens Madsen. Ingen af dem mødte imidlertid op ved sagens behandling, hvorfor retsagen måtte udsættes, og da der atter skete indkaldelse var Laurids Christensen og Jens Madsen ikke heriblandt, hvorfor de må have valgt at ordne sagen i mindelighed med herremanden på Tanderup. Medens Mette Pedersdatters far, delefoged Peder Jørgensen Fastrup, havde været ejer af de 3 Bjødstrupgårde, havde han flyttet den vestligste af gårdene i byen, kaldet Vestergaard, nærmere til de andre. I 1712 mødte imidlertid forvalteren fra Lundenæs Slot op i Bjødstrup for at foretage et syn over Bjødstrupgårdene og andre gårde der i sognet. Det fremgår heraf, at Laurids Christensens gårdsparter i det store og hele var særdeles velholdte, medens der var ret store mangler ved Jens Madsens parter. Forvalteren troede, at det var de to, der havde flyttet gården uden herskabets viden, og han truede nu med at lade foretage en nøjere undersøgelse af sagen. Laurids Christensen og Jens Madsen blev vrede over, at forvalteren anså dem for at være løgnere, og de stævnede nu forvalteren for Hammerum Herredsting, hvor de fremførte vidner på, at gården var flyttet i delefogedens tid, og at den sag forlængst måtte være ude af verden, idet der jo efter delefogeden var blevet afholdt lovformeligt skifte, hvor ejendommene var blevet overdraget enken og hendes nye mand Jens Madsen. Der er da heller ikke fundet mere om nævnte sag. Som foran nævnt havde Laurids Christensen i 1709 optaget et Iån hos sin velhavende svoger Thomas Clausen i Bredvig, Ørre sogn. Beløbet, som skulle have været tilbagebetalt indenfor 1 år, var imidlertid endnu ikke blevet betalt, og efter svogerens død ville hans enke, Laurids Christensens søster Maren, have pengene tilbage. Også flere andre skyldte hendes mand penge, så hun valgte nu at stævne sin bror og flere andre mænd til møde på Hammerum Herredsting den 25. februar 1719 for her at blive dømt til at betale. Laurids Christensen blev da også dømt til indenfor 14 dage at betale beløbet tilbage med 1 års renter, men da han var ude af stand til at betale, fik han ordnet det sådan med søsteren, at han afstod bondeskylden i sin gård i Bjødstrup. Når vi nu taler om een gård, skyldes det naturligvis, at de tre halvgårde, som Laurids Christensen oprindelig havde erhvervet, med årene smeltede sammen til een gård. løvrigt gik det også herremanden Niels Lassen på Ørnhoved sådan, for heller ikke han kunne betale gælden til enken og måtte afstå bondeskylden af en af sine gårde til hende. Ca. 1722 døde Laurids Christensen, og året efter nævnes hustruen som enke. Hun sad nu alene tilbage med gårdens drift, men havde en del støtte fra den ældste søn Peder. 3 år efter blev imidlertid hun og hendes stedmor Elle Jensdatter, der ligeledes i mellemtiden var blevet enke, ramt af en forfærdelig ulykke, idet deres sammenbyggede stuehus nedbrændte, således at alt, hvad de ejede af indbo, blev flammernes bytte. Mette Pedersdatter mistede således 11 fag hus i god stand samt alt indbo omfattende borde, stole, kister, skabe og skrin samt senge, sengetøj og gangklæder. Desuden brændte på loftet 16 tdr. rug og 6 tdr. byg. I Jens Abildtrups bog om "Selvejerslægten Bjødstrup" er nærmere redegjort for detaljerne omkring branden. Her skal blot oplyses, at det under forhøret kom frem, at "begge Enker tilforn sad i god Velstand, men nu formedelst denne ulykkelige Hændelse er Geraaden i største armod." Mette Pedersdatter lod sig dog ikke slå ud. Hun fik bygget et nyt stuehus, og senere overtog sønnen Peder gården. Laurids Christensen og Mette Pedersdatter fik i deres ægteskab 8 børn, nemlig: 1) Maren, født 1701, gift med Peder Larsen i Fastrup, 2) Peder, født 1703, gift to gange, overtog gården i Bjødstrup, 3) Christen, om hvem intet næmere vides, 4) Søren, født 1709, 5) Niels, født 1711, bosat i Hammerum, gift to gange, 6) Kirsten, gift med Poul Andersen i Birk, 7) Jens, født 1716, og 8) Thomas, født 1720, gift med Karen Jensdatter fra Sivebæk, gårdejer her.

nr. 143
Karen Jensdatter
Født: Ca. 1715 i Øster Sivebæk
Død: 1761 i Øster Sivebæk
Begravet: 2 nov 1761 i Tjørring sogn
Hendes far: Jens Lassen (286)
Hendes mor: Maren Madsdatter (287)

Andre familier: Erik Clemmensen
Karen Jensdatter er født d. ca. 1710 som dattter af selvejer Jens Lassen i Øster Sivebæk, Tjørring Sogn. Denne tilhørte en meget gammel selvejerslægt, hvis stamfader, Christen Andersen fra ca. 1560 boede i Brogaard i Tjørring by og var herredsfoged i Hammerum Herred, hvor han blev afløst af Jacob Mortensen Barfod.
Han ejede 4 gårde i byen.

Karen var gift 2 gange.
1. gang
Note: I 1743, blev Erik Clemmensen af Skærbæk, Nr. Vium sogn og Karen Jensdatter af Øster Sivebæk viet i Tjørring kirke.
Børn:
Jens Eriksen
Født: Omk 1745 i Sivebæk, Tjørring sogn, Ringkøbing amt
Konfirmeret: 18 apr 1762 i Tjørring kirke
Note: Dom. Qvasim. 1762, blev Jens konfirmeret i Tjørring kirke.
Jens er fadder for Thomas Lauridsen Sivebæks børn i 1762 og 65, og er da ungkarl i Tjørring.

Maren Eriksdatter
Født: Omk 1748 i Sivebæk, Tjørring sogn, Ringkøbing amt
Konfirmeret: 6 apr 1766 i Snejbjerg kirke
Note: Maren er fadder for Thomas Lauridsen Sivebæks barn i 1765.
Dom. Qvasim. 1766, blev Maren Eriksdatter i Sivebæk konfirm. i Snejbjerg kirke

Clemens Eriksen
Født: Omk 1751 i Sivebæk, Tjørring sogn, Ringkøbing amt
Død: Dec 1761 i Sivebæk
Begravet: 6 dec 1761 i Tjørring kirkegård
Note: Dom. 2 Advent 1761, blev Thomas Sivebæks (sted)søn Clemens begravet.

2. gang:
Hun blev gift d. 13. september 1752 i Tjørring med Thomas Lauridsen.
Karen Jensdatter blev begravet på Tjørring Kirkegård. 2.11. 1761.
Hun døde antagelig i barselsseng.
I ægteskabet var der 3 børn.
1. Mette Thomasdatter døbt 27.5. 1753 i Tjørring
død 31.1. 1831 i Tjørring og begravet d. 7.2. 1831.
Ved dåben blev hun båret af Kirsten Laursdatter og fadder var Peder Laursen i Bjødstrup, Niels Bundgaard i Gjellerup. Abelone Poulsdatter og Oluf Sicebechs hustru
Mette blev d. 29.2.1772 i Tjørring Kirke viet til gårdejer Hans Jensen Østergaard f. 1738 og død 5.10. 1820. Han var søn af gårdejer Jens madsen, Østergaard i Tjørring f. ca. 1693 og død 1779 og hustru Esther Jensdatter f. ca. 1694 i Tjørring og begravet 30.11. 1794.

nr. 70
Hans Jensen Østergaard,
født 1738 i Østergaard i Tjørring sogn,
Han blev gift med Mette Thomasdatter, den 29.09.1772 i Tjørring kirke.
Den 5. okt. 1820, døde aftægtsmand i Tjørring, Hans Østergaard, 81 år gl.
Begravet på Tjørring kirkegård den 13. okt. 1820

hans forældre var: nr. 140 Jens Madsen og nr. 141 Esther Jensdatter

Børn:
1. Karen Hansdatter, født 1773 i Tjørring sogn, døbt 18.07.1773 i Tjørring. Hun blev gift med Anders Pedersen, den 31.03.1796 i Tjørring kirke, født 1765 i Brændgaard i Herning sogn, døbt 22.09.1765 i Herning. Fæstegårdmand i Moeslund.
2. Esther Kirstine Hansdatter
Født: 1775 i Østergaard
Døbt: 10. feb. 1775 i hjemmet
Konfirmeret: 7. apr. 1793 i Tjørring kirke
Familier: Jens Larsen
3. Thomas Hansen, født 1777 i Tjørring sogn, døbt 09.04.1777 i Tjørring, død 23.08.1851 i Tjørring sogn. Gårdmand i Tjørring. Han blev gift med Kirsten Jørgensdatter, den 20.01.1809 i Tjørring, født 1788 i Tjørring sogn, døbt 12.07.1788 i Tjørring, død 13.03.1838 i Tjørring sogn.
3. Jens Hansen, født 1779 i Tjørring sogn, døbt 09.06.1779 i Tjørring, død 12.10.1846 på Lundgaard Mark i Tjørring sogn, begravet 20.10.1846 i Tjørring. Han blev gift med (1) Ane Kirstine Christensdatter, den 18.10.1806 i Tjørring. Han blev gift med (2) Johanne Jensdatter, den 16.10.1820 i Tjørring. Han blev gift med (3) Kirsten Marie Jørgensdatter.

4. Else Marie Hansdatter, født 1782 i Tjørring sogn, døbt 02.09.1782 i Tjørring kirke, død 04.08.1854 i Tjørring By i Tjørring sogn, begravet 10.08.1854 i Tjørring. Hun blev gift med Christen Pedersen, den 06.10.1805 i Tjørring.

nr. 71
Mette Thomasdatter
født 27.5. 1753 i Tjørring
døbt d. 18. juli 1753 i Tjørring.
konfirmeret
gift d. 29. september 1772 i Tjørring Kirke
død 31.1. 1831 i Tjørring og begravet d. 7.2. 1831.
Ved dåben blev hun båret af Kirsten Laursdatter og fadder var Peder Laursen i Bjødstrup, Niels Bundgaard i Gjellerup. Abelone Poulsdatter og Oluf Sicebechs hustru
Mette blev d. 29.2.1772 i Tjørring Kirke viet til gårdejer Hans Jensen Østergaard f. 1738 og død 5.10. 1820. Han var søn af gårdejer Jens madsen, Østergaard i Tjørring f. ca. 1693 og død 1779 og hustru Esther Jensdatter f. ca. 1694 i Tjørring og begravet 30.11. 1794.
Børn:
Karen Hansdatter
Født: 1773 i Tjørring
Døbt: 18 jul 1773 i Tjørring kirke
Konfirmeret: 19 apr 1789 i Tjørring kirke

Esther Kirstine Hansdatter
Født: 1775 i Østergaard
Døbt: 10 feb 1775 i hjemmet
Konfirmeret: 7 apr 1793 i Tjørring kirke

Thomas Hansen
Født: 1777 i Østergaard
Døbt: 9 apr 1777 i Tjørring kirke
Konfirmeret: 27 apr 1794 i Snejbjerg kirke
Stilling: Gårdmand i Østergaard
Note: Var sognefoged i 1817
Familier: Kirsten Jørgensdatter
Jens Hansen
Født: 1779 i Østergaard
Døbt: 9 jun 1779 i Tjørring kirke
Konfirmeret: 27 apr 1794 i Snejbjerg kirke
Død: 12 okt 1846 i Lundgaard
Begravet: 20 okt 1846 i Tjørring kirkegård
Stilling: Gårdmand i Lundgaard
Familier: Anna Kirstine Christensdatter
Else Marie Hansdatter
Født: 1782 i Østergaard
Døbt: 2 sep 1782 i Tjørring kirke
Familier: Christen Pedersen

Christen Hansen
Født: 1784 i Østergaard
Døbt: 20 feb 1784 i Tjørring kirke
Konfirmeret: 31 mar 1799 i Snejbjerg kirke

Mads Hansen
Født: 1789 i Østergaard
Døbt: 24 dec 1789 i Tjørring kirke
Konfirmeret: 1804 i Snejbjerg kirke

Sidsel Marie Hansdatter
Født: 1791 i Østergaard
Døbt: 28 feb 1791 i Tjørring kirke
Konfirmeret: 1808 i Tjørring kirke
Familier: Thomas Jørgensen

--------------------------------------------------------------------------------
Samtlige personer i husstanden

ringkoebing, Hammerum, Tjørring, Tiørring Bye, , , 1, FT-1787
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested

Hans Østergaard, 49, Gift, Husbond, Bonde og Gaardbeboer,
Mette Thomasdatter, 34, Gift, Madmoder, ,
Karen Hansdatter, 14, Ugift, Datter, ,
Esther Kirstine Hansdatter, 12, Ugift, Datter, ,
Thomas Hansen, 10, Ugift, Søn, ,
Jens Hansen, 8, Ugift, Søn, ,
Else Marie Hansdatter, 5, Ugift, Datter, ,
Christen Hansen, 3, Ugift, Søn, ,
Esther Jensdatter, 84, Enke(mand), Husbonds moder, "-",

Samtlige personer i husstanden

ringkoebing, Hammerum, Tjørring, Tiøring Bye, , , 14, FT-1801
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested

Hans Jensen Østergaard, 62, Gift, huusbond og mand, gaardbeboer og selveier,
Mette Thomasdatter, 47, Gift, hans kone, ,
Jens Hansen, 22, Ugift, deres søn, ,
Else Marie Hansdatter, 19, Ugift, deres datter, ,
Mads Hansen, 12, Ugift, deres søn, ,
Sidsel Marie Hansdatter, 10, Ugift, deres datter, ,
Mette Andersdatter, 2, Ugift, moderens datter-datter, ,
Anna Jacobsdatter, 40, Ugift, til leie boende, inderste,
Else Jensdatter, 70, Enke, til leie boende, inderste,
Else Andersdatter f. Kreiberg, 70, Enke, til leie boende, inderste,
Peder Christensen, 26, Ugift, hendes søn, landsoldat,

nr. 34
Anders Pedersen
Født: 1765 i Brændgaard
Døbt: 22. september 1765 i Herning kirke
Faddere: Jens i Lund Mølle med hustru og datter, Anders Brændgaard, Niels Lassen i Holing by
1782, blev Anders Pedersen konfirmeret i Herning kirke
Beskæftigelse: Fæstegårdmand i Moeslund
Gift: 31. marts 1796 i Tjørring kirke med Karen Hansdatter

Også kaldet Anders Brændgaard
Hans far: Peder Andersen, 
Hans mor: Johanne Nielsdatter, nr. 69

Juni 1791 købte Anders sin fødegård, Brændgaard og hans mor boede resten af livet på aftægt hos ham. Jeg har foruden  flere  forsøgt at finde Anders Pedersens dødssted og dato. Han burde jo være død i enten Bording eller Tjørring, men det ser det ikke ud til - og der er tilsyneladende heller ikke noget skifte efter ham. Der er noget mystisk ved hele forløbet.
Både Anders Pedersens og Karen Hansdatter kommer jo fra såkaldt gode hjem, henholdsvis Brændgaard i Herning og Tjørring Østergaard. Men det er som om deres eget hjem går i opløsning.
Parret får børn i Bording frem til 1805. Og fra 1814 bliver de konfirmeret i Snejbjerg, men bor formentlig i Tjørring enten hos familie der, eller de er ude at tjene. På et tidspunkt flytter Karen også til Tjørring - som er hendes fødesogn. 
I alle folketællinger fra 1834 og til hendes død i 1851 bor hun hos sønnen Peder Andersen i Tjørring Kirkegaard. Hun benævnes i hele perioden som enke, men det kan jo på den tid godt betyde fraskilt. Jeg har derfor prøvet at følge sønnen Peder i lægdsrullen, for at se om han, evt. sammen med faderen, har boet andre steder. Han er i Bording indtil 1818, hvor han som 18 årig også flytter til Tjørring, og der bliver han resten af sit liv. Tilsyneladende bor han de første år i Lundgaard. Heller ikke oplysninger om forældre ved børnenes konfirmationer giver noget om, hvorvidt Anders Pedersen på de tidspunkter er død. Og heller ikke noget brugbart om, hvor han evt. bor på den tid.
Samtlige personer i husstanden Ringkøbing, Hammerum, Herning, Brændgaard, , 20, FT-1787, C2819
Johanne Nielsdatter, 59, Enke,
Bonde og gaardbeboer Anders Pedersen, 21, hendes søn
Niels Pedersen, 15,
hendes søn Else Pedersdatter, 24, hendes datter
Oluf Nielsen, 48, Gift tjenestekarl, Inderste og gaar i dagleie
Inger Christensdatter, 46, Gift, hans Kone

Ringkøbing, Hammerum, Bording, Moeslund, , 3, FT-1801 
Anders Pedersen 36 Gift Huusbonde Bonde og gaardbeboer
Karen Hansdatter 28 Gift Hans kone
Johanne Andersdatter 4 Ugift Deres børn
Karen Andersdatter 1 Ugift Deres børn
Appelone Pedersdatter 15 Ugift Tienestepige

Ringkøbing, Hammerum, Tjørring, Tjørring Bye, et Huus, Kirkegaard, 34, FT-1834
Peder Andersen 31 Gift lever af sin Jordlod
Ane Kjerstine Christensdatter 29 Gift hans Kone
Anders Pedersen 1 Ugift Deres Barn
Christen Svendsen 17 Gift Tjenestetyende
Karen Hansdatter 63 Enke Mandens Moder, der af ham forsørges
børn:
død: 18/8 1814 Anders, s,a. Peder Andersen i Brændgaard, 11 mdr. 8 dg Børn:

Johanne Andersdatter Født: 1796 i Brændgaard
Døbt: 1 jan 1797 i Herning kirke
Død: 22 jan 1872 i Holing
Begravet: 30 jan 1872 i Herning sogn

Mette Andersdatter nr. 17
Født: 1799 i Brændgaard Døbt: 6 okt 1799 i Herning kirke
Konfirmeret: 1814 i Snejbjerg kirke
Død: 19 dec 1846 i Sønderager
Begravet: 27 dec 1846 i Herning kirkegård
Note: Ved sønnen Anders Christian Graversens konfirmation i Tjørring 1848, benævnes hun som afdød. Hun døde af mavekrampe.
Familier: Gravers Larsen

Karen Andersdatter
Født: 1800 i Moeslund
Døbt: 9 nov 1800 i Bording kirke
Konfirmeret: 1816 i Snejbjerg kirke
Død: 17 apr 1856 i Tjørring
Begravet: 23 apr 1856 i Tjørring kirkegård
Familier: Mand: Peder Knudsen Holdt Født: Ca 1797 i Ikast Død: 19 apr 1878 i Gildemose Begravet: 25 apr 1878 i Tjørring kirkegaard Beskæftigelse: Laase- og sognesmed Gift 6 feb 1828 i Tjørring kirke
Hustru: Karen Andersdatter
Hendes far: Anders Pedersen Hendes mor: Karen Hansdatter Børn: Karen Marie Pedersen Født: 26 okt 1834 i Tjørring Døbt: 30 nov 1834 i Tjørring kirke

nr. 35
Karen Hansdatter
Født: 1765 i Tjørring
Døbt: 18. juli 1773 i Tjørring kirke
Død: 4. oktober 1851 i Tjørring
Begravet:10. oktober 1851 i Tjørring kirkegaard
Note: Ved død: Aftægtskone hos sønnen husmand Peder Andersen Kirkegaardhus. Født i Østergaard i Tjørring.

Hendes far: Hans Jensen Østergaard
Hendes mor: Mette Thomasdatter

Ved Karens dåb, 18 juli 1773, blev hun båret af Thomas Sivebæks hustru.
Faddere var: Jens Brogaard, Christen Nørgård, Jens Sivebæks kone, Mads Østergaards kone og Hans Østergaards søster.
Konf. Dom. Qvasim. 1789, i Tjørring kirke.
Viet til Anders Pedersen, 31 marts 1793 i Tjørring kirke.
Den 4. okt. 1851, døde Karen Hansdatter, aftægtskone hos sønnen, husmand Peder Andersen i Kirkegaard. Begravet den 10. okt. 1849

Parret får børn i Bording frem til 1805. Og fra 1814 bliver de konfirmeret i Snejbjerg, men bor formentlig i Tjørring enten hos familie der, eller de er ude at tjene. Og på et tidspunkt flytter Karen også til Tjørring - det er jo hendes fødesogn. Hvor hun bor i begyndelsen ved jeg ikke, måske hos broderen i St. Lundgaard - hun står dog ikke fadder til hans børn (ikke engang til Karen i 1933) og det er jo også lidt underligt.
I alle tællinger fra 1834 og til hendes død i 1851 bor hun hos sønnen Peder i Tjørring Kirkegaard. Hun benævnes i hele perioden som enke, men det kan jo på den tid godt betyde fraskilt.
Jeg har derfor prøvet at følge sønnen Peder i lægdsrullen, for at se om han, evt. sammen med faderen, har boet andre steder. Han er i Bording indtil 1818, hvor han som 18 årig også flytter til Tjørring, og der bliver han resten af sit liv. Tilsyneladende bor han de første år i Lundgaard.

Heller ikke oplysninger om forældre ved børnenes konfirmationer giver noget om, hvorvidt Anders Pedersen på de tidspunkter er død. Og heller ikke noget brugbart om, hvor han evt. bor på den tid.

Ringkøbing, Hammerum, Tjørring, Tiørring Bye, , 1, FT-1787
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Østergaard 49 Gift Husbond Bonde og Gaardbeboer
Mette Thomasdatter 34 Gift Madmoder
Karen Hansdatter 14 Ugift Datter
Esther Kirstine Hansdatter 12 Ugift Datter
Thomas Hansen 10 Ugift Søn
Jens Hansen 8 Ugift Søn
Else Marie Hansdatter 5 Ugift Datter
Christen Hansen 3 Ugift Søn
Esther Jensdatter 84 Enke(mand) Husbonds moder "-"

Hendes far: Hans Jensen Østergaard
Hendes mor: Mette Thomasdatter
børn:
Johanne Andersdatter
Født: 1796 i Brændgaard
Døbt: 1 jan 1797 i Herning kirke
Død: 22 jan 1872 i Holing
Begravet: 30 jan 1872 i Herning sogn

Mette
For, : Anders Pedersen og Karen Hansdtr, i Brændgaard
Fadd, : Ester Hansdtr. bar b ., Hans Jensen og søn fra Tjørring, Hans Brændgaard, Elisabeth Andersdtr .
Født: 1799 i Brændgaard
Døbt: 6 okt 1799 i Herning kirke
Død: 19 dec 1846 i Sønderager
gift med
Begravet: 27 dec 1846 i Herning kirkegård
Note: Ved sønnen Anders Christian Graversens konfirmation i Tjørring 1848, benævnes
hun afdød.
Hun døde af mavekrampe.

Ringkøbing, Hammerum, Bording, Moeslund, , 3, FT-1801
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Anders Pedersen 36 Gift Huusbonde Bonde og gaardbeboer
Karen Hansdatter 28 Gift Hans kone
Johanne Andersdatter 4 Ugift Deres børn
Karen Andersdatter 1 Ugift Deres børn
Appelone Pedersdatter 15 Ugift Tienestepige

Ringkøbing, Hammerum, Tjørring, Tjørring Bye, et Huus, Kirkegaard, 34, FT-1834
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Andersen 31 Gift lever af sin Jordlod
Ane Kjerstine Christensdatter 29 Gift hans Kone
Anders Pedersen 1 Ugift Deres Barn
Christen Svendsen 17 Gift Tjenestetyende
Karen Hansdatter 63 Enke Mandens Moder der af ham forsørges

Folketælling 1840
Peder Andersen, 57 år, gift, husmand lever af sin jordlod, (alder er forkert, da han er født i 1803), så der skulle have stået 37 år
Ane Kirstine Christensdat, 36, gift, hans kone
Anders Pedersen, 7, Ugift, deres Børn
Karen Pedersen , 6, Ugift, deres Børn
Christen Pedersen , 4, Ugift , deres Børn
Niels Pedersen, 3, Ugift , deres Børn
Mette Pedersen, 1 , Ugift, deres Børn
Karen Hansdatter, 68, Enke, Mandens Moder, der af forsørges
Inger Christensdatter, 17, Ugift, Tjenestepige

Folketælling 1845.

Peder Andersen,42,Gift, huusmand, lever af sin jord, Bording Sogn, Ringkøbing Amt
Ane Kirstine Christensdatter, 40 , Gift, hans kone, her i sognet
Anders Pedersen, 12, Ugift, deres børn, her i sognet
Karen Pedersen, 11, Ugift, deres børn, her i sognet
Christen Pedersen, 9 , Ugift, deres børn , her i sognet
Niels Pedersen, 8 , Ugift, deres børn, her i sognet
Mette Pedersen, 6 , Ugift, deres børn, her i sognet
Inger Marie Pedersen, 4, Ugift, deres børn, her i sognet
Mads Christian Pedersen, 2, Ugift, deres børn, her i sognet
Karen Hansdatter, 72, Enke, huusfaderens moder, der af ham forsørges

Folketælling 1850.
Navn:
Karen Hansdatter, 76, Enke, Fødested:Her i Sognet
Mandens Moder, Aftægtskone af Stedet

nr. 16
Gravers Larsen:
Gravers Larsen af Gullestrup Herning Sogn blev
født d. 29. december 1806.
Han er søn af gårdmand Lars Thomasen og hustru Mette Nielsdatter.
Døbt d. 4. januar 1807 i Gullestrup
vaccineret for kokopper af vaccinatør Kriger d. 8. juli 1817
Konfirmeret i Gullestrup i året 1822
Gift med Mette Andersdatter af Østergaard i Tjørring Sogn født d. 14. september 1798 (Hun boede hos sine bedsteforældre i Østergaard i Tjørring. Hendes forældre Anders Pedersen og Karen Hansdtr, i Brændgaard)
Vidner: Gårdmanden Lars Thomasen i Herning og Christen Pedersen af Brogaard i Tjørring Sogn.
Død: d. 5. september 1846 som 44 årig. Døde af mange års tiltagende lammelser i lemmerne, han efterlader enke.
Begravet: 11. september 1846
han betegnes ved sin død, som husmand i Sønderager

Samtlige personer i husstanden

ringkoebing, Hammerum, Herning, Gullestrup, , , 9, FT-1801
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Lars Thomasen, 31, Gift, Huusbonde, Bonde og gaardbeboer,
Mette Nielsdatter, 28, Gift, Hans kone, ,
Thomas Larsen, 1, Ugift, Deres søn, ,

Samtlige personer i husstanden
ringkoebing, Hammerum, Herning, Sønderager, , et Huus, 40, FT-1834
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Gravers Larsen, 28, Gift, , Huusmd lever af sin Jord,
Mette Andersdatter, 35, Gift, , hans Kone,
Lars Gravesen, 4, Ugift, , deres Søn,

Samtlige personer i husstanden
ringkoebing, Hammerum, Herning, Sønderager, , et Huus, 2, FT-1840
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Gravers Larsen, 33, Gift, , Huusmand,
Mette Andersdatter, 40, Gift, , hans Kone,
Lars Gravesen, 9, Ugift, , deres Børn,
Anders Christian Gravesen, 7, Ugift, , deres Børn,
Jens Christian Gravesen, 3, Ugift, , deres Børn,

Samtlige personer i husstanden

Ringkøbing, Hammerum, Herning, Sønderager, , et Huus, 40, FT-1834
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Gravers Larsen, 28, Gift, , Huusmd lever af sin Jord,
Mette Andersdatter, 35, Gift, , hans Kone,
Lars Gravesen, 4, Ugift, , deres Søn,

Samtlige personer i husstanden

Ringkøbing, Hammerum, Herning, Sønderager, , et Huus, 94, FT-1845
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Graves Larsen, 38, Gift, , Huuseier, Jordlodden og Strømpebinding, give dem meget forrige Familie lever af Understøttelse ??, her i Sognet
Mette Andersdatter, 45, Gift, , Hans Kone, her i Sognet
Lars Gravesen, 15, Ugift, , Deres Børn, her i Sognet
Anders Christen Gravesen, 11, Ugift, , Deres Børn, her i Sognet
Jens Christen Gravesen, 7, Ugift, , Deres Børn, her i Sognet

Børn:
Mette Graversdatter
født: 13. december 1829 i Sønderager, Herning
død: 18. december 1829 i Sønderager, Herning

Lars Graversen
Født: 1 feb 1831 i Sønderager
Døbt: 6 feb 1831 i Herning kirke
konfirmeret: 31. marts 1845 i Herning Kirke.
gift: 18. april 1829 med Mette Andersdatter
død: 6. april 1907 i Herning
Note: FT1850: Tjenestekarl hos Jacob Andersen i Gullestrup.

Anders Christian Graversen
Født: 26 mar 1834 i Sønderager
Døbt: 31 mar 1834 i Herning kirke
Note: Ved konfirmationen. Hosbonde Ole Jørgensen i Sivebæk.

Jens Christian Graversen
Født: 3 okt 1837 i Sønderager Mark
Døbt: 15 okt 1837 i Herning kirke

nr. 17
Mette  Andersdatter

Mette Andersdatter af Østergaard i Tjørring Sogn blev
født d. 14. september 1798
døbt: 20 . søndag e .trin. 1798
konfirmeret: i Tjørring Kirke 1814 med skudsmålet meget vel oplyst
gift: med Gravers Larsen af Gullestrup d. 18. april 1829
Vidner: Gårdmanden Lars Thomasen i Herning og Christen Pedersen af Brogaard i Tjørring Sogn.
Har haft de naturlige kokopper.
Mette døde d. 19. december 1846 af mavekramper og blev begravet d. 27. december 1846 på Herning kirkegård.

hendes forældre var:

Anders Pedersen nr, 34 og Karen Hansdatter nr. 35

Børn:
Lars Graversen
Født: 1 feb 1831 i Sønderager
Døbt: 6 feb 1831 i Herning kirke
Konfirmeret: 31 mar 1845 i Herning kirke
Note: FT1850: Tjenestekarl hos Jacob Andersen i Gullestrup.

Anders Christian Graversen
Født: 26 mar 1834 i Sønderager
Døbt: 31 mar 1834 i Herning kirke
Konfirmeret: 30 aug 1848 i Tjørring kirke
Note: Ved konfirmationen. Hosbonde Ole Jørgensen i Sivebæk.

Jens Christian Graversen
Født: 3 okt 1837 i Sønderager Mark
Døbt: 15 okt 1837 i Herning kirke

Samtlige personer i husstanden

ringkoebing, Hammerum, Tjørring, Tiørring Bye, , , 1, FT-1787
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested

Hans Østergaard, 49, Gift, Husbond, Bonde og Gaardbeboer,
Mette Thomasdatter, 34, Gift, Madmoder, ,
Karen Hansdatter, 14, Ugift, Datter, ,
Esther Kirstine Hansdatter, 12, Ugift, Datter, ,
Thomas Hansen, 10, Ugift, Søn, ,
Jens Hansen, 8, Ugift, Søn, ,
Else Marie Hansdatter, 5, Ugift, Datter, ,
Christen Hansen, 3, Ugift, Søn, ,
Esther Jensdatter, 84, Enke(mand), Husbonds moder, "-",

Samtlige personer i husstanden

ringkoebing, Hammerum, Herning, Gullestrup, , , 9, FT-1801
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Lars Thomasen, 31, Gift, Huusbonde, Bonde og gaardbeboer,
Mette Nielsdatter, 28, Gift, Hans kone, ,
Thomas Larsen, 1, Ugift, Deres søn, ,

Samtlige personer i husstanden
ringkoebing, Hammerum, Herning, Sønderager, , et Huus, 40, FT-1834
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Gravers Larsen, 28, Gift, , Huusmd lever af sin Jord,
Mette Andersdatter, 35, Gift, , hans Kone,
Lars Gravesen, 4, Ugift, , deres Søn,

Samtlige personer i husstanden
ringkoebing, Hammerum, Herning, Sønderager, , et Huus, 2, FT-1840
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Gravers Larsen, 33, Gift, , Huusmand,
Mette Andersdatter, 40, Gift, , hans Kone,
Lars Gravesen, 9, Ugift, , deres Børn,
Anders Christian Gravesen, 7, Ugift, , deres Børn,
Jens Christian Gravesen, 3, Ugift, , deres Børn,

Samtlige personer i husstanden

Ringkøbing, Hammerum, Herning, Sønderager, , et Huus, 40, FT-1834
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Gravers Larsen, 28, Gift, , Huusmd lever af sin Jord,
Mette Andersdatter, 35, Gift, , hans Kone,
Lars Gravesen, 4, Ugift, , deres Søn,

Samtlige personer i husstanden

Ringkøbing, Hammerum, Herning, Sønderager, , et Huus, 94, FT-1845
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Graves Larsen, 38, Gift, , Huuseier, Jordlodden og Strømpebinding, give dem meget forrige Familie lever af Understøttelse ??, her i Sognet
Mette Andersdatter, 45, Gift, , Hans Kone, her i Sognet
Lars Gravesen, 15, Ugift, , Deres Børn, her i Sognet
Anders Christen Gravesen, 11, Ugift, , Deres Børn, her i Sognet
Jens Christen Gravesen, 7, Ugift, , Deres Børn, her i Sognet

nr.10

Lars Sahlholt Christensen, også kaldet Lars Gadgaard blev født i 1805. 

Han blev døbt d. 17. marts 1805 nærmere beskrevet i kirkebogen d. 3. søndag i faste var Christen Jensen i Trælund og hustru Mette Kirstine Nielsdatter af Birk og deres søn i kirken og blev kaldt Lars Salholdt.

faddere: Christian Jensen og hustru af Frølund, Lars Nielsen af Lyngholm i Ikast sogn og Peder Olsen af Birk og Ole Christensens hustru af Birk, Anders Kiergaards pige Kirsten Marie Larsdatter af Birk holdt barnet over dåben

Mand: Lars Sahlholdt Christensen

Født: 1805 i Birk 

Døbt: 17 mar 1805 i Gjellerup kirke 

Konfirmeret: 29 apr 1821 i Gjellerup kirke 

Note: Døbt 3. søndag i fasten 1805.

Gift d. 30. oktober 1845 med Karen Laursdatter. 

Død: 4. maj 1864 i Birk

begravet d. 11. maj 1864 på Gjellerup Kirkegård.

Hans far: Christen Jensen Frølund  nr. 20

Hans mor: Mette Kirstine Nielsdatter, nr. 21

Gift 1. gang  d. 22 nov 1839 i Gjellerup kirke. I dette ægteskab var der ingen børn.

Hustru: Karen Pedersdatter

Født: Ca 1 maj 1815 i Skoubye 

Døbt: 2 maj 1815 i hjemmet, fremst 15 maj 1815 i Gjellerup 

Konfirmeret 18. april 1830 i Gjellerup Kirke med karaktererne godt og mgodt

Viet: d. 22. nov. 1839

Død: 5 apr 1845 i Birk Vestermark 

Begravet: 13 apr 1845 i Gjellerup kirkegård 

Note: Hun er datter af Peder Laustsen Nørum og hustru Bennet Thomasdatter,

boelsfolk i Skoubye. 

Samtlige personer i husstanden 

Ringkøbing, Hammerum, Gjellerup, Skovbye, et Huus, 16, FT-1840, C4254 

Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:

Lars Sahlholdt Christensen, 37 ,Gift, Huusmand

Karen Pedersdatter, 26, gift, hans Kone

Peder Laursen Nørrum, 62, Gift, Aftægtsmand

Bennet Thomasdatter, 66, Gift, hans Kone

Gift 2. gang med Karen Laursdatter d. 30. oktober 1845. Utroligt nok er et af vidnerne hans tidligere svigerfar Peder Laustsen Nørum. Det andet vidne er Lars Laustsen Gade, der er hans nye svigerfar. Han er forpagter af præstegården i Gjellerup.

Karen Larsdatter er født: 23 aug 1812 i Gadegaarde, Nysogn og døbt: i Nysogn kirke 

Folketælling 1845: nr. 102. et huus

Lars Sahlholdt Christensen, 35 år, gift, husmand

Karen Pedersdatter, 30 år, gift, hans kone

Peder Laursen, 68 år, aftægtsmand

Anna Andersdatter, hans kone

Peder Laursen Nørrum blev gift med sin 1. kone Bennet Thomasdatter d. 10. december 1799 i Gjellerup Kirke. Han døde i Fattighuset i Gjellerup som 84 årig d. 3. december 1862. Hans kone døde d. 27. september 1844 og bliver begravet d. 4. oktober 1844 i Gjellerup.

Peder Laursen Nørum blev gift 2. gang med Anna Andersdatter d. 30. december 1844. Peder (1778- 1862), Bennet ( 1774-1844)

Folketælling 1850: Ringkøbing, Hammerum, Gjellerup, Birk

Lars Sahlholdt Christensen, 45, gift, husmand, husfader, her i sognet

Karen Laursdatter, 38, gift, hans kone, Nysogn

Karen Kirstine, 4, ugift, deres barn, her i sognet

Ringkøbing, Hammerum, Gjellerup, Birch, En gaard, 25.1, FT-1855, D3354

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Lars Sahl Christensen, 50, Gift, Gaardeier og huusfader,  Her i Sognet  

Karen Lauridsen, 43, Gift , Hans kone, Holmsland  

Karen Kirstine Larsen, 8, Ugift, Deres børn, Her i Sognet  

Ane Larsen, 5, Ugift, Deres børn, Her i Sognet  

Mette Larsen, 4, Ugift , Deres børn, Her i Sognet  

Maren Larsen, 1, Ugift, Deres børn , Her i Sognet  

Ringkøbing, Hammerum, Gjellerup, Birk, Et huus, 24.1, FT-1860  

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: 

Lars Salholdt, 55,  Gift, Jordbruger,  Her i Sognet  

Karen Lauridsen, 48,  Gift, Hans kone , Holmsland 

Ane Larsen, 10 , Ugift ,Deres børn,  Her i Sognet  

Mette Larsen, 9 , Ugift, Deres børn,  Her i Sognet 

Maren Larsen, 5 , Ugift, Deres børn  Her i Sognet 

Mette Kirstine Larsen, 5,  Ugift, Deres børn , Her i Sognet  (MK er født i 1857, så hun kan kun være 3 år.)

Ringkøbing, Hammerum, Gjellerup, Birk by, -, 38, FT-1870, D3362

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Lars Christensen, 44, Gift, Huusfader,Jordbruger, Ikast

Karen Christensen , 55, Gift, Huusmoder, Holmsland

Mette Kirstine Larsen, 12, Ugift, Barn, Gjellerup

Ane Kirstine Larsen, 8, Ugift, Barn, Nøvling

2. kone Karen Larsdatter f. 23. august 1812 i Gadgaard i Nysogn. Hun døde d. 10. februar 1886 i Birk, Gjellerup.

Hendes forældre var Lars Larsen Gade og Ane Jensdatter

Børn: 

1. Peder Christian Larsen

født: d. 9. december 1848, hjemmedøbt d. 22. december 1848  p.g.a. sygdom. 

Han dør d. 13. januar 1849 og bliver begravet d. 21. januar 1849, før dåben kan blive publiceret i kirken.

2. Karen Kirstine Larsen,

født: d. 6 jan. 1847 i Gjellerup, hjemmedøbt af skolelærer Lebech 18. januar 1847, fremstillet i kirken d. 5. april 1847.

konfirmeret: 1.s.e.p. 1861 ( 7. april 1861) i Gjellerup Kirke med karaktererne mg-mg. 

Vaccineret: 10. juni 1847 af Vedel.

gift: Mads Pedersen

Død d. 19. sep 1941 i Gl. Mølle, Videbæk, hendes mand var  Mads Pedersen  

3. Ane Larsen, 

født d. 26 feb.1850  i  Gjellerup, hjemmedøbt d. 5. marts 1850, fremstillet i kirken d. 24. marts 1850.

Konfirmeret: 3. april 1864 i Gjellerup Kirke med karakterene g og mg. Hun blev vaccineret 25. juni 1850.  Familien bor i Birk. 

Forældrene er: Husmand Lars Sahlholdt Larsen og hustru Karen Lauridsdatter i Birk

gift: 

  

4. Mette Larsen, 

født 21 nov. 1851 i Gjellerup, 

døbt d. 14. dec. 1851, 

gift d. 6. nov. 1877 i Gjellerup, 

død d.17. sep. 1822 i  Gjellerup, hendes mand var  Frederik Lauridsen Damholdt. Han dør 10. marts 1934 i  Herning   

5. Maren Larsen,

født d.11 sep. 1854 i Gjellerup, hjemmedøbt 25. sept.1854, fremstillet 6. april 1855,

Maren døde som 13 årig d. 6. okt. 1866 og blev begravet i Gjellerup d. 17. okt. 1851.  

 

6. Mette Kirstine Larsen, nr. 5

født 1.sep.1857 i Gjellerup, 

Hjemmedøbt: 10. september 1857

Fremstillet i kirken: d. 25. oktober 1857

Konfirmeret: 1.s.e.Mikkelsdag i Sunds Kirke kirke med karaktererne: g- mg 

gift: med Christen Larsen d. 11. november 1883, 

død 12. dec. 1928 i Hammerum, Gjellerup  

Datter af: Lars Sahlholdt Kristensen og hustru Karen Laursen i Birk (i.f.kirkebogen)

nr.11

Karen Larsdatter

Født: 23 aug 1812 i Gadegaarde, Nysogn 

Døbt: i Nysogn kirke

konfirmeret i Nysogn d. 1. søndag efter Påske i 1827 (22. april 1827) 

gift 1. gang  d. 30. oktober 1845 i Gjellerup kirke med Lars Salholt Christensen (også kaldt Lars Gadegaard). Vidner var: Peder Laustsen Nørum. Det andet vidne er Lars Laustsen Gade.

gigt 2. gang med:  Lars Christensen, bopæl, familien i Birk, Gjellerup, 10.12.1867 i Gjellerup,  født i 1826 i Ikast, Enkemand ved vielsen.

død: 10. februar 1886 i Birk, Gjellerup

begravet: 18. februar 1886 på Gjellerup 

Samtlige personer i husstanden 

Ringkøbing, Hind, Nysogn, Synder Baandsbye, , 6, FT-1801, B6596 

Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:

Lars Larsen41 GiftHuusbondeBonde og gaardbeboer

Karen Kristensdatter46 GiftHans kone

Lars Larsen15 UgiftDeres børn

Ane Kirstine Larsdatter14 UgiftDeres børn

Ane Larsdatter12 UgiftDeres børn

Mariane Larsdatter11 UgiftDeres børn

Sophie Larsdatter9 UgiftDeres børn

Kristen Larsen5 UgiftDeres børn

Iver Larsen3 UgiftDeres børn

Anne Larsdatter47 UgiftHuusbondens søster

   

Hun er født i Nysogn på Holmsland. 

Hendes bror Lars Chr. Larsen, født 1819 på Holmsland er konf 14/4-1831 i Gjellerup kirke. Familien var kommet til Gjellerup umiddelbart forinden. 

Hendes søster Maren, f. 1824 i Ny sogn, er konf 7/4-1839 i Gjellerup kirke. Datter af Lars Laustsen Gade, 64 i 1850 og hustru Ane Jensdatter, 64 i 1850, forpagtere på Præstegården i Gjellerup. De er begge født i Nye sogn. 

Samtlige personer i husstanden 

Ringkøbing, Hammerum, Gjellerup, Birk, , 167 F1, FT-1850, B8257 

Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:

Lars Sahlholdt Christensen,45 , Gift, huusmand, Huusfader, Her i Sognet

Karen Lauridsdatter, 38, Gift, hans Kone, Nysogn

Karen Kirstine , 4, Ugift, deres Datter, Her i Sognet  

Ringkøbing, Hammerum, Gjellerup, Birch, En gaard, 25.1, FT-1855, D3354

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Lars Sahl Christensen, 50, Gift, Gaardeier og huusfader,  Her i Sognet  

Karen Lauridsen, 43, Gift , Hans kone, Holmsland  

Karen Kirstine Larsen, 8, Ugift, Deres børn, Her i Sognet  

Ane Larsen, 5, Ugift, Deres børn, Her i Sognet  

Mette Larsen, 4, Ugift , Deres børn, Her i Sognet  

Maren Larsen, 1, Ugift, Deres børn , Her i Sognet  

 

Ringkøbing, Hammerum, Gjellerup, Birk, Et huus, 24.1, FT-1860  

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: 

Lars Salholdt 55  Gift Jordbruger  Her i Sognet  

Karen Lauridsen 48  Gift Hans kone  Holmsland 

Ane Larsen 10  Ugift Deres børn  Her i Sognet  

Mette Larsen 9  Ugift Deres børn  Her i Sognet 

Maren Larsen 5  Ugift Deres børn  Her i Sognet 

Mette Kirstine Larsen 5  Ugift Deres børn  Her i Sognet  (MK er født i 1857, så hun kan kun være 3 år.)

Ringkøbing, Hammerum, Gjellerup, Birk by, -, 38, FT-1870, D3362

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Lars Christensen, 44, Gift, Huusfader,Jordbruger, Ikast

Karen Christensen , 55, Gift, Huusmoder, Holmsland

Mette Kirstine Larsen, 12, Ugift, Barn, Gjellerup

Ane Kirstine Larsen, 8, Ugift, Barn, Nøvling

Gjellerup, Birk By, , Et Hus, 6 F1, FT-1880

Lars Kristensen, 53 , Gift, Husfader, lever af sin Jordlod, , Ikast Sogn Ringkjøbing Amt

Karen Lavridsen, 67 , Gift, Hans Hustru, , Nye Sogn Ringkjøbing Amt

Ane Larsen, 29, Ugift, Deres Børn, Her i Sognet [Gjellerup]

Mette Kirstine Larsen, 22 , Ugift, Deres Børn, , Her i Sognet [Gjellerup]

børn:

Karen Kirstine Larsen

født: 6. januar 1847.

Hjemmedøbt af skolelærer Lebech 15. februar 1847. Fremstillet i kirken 1. april 1847

konfirmeret: 1.s.e.p. 1861 ( 7. april 1861) i Gjellerup Kirke med karaktererne mg-mg. 

Vaccineret: 10. juni 1847 af Vedel.

gift:

Ane Larsen

Født: 26. februar 1850

konfirmeret: 3. april 1864 i Gjellerup Kirke med karakterene g og mg. Hun blev vaccineret 25. juni 1850.  Familien bor i Birk. 

Forældrene er: Husmand Lars Sahlholdt Larsen og hustru Karen Lauridsdatter i Birk

gift: 

Mette Larsen:

født 21 nov. 1851 i Gjellerup,

døbt d. 14. dec. 1851, 

gift d. 6. nov. 1877 i Gjellerup med Frederik Lauridsen Damholdt, f. 11. juli 1853. 

død d.17. sep. 1922 i  Gjellerup, hendes mand var  Frederik Lauridsen Damholdt, han dør 10. marts 1934 i  Herning.   

Mette Kirstine Larsen, nr. 5
født 1.sep.1857 i Gjellerup,
Hjemmedøbt: 10. september 1857
Fremstillet i kirken: d. 25. oktober 1857
Konfirmeret: 1.s.e.Mikkelsdag i Sunds Kirke kirke med karaktererne: g- mg
gift: med Christen Larsen d. 11. november 1883,
død 12. dec. 1928 i Hammerum, Gjellerup
Datter af: Lars Sahlholdt Kristensen og hustru Karen Laursen i Birk (i.f.kirkebogen)

Maren Larsen,

født d.11 sep. 1854 i Gjellerup, hjemmedøbt 25. sept.1854, fremstillet 6. april 1855,

Maren døde som 13 årig d. 6. okt. 1866 og blev begravet i Gjellerup d. 17. okt. 1851.  

 Mette Kirstine Larsen,

født 1.sep.1857 i Gjellerup, 

Hjemmedøbt: 10. september 1857

Fremstillet i kirken: d. 25. oktober 1857

Konfirmeret: 1.s.e.Mikkelsdag i Sunds Kirke kirke med karaktererne: g- mg 

gift: med Christen Larsen d. 11. november 1883, 

død 12. dec. 1928 i Hammerum, Gjellerup  

Datter af: Lars Sahlholdt Kristensen og hustru Karen Laursen i Birk (i.f.kirkebogen)

Nr. 8
Lars Graversen blev
født d. 1. februar 1831 i Sønderager i Herning.
Han blev døbt d. 6. februar 1831 i Herning Kirke.
Lægdsrullen 1831 for Ringkøbing Amt. Herning nr. 228: Gravers Larsens søn Lars.
Han blev konfirmeret d. 31. marts 1845 i Herning Kirke.
Lars Graversen 19 3/4 år er den 1/11 1850 udrejst til Sunds. Har hidtil været tjenestekarl hos Jacob Andersen. Har meget godt skudsmål.
Han blev gift d. 27. december 1855 i Sunds Kirke med Else Johanne Christensen. Vidner ved brylluppet var: Jesper Christensen af Sunds og Thomas Larsen af Sønderås.
Han døde d. 6. februar 1907 i Tulstrup Vestermose.
Han blev begravet d. 14. februar 1907 på Sunds Kirkegård.
I Kirkebogen for Ikast er der noteret:
Aftægtsmand i Linaa, Sunds Sogn, Hammerum Herred. Født i Sønderager i Herning Sogn. Søn af husmand Gravers Larsen og hustru Mette Andersdatter. Begge Døde. Enkemand efter Else Johanne Christensdatter, med hvem, han sidst boede sammen med i Linaaa.

Else Johanne Christensdatter født d. 20. maj 1825 som datter af Christen Jespersen og hustru Christence Laursdatter af Sunds.
Hun blev konfirmeret d. 26. april 1840 i Sunds kirke.
Gift samme sted d. 27. december 1855 med ungkarl Lars Graversen ( 25 år ) af Sønder Aas.
Vidner var Jesper Christensen af Sunds og Thomas Larsen af Sønderaas.

I folketællingen 1901 er han bosat hos sin søn Gravers Larsen i Lille Østergaard i Linaa. Han står anført som aftægtsmand, der modtager alderdomsunderstøttelse.
I folketællingen 1906 bor han hos datteren Mette og hendes mand Gravers Petersen i Tulstrup, Ikast.

Han døde i Tulstrup Vestermose, Ikast d. 6. feb.1907 og blev begravet d. 14. februar 1907 på Sunds Kirkegård. Han betegnes som aftægtsmand i Linaa.

Samtlige personer i husstanden

Ringkøbing, Hammerum, Herning, Sønderager, , et Huus, 94, FT-1845
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested

Graves Larsen, 38, Gift, , Huuseier, Jordlodden og Strømpebinding, give dem meget forrige Familie lever af Understøttelse, her i Sognet
Mette Andersdatter, 45, Gift, , Hans Kone, her i Sognet
Lars Gravesen, 15, Ugift, , Deres Børn, her i Sognet
Anders Christen Gravesen, 11, Ugift, , Deres Børn, her i Sognet
Jens Christen Gravesen, 7, Ugift, , Deres Børn, her i Sognet

Samtlige personer i husstanden

Ringkøbing, Hammerum, Herning, Gullerup, , Gaard, 127, FT-1850
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Jacob Andersen, 38, Gift, , Gaardmand, Huusfader, Her i Sognet
Inger Marie Ibsen, 26, Gift, , hans Kone, Her i Sognet
Lars Graversen, 19, Ugift, hans Tjenestekarl, Her i Sognet
Kirstine Maria Jensen, 25, Ugift, , Tjenestepige, Nøvling
Ane Christensen, 11, Ugift, , Tjenestepige, Sneiberg

Lars Graversen 19 3/4 år er den 1/11 1850 udrejst til Sunds. Har hidtil været tjenestekarl hos Jacob Andersen.
Har meget godt skudsmål.

Ringkøbing, Hammerum, Sunds, Sønderaas bye, En gaard, 16, FT-1855, D3663
Thomas Larsen, 56, Gift, Gaardmand, huusfader, Herning Sogn
Else Marie Knudsdatter,33,Gift, Hans kone, Her i Sognet
Mette Chatrine Thomsen, 1, Ugift, Deres datter, Her i Sognet
Lars Gravesen, 25, Ugift, Tjenestefolk, Herning Sogn
Mette Nielsen, 19, Ugift, Tjenestefolk, Herning Sogn
Lars Larsen, 13, Ugift, Tjenestefolk, Ikast Sogn

Ringkøbing, Hammerum, Sunds, Lindaae by, Et huus, 1, FT-1860, D3668
Navn:Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Lars Graversen, 30, Gift, Huusmand, huusfader, Herning, Ringkjøbing Amt
Else Johanne Christensen, 35 , Gift, Hans kone, Her i Sognet
Mette Larsen , 4, Ugift, Deres barn, Her i Sognet

Ringkøbing, Hammerum, Sunds, Linaae bye, Huus, 63, FT-1870, D3673
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Lars Graversen, 39, Gift, Huusfader, Jorbruger, Herning
Else Johanne Christensen ,44, Gift, Huusmoder, Sunds
Mette Larsen, 13, Ugift, Barn, Sunds
Christen Larsen, 9 , Ugift, Barn, Sunds
Graves Larsen , 4, Ugift, Barn, Sunds

Samtlige personer i husstanden

ringkoebing, Hammerum, Sunds, Linaa By,, , et Huus, 1, FT-1880
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested

Lars Gravesen, 48, Gift, Huusfader Huuseier, Herning
Else Johanne Christensen, 54, Gift, Huusmoder Hans Kone, Her i Sognet [Sunds]
Mette Larsen, 23, Ugift, Deres Børn, Her i Sognet [Sunds]
Christen Larsen, 19, Ugift, Deres Børn, Her i Sognet [Sunds]
Gravers Larsen, 14, Ugift, Deres Børn, Her i Sognet [Sunds]

Jesper Christensen er broder til Else Johanne Christensdatter.
Jesper Christensen ungkarl af Sunds, 23 år blev d. 25. maj 1831 gift af Dalgaard med Lene Catrine Jørgensdatter af Sunds.
Vidner var: Laurs Pedersen møller i Sunds, Jørgen Nielsen gårdmand i Sunds

Gift d. 27. december 1855 i Sunds Kirke. Vidner ved brylluppet var: Jesper Christensen af Sunds og Thomas Larsen af Sønderås.

Børn af : Lars Graversen og Else Johanne Christensen er:
Christen Larsen, født 22. April, 1860, Sunds, død 26. Juli, 1944, Herning.
Mette Larsen, født 23. december1856
Gravers Larsen, født 23. februar 1865,

Folketælling 1890 for Sunds
Lars Gravesen, Mand, 59, 1831, Gift, Husfader
Else Johanne Christensen, Kvinde, 65, 1825, Gift, Husmoder
Gravers Larsen, mand, 24, 1866, ugift, barn

Folketælling 1901. Lille Østergaard i Linaa, Sunds
Gravers Larsen, født 23. februar 1865, husmand
Ane Kathrine Kirkeby, født 8. marts 1864 i Ikast, tilflyttet 1886 fra Ikast
Lars Larsen, født 27. marts 1893, døbt d. 30 marts i Sunds Kirke. (fadderne var: Husmandskone Mette Larsen, Ikast, pige Mette Sørensen, Linaa, Husmand Gravers Larsen og Peder Kristensen, Ikast, ungkarl Kristen Sørensen, Bording.
Søren Peder Larsen, født 20. december 1896, døbt d. 26. december 1896 i Sunds,
faddere var: husmand Kristen Sørensen og hustru Katrine Jensen af Ilskov, husmand Laurits Nielsen Sørensen og hustru Katrine Nielsen af Agerskov i Bording.
Lars Graversen, født 1. februar 1865 i Herning, aftægtsmand

I folketællingen 1906 bor han hos datteren Mette og hendes mand Gravers Petersen i Tulstrup, Ikast.

Ringkøbing, Hammerum, Sunds, Linaa, Lille Østergaard. 11e, 4113677, FT-1906, S3150
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Gravers Larsen ,40, 23-2-1865 1865, Gift, Husfader, Husejer
Ane Kathrine Kirkeby, 41, 8-3-1864 1864, Gift, Husmoder
Lars Larsen, 12, 27-3-1893 1893, Ugift, Barn
Søren Peder Larsen, 9, 20-12-1896 1896, Ugift, Barn
Lars Graversen, 75, 1-2-1831 1831, Enkemand, Slægtning, Alderdomsunderstøttelse

børn:
Christen Larsen, (nr. 4)
født: April 22, 1860, Sunds,
Konfirmeret: 31. marts 1845 i Sunds
gift: 27. december 1855 i Sunds
død: 26. juli, 1944, Herning. nr. 16

Mette Larsen, født d. 23. december 1856 i Linaa, Sunds
døbt: d. 26. december 1856 i Sunds
Konfirmeret: d.16. april 1870. Hun fik karaktererne g og mg.
Gift med: Gravers Larsen, b. i Sunds kirke
død:

Gravers Larsen:
blev født d. 23. februar 1865 i Linaa i Sunds.
Han blev døbt d. 5. marts 1865 i Sunds Kirke.

nr. 4
Christen Larsen
Sunds kirkebog 1858-1875 opslag 9 nr.6
Christen Larsen blev født d. 22. april 1860 i Sunds.
Christens far var husmand Lars Graversen og moderen var Else Johanne Christensen. (nr. 8 og 9)
Christen blev døbt d. 26. maj 1860
faddere var: pige Stence Jespersen( Jesper Christensens datte), pige Maren Christensen i Sunds, gårdmand: Jesper Christensen i Sunds( bror til bruden), husmand: Mikkel Jensen, ungkarl: Christen Laursen i Linaa
Trinitatis søndag blev moderen indledt.
Sunds Kirkebog 1858-1875 opslag 97 nr. 9: Christen blev konfirmeret d. 20. april 1873 i Sunds Kirke. Kundskab g-, opførsel mg
Sunds kirkebog 1874-1888 opslag 113 nr. 6:
Christen blev gift med Mette Kirstine Larsen d. 11. nov. 1884.
Vidner var Lars Graversen og Lars Christensen.
Christen var 24 år og Mette var 27 år.
Herning Kirkebog 1940-1945 opslag 86 nr 69:
død d. 26. juli 1944 i Herning.
begravet d. 2. august 1944 på Gjellerup Kirkegaard.

Christen betegnes ved sin død som aldersrentenyder. Han dør på De Gamles Hjem i Herning som enkemand efter Mette Kirstine Larsen, der døde i Gjellerup Sogn d. 12. december 1928.
Christen boede tidligere i Fonnesbechsgade 9 i 1944. Han flyttede til denne adresse i 1940 i følge Folketællingen i 1940.

Folketælling 1940: Fonnesbechsgade 9: Christen Larsen f. i Linaa, Sunds

Børn:

Lars Christian Nørgaard Larsen født 29.9. 1885, døbt d. 11.10. 1885 i Sunds Kirke.
Faddere var: Jens Laursens hustru i Linaa, pige Mette Sørensen, husmand Lars Graversen, ungkarl Gravers Larsen, Christen Sørensen, alle i Linaa
Konfirmeret: d. 1. oktober 1899 i Tjørring Kirke. Det bemærkes her, at han er søn af husmand Christen Larsen og hustru Mette Kirstine Larsen Linaa i Sunds sogn (nu husmandsfolk i Gjellerup Sogn). Husbond Gårdmand Kristen Hauge Kristensen af Ørnhoved.
Han døde d. 27. juli 1945

Karen Marie Larsen, født 25.11. 1888, døbt i hjemmet d. 25. november 1888, fremstillet i kirken d. 26. december 1888.
Fadderne var: Kone Mette Larsen, Gjellerup, Pedersine Kristensen, Gårdmand Frederik Damholt, Gjellerup, Martinus Pedersen
konfirmeret: i Gjellerup Kirke d, 19. april 1903. Familien boede da på Sønderbjerg

Lars Larsen, født 23.07.1892, døbt 24. juli 1892 i Sunds Kirke
fadderne var: Husmandskone Mette Larsen i Ikast, Husmandskone Ane Katrine Kirkeby i Linaa, Husmand Gravers Kristensen i Ikast, Husmand Gravers Larsen i Linaa
konfirmeret: 30.9. 1906. Han gør tjeneste ved Gårdmand Kristian Jepsen af Lundgaarde.

Johan Larsen, født 18.06.1895 i Sønderbjerg i Gjellerup , døbt d. 23. juni 1895 i Gjellerup Kirke,
Konfirmeret: d. 5. oktober 1909 i Gjellerup Kirke
gift: d. 11. okt. 1919 i Gjellerup med Maren Mortensen.
død 21 Feb 1969 på Centralsygehuset i Holsebro, begravet på Holstebro Kirkegård

Jensine Petrea Larsen, født 20.03. 1897, døbt 25. 4. 1897 i Gjellerup Kirke
Faddere: Gårdmand Ole Frølund Andersen og hustru Else Marie Andersen i Gjellerup, husmand Niels Peder Kristensen og hustru inger Marie Kristensen i Gjellerup.
Konfirmeret: d. 2. april 1911 i Gjellerup Kirke.
død: 12. maj 1983 i Klostergade 4, Faaborg
Død på Fåborg Sygehus og begravet i Fåborg.

Axel Marinus Larsen, Født: 7. november 1899 44 42 - Gjellerup, Død: 18. december 1899

Axel Marinus Larsen, født 23.02 1901, døbt d. 24. februar 1901 i Gjellerup Kirke
Fadderne var: Kone Karen Pedersen, Lundgård, husmand Jens Kristian Andersen og hustru Abelone Sørensen af Sønderbjerg, ungkarl Lars kristian Larsen af Sønderbjerg.
konfirmeret: d. 11. april 1915 i Gjellerup Kirke.
Død og begravet i Fredericia

Maren Larsen, Født: 25. oktober 1902, Maren blev hjemmedøbt. Moderen var 45 år. Maren døde før fremstilling i kirken d. 3. november 1902

Ved folketællingen i 1901 er familien flyttet til Sønderbjerg i Gjellerup Sogn. De er tilkommet i 1892 fra Linaa i Sunds Sogn.
Christen Larsen, født d. 22.4. 1860 i Sunds, landbrug og mælkekusk
Mette Kirstine Larsen, født 1.9.1858 i Sunds, husmoder
Lars Chr. Nørgaard Larsen, født 29.9. 1884 i Linaa, Sunds
Karen Marie Nørgaard Larsen født d. 25.10. 1888 i Linaa, Sunds
Johan Larsen, født d. 18.6. 1895 i Gjellerup
Petra Larsen f. 20.3. 1896 i Gjellerup

Ved folketællingen 6. februar 1906 Gjellerup, Sønderbjerg
Kristjan Larsen. landmand. De nævnte datoer for fødselsdag og år passer ikke
Mette Kjerstine Larsen, 1.9. 1858 (skulle have været 1857), husmoder
Karen Marie Larsen, 25.10.1888, barn
Lars Larsen, 23.7. 1892
Johan Larsen,18.6. 1895, barn
Jensine Petrea Larsen, barn
Aksel Marinus Larsen, barn

Ved folketællingen 1. februar 1911
Gjellerup by:
Christen Larsen, 22.4.1860, husfader, landbruger
Mette Kirstine Larsen, 1.8. 1857, husmoder
Johan Larsen, 20.6.1895 , ( der skulle have stået d. 18.6. 1895)
Jensine Petrea Larsen, 20.3.1897,
Aksel Marinus Larsen, 23.2 1901

Ved folketællingen 1. februar 1916
Christen Larsen, landbrug og mælkekusk
Mette Kjerstine Larsen, husmoder

Ved folketællingen d. 1. februar 1921 for Gjellerup nr. 27
Christen Larsen, f. 4.4.1860 i Sunds, brødkusk
Mette Kirstine Larsen, f. 1.9.1857 i Gjellerup, husmoder, ernærer sig ved husflid
Aksel Larsen f. 21.2. 1901 i Gjellerup
(Her er nævnt, at familien er ankommet fra Sunds i 1894, mens folketællingen i 1901 siger 1892)

Ved barnebarnet Astrid Alvilda Larsens barnedåb i 1925 i Assing Kirke er Rentier Kristian Larsen fadder

Ved folketællingen d. 5. november 1925 nr. 197
Kirkeby, Gjellerup
Kristen Larsen, f. 22.4. 1860 i Sunds
Mette Kirstine Larsen. f. 1.9.1858 Gjellerup, husfader og fiskehandler

Folketælling 1930.
Kristian Larsen, Mand, 68, 1862 (er født i 1860), Enke(mand), Husfader Fiskehandler
Kjerstine Ane Brink, Kvinde, 63, 1867, Enke(mand), Husassistent

Som det ses har Christen beskæftiget sig med mange gøremål. Familien ejede et lille husmandssted, som krævede, at Christen skulle tjene lidt ekstra ved siden af, for at skaffe brød på bordet. Han handlede også en overgang med heste, men stoppede med det, da han blev sparket på det ene ben. Såret, han fik, ville ikke læges, så det førte til koldbrand i benet. Han ville ikke have benet amputeret, som han sagde, at når han skulle mødes i himmelen med sin afdøde kone, ville han have begge ben i behold. Efter konens død, flyttede han til Herning, hvor han tjente lidt ekstra til sin pension ved at sælge æbler på torvet. H.C. Hansen skrev i en artikel om ham og hans liv, da han fyldte 80 år, hvor han blev kaldt ”Æ gammel æblehandler”.

Jeg husker ham som en elskværdig mand med en rungende latter. Når han kom på besøg, husker jeg, at han løftede mig højt op i luften og lo. Jeg kan huske, at jeg stak hænderne ind under hans sorte vest og hold fast i ”måtten”, han havde der. Jeg ser ham for mig komme gående med en sæk på ryggen. Han havde altid æbler med, når han kom. Jeg var kun 3-4 år, men jeg husker disse små episoder med glæde. Jeg husker også, at vi altid fik sylte, når han kom, så det har sikkert været i forbindelse med højtider, konfirmationer eller lignende.

nr. 5.
Mette Kirstine Larsen blev
født d. 1. september 1857,
hjemmedøbt d. 10. september 1857,
fremstillet i kirken d. 25. oktober 1857. Datter af gårdmand Lars Sahlholt Christensen og Karen Laursdatter i Birk.
faddere: pigen Ane Larsdatter i Birk, pigen Larsine Jacobsen , Peder Lauridsen i Skovby, Gårdmand Mads Jensen i Birk, ungkarl Jens Westergaard Pedersen
Mette blev konfirmeret d. 1. oktober 1871 i Gjellerup Kirke med karaktererne g og mg.
Hun blev gift med Christen Larsen d. 11. november 1883. Vidner var Lars Graversen og Lars Christensen.
Hun døde d. 12. december 1928 i Gjellerup og er begravet d. 17.12. 1928 på Gjellerup Kirkegaard. I kirkebogen er dødsårsagen noteret til at være lungebetændelse. Hun blev 71 år. Hun var næsten blind, da hun døde.

Jeg har aldrig kendt min farmor, da hun døde før jeg blev født, men min ældste søster har fortalt om hende. Hun var en elskelig kvinde, der tog hånd om sin familie med stor kærlighed.

Børn:

Lars Christian Nørgaard Larsen født 29.9. 1885, døbt d. 11.10. 1885 i Sunds Kirke.
Faddere var: Jens Laursens hustru i Linaa, pige Mette Sørensen, husmand Lars Graversen, ungkarl Gravers Larsen, Christen Sørensen, alle i Linaa
Konfirmeret: d. 1. oktober 1899 i Tjørring Kirke. Det bemærkes her, at han er søn af husmand Christen Larsen og hustru Mette Kirstine Larsen Linaa i Sunds sogn (nu husmandsfolk i Gjellerup Sogn). Husbond Gårdmand Kristen Hauge Kristensen af Ørnhoved.
Han døde d. 27. juli 1945

Karen Marie Larsen, født 25.11. 1888, døbt i hjemmet d. 25. november 1888, fremstillet i kirken d. 26. december 1888.
Fadderne var: Kone Mette Larsen, Gjellerup, Pedersine Kristensen, Gårdmand Frederik Damholt, Gjellerup, Martinus Pedersen
konfirmeret: i Gjellerup Kirke d, 19. april 1903. Familien boede da på Sønderbjerg.

Lars Larsen, født 23.07.1892, døbt 24. juli 1892 i Sunds Kirke
fadderne var: Husmandskone Mette Larsen i Ikast, Husmandskone Ane Katrine Kirkeby i Linaa, Husmand Gravers Kristensen i Ikast, Husmand Gravers Larsen i Linaa
konfirmeret: 30.9. 1906. Han gør tjeneste ved Gårdmand Kristian Jepsen af Lundgaarde.

Johan Larsen, født 18.06.1895 i Sønderbjerg i Gjellerup , døbt d. 23. juni 1895 i Gjellerup Kirke,
Konfirmeret: d. 5. oktober 1909 i Gjellerup Kirke
gift: d. 11. okt. 1919 i Gjellerup med Maren Mortensen.
død 21 Feb 1969 på Centralsygehuset i Holsebro, begravet på Holstebro Kirkegård

Jensine Petrea Larsen, født 20.03. 1897, døbt 25. 4. 1897 i Gjellerup Kirke
Faddere: Gårdmand Ole Frølund Andersen og hustru Else Marie Andersen i Gjellerup, husmand Niels Peder Kristensen og hustru inger Marie Kristensen i Gjellerup.
Konfirmeret: d. 2. april 1911 i Gjellerup Kirke.
død: 12. maj 1983 i Klostergade 4, Faaborg
Død på Fåborg Sygehus og begravet i Fåborg.

Axel Marinus Larsen, Født: 7. november 1899 44 42 - Gjellerup, Død: 18. december 1899

Axel Marinus Larsen, født 23.02 1901, døbt d. 24. februar 1901 i Gjellerup Kirke
Fadderne var: Kone Karen Pedersen, Lundgård, husmand Jens Kristian Andersen og hustru Abelone Sørensen af Sønderbjerg, ungkarl Lars kristian Larsen af Sønderbjerg.
konfirmeret: d. 11. april 1915 i Gjellerup Kirke.
Død og begravet i Fredericia

Maren Larsen, Født: 25. oktober 1902, Maren blev hjemmedøbt. Moderen var 45 år. Maren døde før fremstilling i kirken d. 3. november 1902

Nr. 2
Johan Larsen blev
født d. 18. juni 1895 i Gjellerup. Hans far og mor var Husmand kristen Larsen og Mette Kirstine Larsen af Sønderbjerg. Moderen var 37 år.
Johan blev døbt d. 23. juni 1895 i Gjellerup Kirke. Faddere var: Husmand Gravers Larsen og hustru, Katrine Kirkeby i Linaa, husmand Gravers Peder Kristensen og hustru Mette Larsen i Tulstrup
Johan blev konfirmeret d. 5. oktober 1909
Gift :11. oktober 1919
Fra Kirkebogen: Ungkarl og arbejdsmand Johan Larsen af Studsgaard født i Sønderbjerg, Gjellerup Sogn, født d. 18.6.1895 som søn af husmand Kristen Larsen og hustru Mette Kirstine Larsen af Sønderbjerg. 24 år.
Pige Maren Mortensen af Sunds, født i Aulum d. 9.9.1898, datter af husmand Søren Kristian Mortensen og hustru Karen Jensen af Aulum. 20 år.
Gift d. 11. okt. 1919 i Gjellerup med Maren Mortensen. Kongebrev af 29. september 1919. Attest fra Gjellerup Sogneråd af 11. september 1919
død d. 21 feb. 1969 på Holstebro Sygehus
begravet på Holstebro Kirkegård d. 25. februar 1969.

Ved folketællingen i 1901 er familien flyttet til Sønderbjerg i Gjellerup Sogn. De er tilkommet i 1892 fra Linaa i Sunds Sogn.
Christen Larsen, født d. 22.4. 1860 i Sunds, landbrug og mælkekusk
Mette Kirstine Larsen, født 1.9.1858 i Sunds, husmoder
Lars Chr. Nørgaard Larsen, født 29.9. 1884 i Linaa, Sunds
Karen Marie Nørgaard Larsen født d. 25.10. 1888 i Linaa, Sunds J
ohan Larsen, født d. 18.6. 1895 i Gjellerup
Petra Larsen f. 20.3. 1896 i Gjellerup

Ved folketællingen 6. februar 1906 Gjellerup, Sønderbjerg
Kristjan Larsen. landmand. De nævnte datoer for fødselsdag og år passer ikke
Mette Kjerstine Larsen, 1.9. 1858 (skulle have været 1857),
husmoder Karen Marie Larsen, 25.10.1888,
barn Lars Larsen, 23.7. 1892
Johan Larsen,18.6. 1895,
barn Jensine Petrea Larsen,
barn Aksel Marinus Larsen, barn

Ved folketællingen 1. februar 1911 Gjellerup by:
Christen Larsen, 22.4.1860, husfader, landbruger
Mette Kirstine Larsen, 1.8. 1857, husmoder
Johan Larsen, 20.6.1895 , ( der skulle have stået d. 18.6. 1895)
Jensine Petrea Larsen, 20.3.1897,
Aksel Marinus Larsen, 23,2, 1901

Ved folketællingen 1916: Er Johan flyttet hjemmefra formodentligt til Studsgaard, men der findes ikke en særskildt folketælling for Studsgaard i 1916.
Ved folketællingen d. 1. februar 1921 for Gjellerup nr. 27
Christen Larsen, f. 4.4.1860 i Sunds, brødkusk
Mette Kirstine Larsen, f. 1.9.1857 i Gjellerup, husmoder, ernærer sig ved husflid
Aksel Larsen f. 21. 2. 1901 i Gjellerup, tømrer (Her er nævnt, at familien er ankommet fra Sunds i 1894, mens folketællingen i 1901 siger 1892)

Ved folketællingen i 1. februar 1921 over Olling, Assing Sogn Folketælling 5. nov. 1925 Olling, Assing nr. 30.d.4 J
Johan Larsen f. 18.6.1895 i Gjellerup, Landmand
Maren Larsen, f. 9.9.1898 i Aulum, hustru
Søren kristian Larsen, f. 7.11.1921 i Gjellerup
Metha Kirstine Larsen, f. 20.2.1923, Gjellerup
Astrid Alvilda Larsen, 17.1. 1925, Gjellerup
Karen Mortensen, f. 13.1 1918 i Aulum

Folketælling 1930: Gjellerup
Johan Larsen,
Maren Larsen
Karen Larsen, f. 13.1.1919 (1918) i Aulum
Søren Kr. Larsen, f. 7.10.1921
Metha Kirstine Larsen f. 20.2.1923 i Assing
Astrid Alvilda Larsen, f. 17.1. 1925
Martha Katrine Larsen, f. 18.7.1926 i Assing
Aksel Kristian Larsen f. 21.7.1830 i Gjellerup

Folketælling 1940: Gjellerup, Birk nr. 166 Familien i 1940: Johan, Maren, Søren Kr., Metha, Martha, Aksel, Bendt, Svend Aage, Knud Erik, Faderen ernærer sig som Jord og Beton arbejder.

I Hammerum Herredsfoged Lægdsruller med til- og afgang 1895, står der: 43. Johan Larsen f. 18. juni 1895, Faderens navn: Kristen Larsen under vedtegninger i 1917: tjenestefri, def. ryg. Undertegnet U.P.
Johan gik i skole i Gjellerup, men det betragtede han nærmest som en tvang. Han elskede at farte omkring og handle med alt mellem himmel og jord. Han var meget arbejdssom og fandt altid på noget at lave. Han havde en sjælden evne til både at kunne finde vand og kul, og på sine gamle dage, var der flere, der benyttede sig af hans evner f.eks. Entrepenør Winter Christensen. Han mødte Maren Mortensen fra Aulum. De giftede sig, og en tid boede de hos Johans forældre, der havde en gård i Gjellerup. Johans mor så dårligt, så Maren var hende en stor hjælp. De fik selv flere ejendomme. Børneflokken voksede. De fik ialt sammen 13 børn, hvoraf to døde som små. De er begge begravet i samme grav som deres bedstemor og bedstefar ( Chresten Larsen og Mette Kirstine Larsen) på Gjellerup kirkegaard. Familien boede mange forskellige steder i Gjellerup- Hammerum området. Senere flyttede de til bl.a. Sinding, Snejbjerg, Tvis og Olling. I Olling købte de en ejendom beliggende ned til åen. Ejendommen brændte ned efter et lynnedslag, og da der ikke var tegnet en brandforsikring, var det ikke muligt at bygge ejendommen op igen. Familien beholdt dog jorden. Under 2. verdenskrig arbejdede Johan i kullejerne i Søby. Han tjente så gode penge, at han var i stand til at købe en ny ejendom i Olling ved Kibæk.( Højkilde). Han fik vrøvl med hjertet, og man besluttede sig til at flytte til Holstebro. Her havde Johan købt gartneri på Tangsvej 31. En søn var blevet uddannet til gartner. Johan kørte ud med hestevogn og solgte blomster og grøntsager. Desuden havde man en standplads på Storetorv, hvor der hver lørdag var marked. Det var dårlige tider for gartneri, så det blev afhændet. Johan prøvede igen lykken i brunkullene. Han kom til at arbejde sammen med Winther Christensen og kulcentralen. Efter dette eventyr, hvor Johan blev snydt at kulcentralen, der gik konkurs, begyndte Johan at harpe grus. Han drænede også marker for landmænd. Johan havde aldrig svært ved at finde arbejde. Han var en meget ihærdig mand, og han gik ikke af vejen for at arbejde 12 timer om dagen og cykle 20 km for at komme på arbejde. Han var en livsglad mand, der elskede et godt slag kort, og han elskede at være sammen med sin store familie. Han kunne fortælle, så alle lyttede, og især de mange børnebørn kan berette om skrækindjagende historier, som Johan digtede på stående fod og hele tiden digtede en fortsættelse til. Selv de voksne børn og børnebørn lyttede med store ører, når Johan en juleaften beskæftigede børnene med historier, medens der blev ryddet op før dansen om juletræet. Johan blev aldrig træt af børn. Han kunne se på dem og så spørge Maren:" Kunne det ikke være dejlig med sådan en lille én igen", hvortil Maren svarede, at hun havde gjort sin pligt. Han lærte alle sine børnebørn, hvordan de skulle tage en snus, og det var morsomt at se de små rollinger, slå tre gange på låget af snustobaksIåget og derefter tage en snus, som de gav bedstefaderen. I sine senere år anskaffede Johan en kolonihave. Her dyrkede han de største porer, kartofler og kål på egnen. Han havde flere gange billeder af sine grøtsager i avisen. Jeg husker bl.a. en kartoffel, der vejede 1.5. kg. Der var mad nok i den til flere middage. Han solgte grøntsagerne til Nordkap købmanden og skaffede sig herved nogle lommepenge, som han næsten altid brugte til at købe nogle fine ting til Maren. Hun var hans livs kærlighed, og han startede og sluttede altid dagen med at give hende et kys. Johan blev syg. Han fik kræft, men i starten ønskede han ikke operation. Han blev dog nødt til det, da han en nat vågnede op med meget stærke smerter. Han havde fået tarmslyng. Han fik fjernet et stort stykke af tyktarmen samt endetarmen og fil lavet en stomi. Han levede godt et par år efter dette, men så brød sygdommen op igen, og man kunne ikke gøre andet end at lindre smerterne. Johan døde 21. februar 1969. Han udtalte selv få dage før sin død, at nu havde han kun et ønske: at få en snus og så dø. skøde: 2741 Skøde fra Johan Larsen, Olling til Niels Jensen, Lindholt ejd. 30d_ Olling Assing. 1926

NR.3
Maren Mortensen blev
født i Aulum d. 9. september 1898 som datter af husmand Søren Kristian Mortensen og Karen Jensen. Familien boede på Jersild Mark, Aulum. Moderen var 22 år.
Hun blev døbt d. 11. september 1898 i Aulum Kirke.
Faddere ved dåben var: Karen Marie Jensen, Gårdmand Morten Sørensen begge af Skjerk. Husmand Jens Lauridsen Nielsen i Tved og hustru Karen Marie Olesen.
Konfirmation: Maren blev konfirmeret i Aulum Kirke d. 30. marts 1913. (Kirkebogen: 1912-20 opslag 156) Hun er tjenestepige hos husbond Kr. Olesen i Skjerk.
Vielse: 11. oktober 1919 i Gjellerup Kirke
Fra Kirkebogen:
Ungkarl og arbejdsmand Johan Larsen af Studsgaard født i Sønderbjerg, Gjellerup Sogn, født d. 18.6.1895 som søn af husmand Kristen Larsen og hustru Mette Kirstine Larsen af Sønderbjerg. 24 år.
pige Maren Mortensen af Sunds, født i Aulum d. 9.9.1898, datter af husmand Søren Kristian Mortensen og hustru Karen Jensen af Aulum. 20 år.
Gift d. 11. okt. 1919 i Gjellerup med Maren Mortensen. Kongebrev af 29. september 1919. Attest fra Gjellerup Sogneråd af 11. september 1919
Død: Holstebro Sygehus d. 15. maj 1987, Begravet: Holstebro Kirkegård

Folketælling 1901: Søren Kristian Mortensen 4.1.1871 i Aulum
Karen Mortensen 16.8.1874 i Aulum
Martin Mortensen 9.5.1897 i Aulum
Maren Mortensen 9.9.1898 i Aulum
Jens Mortensen 12.4. 1900 i Aulum
Marinus Jensen
Frederik Mortensen

Ved folketælling i 1906 bor familien på Ejsingkær Mark i Vildbjerg sogn.
Ved folketællingen 1911 bor Søren Christian hos sine svigerforældre i Brohus. Han udvandrer til USA og ankommer til Ellis Island 21. marts 1911.
Folketælling 1901:
Søren Kristian Mortensen 4.1.1871 i Aulum
Karen Mortensen 16.8.1874 i Aulum
Martin Mortensen 9.5.1897 i Aulum
Maren Mortensen 9.9.1898 i Aulum
Jens Mortensen 12.4. 1900 i Aulum
Marinus Jensen
Frederik Mortensen

21. marts 1911
Ved folketællingen i 1911 er Maren tjenestepige i Lundager i Skjærk. Hun bor hos bestyrer Jens Kristian Kristiansen og bestyrerinde syerske Kjersten Marie Olesen.

I folketællingen 1916 for Aulum Sogn, er Maren tjenestepige i Søndergaard i Tved.

Ved folketællingen i 1. februar 1921 over Olling, Assing Sogn Folketælling 5. nov. 1925 Olling, Assing nr. 30.d.4 J
Johan Larsen f. 18.6.1895 i Gjellerup, Landmand
Maren Larsen, f. 9.9.1898 i Aulum, hustru
Søren kristian Larsen, f. 7.11.1921 i Gjellerup
Metha Kirstine Larsen, f. 20.2.1923, Gjellerup
Astrid Alvilda Larsen, 17.1. 1925, Gjellerup
Karen Mortensen, f. 13.1 1918 i Aulum

Folketælling 5. nov. 1925
Olling, Assing
nr. 30. d. 4
Johan Larsen f. 18.6.1895 i Gjellerup, Landmand
Maren Larsen, f. 9.9.1898 i Aulum, hustru
Søren kristian Larsen, f. 7.11.1921 i Gjellerup
Metha Kirstine Larsen, f. 20.2.1923, Gjellerup
Astrid Alvilda Larsen, 17.1. 1925, Gjellerup
Karen Mortensen, f. 13.1 1918 i Aulum

Folketælling 1930:
Johan Larsen, Maren Larsen
Karen Larsen, f. 13.1.1919 (1918) i Aulum
Søren Kr. Larsen, f. 7.10.1921
Metha Kirstine Larsen f. 20.2.1923 i Assing
Astrid Alvilda Larsen, f. 17.1. 1925
Martha Katrine Larsen, f. 18.7.1926 i Assing
Aksel Kristian Larsen f. 21.7.1830 i Gjellerup

Folketælling 1940: Gjellerup, Birk nr. 166
Familien i 1940: Johan, Maren, Søren Kr., Metha, Martha, Aksel, Bendt, Svend Aage, Knud Erik,
Faderen ernærer sig som Jord og Beton arbejder.

Moderen blev tidligt syg af turberkulose og døde i 1909. Maren var da kun ti år, og der blev lagt en stor byrde på den lille piges skuldre. Hun skulle passe de mindre søskende, mens faderen var på arbejde. Faderen anskaffede sig en husbestyrerinde, men det gik ikke så godt. Hun var ikke god ved børnene. Maren har fortalt, hvordan de ikke måtte komme ind i huset, fordi hun havde ryddet op. Maren har ligeledes fortalt, hvordan hun afstraffede hende ved at give hende en lussing, fordi hun klagede over at have ørepine. Lussingen medførte, at der blev slået hul på trommehinden, og Maren mistede en del af sin hørelse, hvilken aldrig kom helt tilbage. Efter flere forsøg med hjælp i huset besluttede faderen sig til at tage mod et tilbud fra en slægtning i USA. Han anbragte børnene i pleje hos familiemedlemmer, som skulle tage sig af dem, indtil de var store nok til at komme ud at tjene, eller til han kunne få dem til USA. Marens værge blev hendes moster og onkel i Søndergaard i Tved ( Kr. Søndergaard og Maren Jensen ). Maren kom ud at tjene hos et ældre par i Skjærk, og hun blev konfirmeret herfra . Det var ikke altid så let for den lille pige, der nu på en måde både var moder -og faderløs. Hun blev gravid som 19 årig og fødte sin datter Karen Mortensen d. 13. januar 1918. Barnefaderen blev udlagt som : Anton Knudsen, Stadil. Han var karl i Søndergaard i Tved. Maren har fortalt, at hun nærmest blev overfaldet af ham og misbrugt en mørk vinteraften, hvor hun var sat til at hente mælk i kostalden. Karlen blev bortvist fra Søndergaard, men ellers blev sagen dysset ned, måske fordi Kr. Søndergaard var en agtet mand på egnen og samtidig værge for Maren. At noget sådant kunne foregå under hans tag, har sikkert ikke været velset.
Efter fødselen fik Maren en plads som husbestyrerinde. Hun mødte Johan Larsen fra Sunds. De giftede sig, og en tid boede de hos Johans forældre, der havde en gård i Linaa. Johans mor så dårligt, så Maren var hende en stor hjælp. De fik selv flere ejendomme. Børneflokken voksede. De fik ialt sammen 13 børn, hvoraf to døde som små. De er begge begravet i samme grav som deres bedstemor og bedstefar ( Chresten Larsen og Mette Kirstine Larsen) på Gjellerup kirkegaard. Under 2. verdenskrig arbejdede Johan i kullejerne i Søby. Han tjente så gode penge, at han var i stand til at købe en ejendom i Olling ved Kibæk.( Højkilde) Han fik vrøvl med hjertet, og man besluttede sig til at flytte til Holstebro. Her havde Johan købt gartneri på Tangsvej 31. En søn var blevet uddannet til gartner. Johan kørte ud med hestevogn og solgte blomster og grøntsager. Desuden havde man en standplads på Storetorv, hvor der hver lørdag var marked. Det var dårlige tider for gartneri, så det blev afhændet. Johan prøvede igen lykken i brunkullene. Han kom til at arbejde sammen med Winther Christensen og kulcentralen. Efter dette eventyr, hvor Johan blev snydt at kulcentralen, der gik konkurs, begyndte Johan at harpe grus. Han drænede også marker for landmænd. Johan havde aldrig svært ved at finde arbejde. Han var en meget ihærdig mand, og han gik ikke af vejen for at arbejde 12 timer om dagen og cykle 20 km for at komme på arbejde. Han var en livsglad mand, der elskede et godt slag kort, og han elskede at være sammen med sin store familie. Han kunne fortælle, så alle lyttede, og især de mange børnebørn kan berette om skrækindjagende historier, som Johan digtede på stående fod og hele tiden digtede en fortsættelse til. Selv de voksne børn og børnebørn lyttede med store ører, når Johan en juleaften beskæftigede børnene med historier, medens der blev ryddet op før dansen om juletræet. Johan blev syg. Han fik kræft, men i starten ønskede han ikke operation. Han blev dog nødt til det, da han en nat vågnede op med meget stærke smerter. Han havde fået tarmslyng. Han fik fjernet et stort stykke af tyktarmen samt endetarmen og fil lavet en stomi. Han levede godt et par år efter dette, men så brød sygdommen op igen, og man kunne ikke gøre andet end at lindre smerterne. Johan døde 21. februar 1969. Han udtalte selv få dage før sin død, at nu havde han kun et ønske: at få en snus og så dø.
Maren var en meget ihærdig dame. Hun syede og strikkede alt tøj til den store børneflok, samtidig med at hun i mange år syede tøj for en fabrik. Mens man havde landbrug hjalp hun til både ude og inde. Efter at være flyttet til Nordkap i Holstebro vaskede hun tøj på Overgaards Vaskeri. Det var lange og strenge dage ved vaskebrættet, og især om vinteren var det et koldt og hårdt arbejde at skylle alt tøjet i iskoldt vand. Hun begyndte at gøre rent hos flere private: Terkildsen på Stationsvej, Købmanden på Stationsvej, Stationsforstanderen og hos tandteknikker Jørgensen i Nørregade. Desuden gik hun med "Julens Glæde" i mange år. Efter Johans død, rejste Maren hvert år til udlandet med pensionistklubben ved Nørrelandskirken. Rejserne blev lavet af sognepræst Jens Hvass og hustru. Maren så hvert år frem til disse ture, der gik til f.eks. Ålandsøerne, Norge, Østrig og flere andre steder. Maren nåede at holde 10-års jubelæum.
Maren var frisk og rørig, indtil hun havde styrt ned ad trappen hos et af sine oldebørn. Her fik hun et sammenfald af nogle ryghvirler og en voldsom hjernerystelse. Hun blev indlagt på intensiv på Roskilde sygehus. Hun havde også fået brud på flere ribben. Hendes ene lunge var punkteret og faldet sammen. Ingen troede, hun overlevede styrtet, men det lykkedes lægerne at få lungen til at fungere igen ved at håndventilere den. Efter ca. 14 dage, blev hun overflyttet til Holstebro Sygehus. Hun var dog ikke i stand til at gå ret meget efter denne tid.
Maren havde også efter denne oplevelse lungeproblemer. Maren blev pludselig syg. Man opdagede hun havde kræft i nyrerne. Der var ikke noget at gøre. Maren døde som 88-årig d. 15.5.1987 på Holstebro Centralsygehus. Både Johan og Maren ligger begravet på Holstebro Kirkegaard.

nr.1.

Elna Birgit Hagen blev
født d. 7. april 1941 i Birk. Hun var nr. 12 i en børneflok på 13.
Hendes forældre var arbejdsmand Johan Larsen og hustru Maren Mortensen af Birk.
Hun blev døbt d. 4. maj 1941 i Gjellerup Kirke.
Hun blev konfirmeret d. 2. oktober 1955 i Holstebro Sognekirke.
Hun blev gift d. 16. maj 1964 i Holstebro Sognekirke med Poul Langfeldt Hagen.
Faddere var: Husassistent Frk. Metha Larsen af Nybo, Gjellerup Sogn, husassistent Astrid Larsen af Gullestrup, Herning, Arbejdsmand Søren Kristian Larsen af Birk og faderen.
Hun blev vel modtaget, da hun efterfulgte 4 brødre. Kort tid efter flyttede familien til Olling ved Kibæk. Her havde man erhvervet en lille landejendom, kaldt Højkilde. Navnet havde voldt en del parlamentering, da forældrene ønskede, at hun skulle hedde Elna efter moderens søster, mens de øvrige børn ville have, at hun skulle hedde Birgit. Hendes kælenavn gennem opvæksten blev Bitte.
Birgit fortæller:
Jeg husker mine første år som trygge og lykkelige. Jeg voksede op sammen med mine søskende i en stor frihed. Selvom der var krig, mærkede jeg ikke meget til den. Vi var selvforsynende med stort set alt. Min mor var meget dygtig til alt. Hun syede og strikkede med ulden fra vores egne får, hun syede tøjet om, så flere fik gavn af det, hun kernede smør, syltede og forstod at strække alt, så ingen gik sultne i seng. Jeg husker endnu nogle aftener, hvor alle blev udstyret med en mælkeflaske fyldt med fløde. Der blev sat en korkprop på, og så sad vi alle og rystede fløden, indtil den var så tyk og fast, at den næsten ikke kunne slås ud af flasken. Mor samlede så smørret, som fløden var blevet til, tilsatte lidt farvestof og salt, og vupti havde vi den dejligste og mest velsmagende smør i verden. Det vi ikke selv kunne spise, blev byttet væk med varer fra købmanden. Vi mærkede ikke særligt meget til rationeringen, stort set kun hvad angik fodtøj, resten fremstillede mor selv. Vi dyrkede grøntsager, sikorie til kaffe, vi slagtede et får, en gris eller fjerkræ, når der var behov for det. Min mor kunne lave alle mulige retter af kål og kålrabier, og alt smagte dejligt. Efter krigen havde hun flere jobs som kogekone. Vi havde et stykke engjord langs åen. Her gravede vi tørv. Alle hjalp til. Vi børn hjalp til med at vende tørvene, så de kunne blive tørret i solen. Bagefter kringlede vi dem i stakke, og tilsidst var vi med til at læsse dem på hestevognene, når de skulle køres hjem i tørveskuret. Vi vidste nøjagtig, hvor mange tørv der skulle skæres hvert år. Vi vidste, at tørvegraven helst skulle holde i mange år, så der blev ikke skåret mere end højst nødvendig. Vi børn hjalp også til med kartoffelhøsten. Det var næsten festdage. Naboer hjalp hinanden, så mange unge var samlet og det hele gik som smurt, selvom regnen kunne styrte ned. Min far eller ældste bror kørte kartoflerne op med ploven. Resten kravlede bagefter og samlede kartoflerne op i store flettede kurve. Jeg husker, at vi blev udstyret med et par gamle lappede bukser, vi kunne kravle i. Når der blev slidt hul på den ene side af knæene, vendte vi bukserne, så lynlåsen sad bagpå. Så kunne de bruges lidt igen. Det var desværre i begyndelsen af fyrrene, at der var nogle meget tørre somre, så høsten slog fejl. Jeg husker, hvordan vores brønd løb tør for vand, så vi måtte hente alt vandet til dyrene i mælkespande nede ved åen. Til sidst blev arbejdet så stort, at min far syntes, det var nemmere at flytte køerne ned på engen. Her var der både græs og vand nok. Malkningen foregik ved håndkraft, så den kunne lige så godt foregå dernede. Jeg husker mælkejungerne blev hejst ned i tørvegravene til afkøling. Om sommeren blev der malket både morgen, middag og aften. Også alt tøjvask blev flyttet til åen. Her stod mor ude i vandet og vaskede og skyllede tøjet. Vi børn benyttede tiden til at bade og sejle på et stort bræt, min far havde fundet. Høsten foregik med slåmaskine. Bagefter skulle negene bindes og sættes i rader. Det var et stort fremskridt, da min far som en af de første på egnen kom hjem med en selvbinder. Nu gik høsten langt hurtigere. Min mor slap for en del af sliddet, for vi børn kunne nu gå efter selvbinderen og sætte kornet i rader. Når kornet var tørt blev negene læsset på hestevognen, der var blevet udstyret med et særligt stillads, så der kunne være mere på ladet. Jeg husker endnu den killende fornemmelse, når min far løftede mig op på toppen af læsset og jeg højt til vejrs fik lov til kørre med læsset hjem. Når vi kom hjem, blev jeg løftet ind på kornloftet, og så gik det ellers med vældig fart ned ad stigen, så jeg kunne være klar til næste tur. Når høsten var overstået holdt vi høstfest i laden. Jeg husker det som noget vældig spændende. Naboer og venner deltog, vi spiste vafler og æbleskiver som min mor bagte i store mængder. Hertil blev der for børnene serveret hjemmelavet sodavand og de voksne fik mors hjemmebryggede øl, som har slået benene væk under flere.
Vintrene var hårde i mine første leveår. Min mor har fortalt, at hun skulle på besøg hos min ældste søster på Sjælland. Færgen sejlede ud midt på Storebælt, hvorefter alle gik ned på isen og over på en anden færge. Man var nødt til at sejle frem og tilbage til midten fra begge sider, for at holden sejlrenden fri.
Om vinteren legede vi meget udendørs. Vi byggede snehuler og løb på skøjter på engen. Jeg husker, hvordan alle gårde skulle stille med en eller flere mænd til snerydning af vejene. Jeg husker, hvordan sneen blev gravet ud i store blokke og stablet op langs vejene, så man kørte nede i en stor rende. Når man nåede frem til en gård var der mad og drikke på bordet. Min far kørte som mælkekusk i disse år. Vi havde en meget stor flad kane, hvor jungerne blev sat på. Det var et hårdt og koldt job meget tidligt om morgenen. Jeg kan huske, at når han kom hjem, var han helt dækket af rim, og hans skæg var helt stivfrossent. Da jeg var tre år fik jeg en lillebror ( Kristian ). Vi fulgtes senere ad i tykt og tyndt. Når vejret var for dårligt til at være ude, legede vi meget i laden. Far havde opsat nogle enorm store gynger. Vi kunne gynge helt op til hanebjælkerne. Vi kravlede også rundt på de store hanebjælker og hoppede ned i halmen. Det var ikke en hel ufarlig beskæftigelse, men der var ingen, der stoppede os, så vi fortsatte og ingen kom særlig meget til skade. Vi lavede også huler oppe på loftet i det bløde hø. Vi havde nogle dejlige timer her sammen med børnene fra nabogårdene.
Læs meget mere her: www.birgit-hagen.dk