Del siden

Lidt historie om den tiden, hvor vi møder Trabjerg Slægten.

Det var Margrethe 1., der reelt regerede i perioden fra 1397 til1 1412. Hun var dansk-norsk-svensk regent, dronning af Norge, yngste datter af Valdemar 4. Atterdag og dronning Helvig.
Margrete søgte at bringe orden i de kaotiske  forhold, der herskede i landet, bl.a. ved udsendelsen af en række lovforordninger i Danmark og Sverige, der begrænsede adelens magt, ved f.eks. forbud mod at opføre private borganlæg.
Margrete 1. betragtes som en af de betydeligste regenter i Danmarks middelalder. Hendes navn forbindes først og fremmest med dannelsen af Kalmarunionen, der blev rammen om det følgende århundredes nordiske historie. 
Hun havde store politiske evner og det gav  hende mulighed for at overskride de grænser, der normalt udelukkede kvinder fra ledende regeringsposter dengang.
Hun regerede 37 år. Hun døde af pest på et skib i Flensburg i 1412. Hun  ligger begravet i Roskilde.

I 1397 blev Kalmarunionen oprettet. Det var en union mellem de tre kongeriger Danmark, Norge og Sverige. Til Sverige hørte også Finland (til 1809), og til Norge hørte Island, Grønland, Færøerne, Orkneyøerne og Shetlandsøerne, så unionen omfattede hele Norden. 
Den formelle markering af samlingen skete, da Erik af Pommern blev kronet til konge over alle tre riger i den svenske by Kalmar i 1397.

Unionen blev oprettet for at modstå presset fra syd fra Hanseforbundet. Hanseforbundet var en magtfuld handelsorganisation, der var oprettet af en række tyske byer, og som havde eget militær. Kalmarunionen havde sit magtcentrum i København, og den blev i perioder ledet af én enkelt konge. Unionen hang sammen frem til 1448, hvorefter Sverige begyndte at rive sig løs.
Unionsbrevet, der blev underskrevet var der 5 principper:
1. En eneste konge skal råde over alle tre riger. I princippet skal unionen være et valgkongedømme, men i første række bør kongesønner vælges.
2.
Kongen skal styre hvert rige i overensstemmelse med hvert riges egne love.
3. Hvis et af rigerne trues af krig, skal de andre komme det til hjælp.
4.
Den, som er blevet dømt fredløs, skal være det i alle rigerne.
5. Ved forhandlinger med andre lande har kongen sammen med rådsmedlemmer fra hvert rige ret til at træffe beslutninger til alles bedste.

Det er i denne periode,  at vi støder på familien i Trabjerg.

Slægten fra Trabjerg
var kendt som en meget velstående og anset Selvejerbondeslægt og kom gentagne gange i svogerskab med adelsslægten  Quie fra „Quiesgaard* i Fabjerg Sogn (ved Lemvig) og andre små adelsslægter, så som Munk (af Koustrup) og slægten i Moustgaard i  Gimsing Sogn. Hvor anset Trabjergslægten var i Borbjerg Sogn, ses deraf, at dens Medlemmer havde det øverste sæde i Kirken.

Den ældste i slægten fra Trabjerg, vi møder, er Christen Jepsen også flere steder kaldet Christen Ibsen.
Her har jeg opført efter nummer i min slægtstavle.

nr.72880
Ib Jepsen
Født: mellem ca. 1385 og 1390 i Trabjerg, Borbjerg, Hjerm, Ringkøbing, Midtjylland, Denmark (Danmark)
Død: cirka 1450 (55-74) i Havbro, Aars, Denmark (Danmark)
Far til Christen Jepsen (Ibsen)

nr. 36440

Christen Jepsen
Beskæftigelse: Selvejer i Trabjerg
Gift med  Maren Poulsdatter Quie
Født:   Ca. 1400
Hendes far: Poul Quie
Hendes mor: Ukendt

Børn:
Christen Christensen  
Født:   Ca. 1430 i Trabjerg
Død:   Efter 1517
Beskæftigelse: Gårdmand i Skave

Jep Christensen
Født:   Ca. 1430 i Trabjerg
Beskæftigelse: Gårdmand i Trabjerg
Familier: Maren Jepskone

Christen Jepsen ejede bl.a. Trabjerggaard i Borbjerg ved Holstebro.
Hans beskæftigelse var: Sandemand i Trabjerg.
Om hans hustru vides, at hun var en søster til adelsmanden Jes Qvie, som fra 1476 til 1486 var lensmand på Riberhus. Deres far antages at være Povl Qvie, som i 1439 pantsatte Kvisgaard i Fabjerg Sogn til søstersønnen Peder Arstsen. Povl Qvies far var Niels Qwigh, der 1388 pantsatte sit arvegods i Nebel.
Slægtens våben forestiller 2 parallelle bjælker i et skjold. 
P Quie tilhørte den gamle nørrejyske ur adelsslægt Quie, som tidligere også kaldtes Quik.

Christen Jepsen nævnes 1464 som Sandemand i Hjerm Herred, hvilken stilling han bestred i mange år.

Næste gang, Christen Jepsen nævnes, er d. 28. april 1486, da der blev afsagt en dom på Hjerm Herredsting vedrørende Vejrum præstebords ejendom (embedsindtægt).

Ifølge Jørgen Chr. Frølund 

Trabjerg tilhørte kongefamilien i 1231 og skrives da Trabiærgh. Det var oprindelig 1 gård og var i det 15. og 16. århundrede en herregård, der tilhørte en lidet bekendt familie af den lavere adel, der ofte fremtræder som bønder, men dog længe blev godkendt som fribåren, idet de kvindelige medlemmer kaldtes fruer.
Christen Jepsen er født før 1430. Han overtog Trabjerg efter faderen og ejede herudover andet gods.
 Som Sandemand træffer vi ham første gang på Hjerm Herredsting 1464, "den Løverdag næst før Pinsedag". Tingsvidnet, hvori han omtales, er det ældste dokument, hvori nogen af Hvidslægten er omtalt. Derefter går der 22 aar, inden vi igen hører om ham. Den 28. april 1486, blev der afsagt dom på Hjerm Herredsting vedrørende Vejrum Præstebords Ejendom (Embedsindtægt). Blandt de mænd, der er med til at udstede Domsdokumentet, nævnes en Christen Jebsen. Rimeligvis er han identisk med ovennævnte Sandemand. Derimod er der næppe tvivl om, at den Christen Jebsen, der nævnes som Sandemand i et Tingsvidne af 6. maj 1486 vedr. et Sandemandstog på Vejrum Præstebords Ejendom, er Christen Jepsen i Trabjerg.

nr. 36441

Slægten fra Trabjerg

Maren Poulsdatter Quie var datter af Poul Quie, der ejede Quiesgaard.
Hun blev født   Ca. 1400
Hun blev gift med Christen Jepsen i Trabjerg.

Christen Jepsen og Maren har i det mindste 5 børn, 2 sønner og 3 døtre:

1. Jep Christensen
2. Christen, der bor i Skave, men er medejer af Trabjerg
3. En datter, gift med Svend Christensen i Trabjerg
4. En datter, gift med Thøger Nielsen i Trabjerg
5. En datter, gift med Jes Nielsen i Trabjerg. Jes Nielsen er nævnt 4. august 1496 på Ginding herredsting angående et lavhævd på lille Bøge i Ryde sogn, som "Jes Nielsen i Traberigh", endda hele 2 gange.

nr. 18220 

Jep Christensen boede i Trabjerg. Han  arvede Trabjerggard efter forældrene Christen Jepsen og Maren Poulsdatter Quie.

Jep Christensen
Født:   Ca. 1430 i Trabjerg
Beskæftigelse: Gårdmand i Trabjerg
Hans far: Christen Jepsen
Hans mor: n. Poulsdatter Quie
Hustru: Maren Jepskone

Børn:
Anders Jepsen
Født:   Ca. 1462 i Trabjerg
Død:   1557 i Trabjerg
Beskæftigelse: Herredsfoged i Trabjerg
Note:  Skifte 12 feb. 1557 - se Slægten 14, p.41
ff www.jvo.dk

Familier: Margrethe Christensdatter
n. Jepsdatter
Født:   Ca. 1470
Familier: Jep Hvid 

Jep Christensen  blev Herredsfoged i Ginding Herred i 1489, og fra nu af optræder mænd fra de nævnte byer altid på Ginding herredsting."

Familien Jep Christensen/Maren Jepskone nr. 18220-18221

Det vides ikke, hvornår Jep Christensen har overtaget Trabjerg efter faderen, Christen Jepsen eller Ibsen.

Jep Christensen er født ca. 1430.
Han nævnes første gang d. 12. marts 1489, da han var foged i Ginding Herred, og d. 26. april 1492 nævnes han som dommer sammen med biskop Niels i Viborg. Væbnerne Peder Nielsen i Tim, Albert Skeel i Hegnet, Oluf Pedersen i Spøttrup, Erik Juel i Svenstrup Hougaard, Ejler Tun i Galtrup, Christiern Hvas i Kaas, Jens Kaas i Volstrup, Peder Brokkenhus i Lerbæk og bønderne Nis Sale i Nittrup og Svenning Tygesen i Trandum.
Vi træffer ham, er i Sale Kirke d. 26. april 1492, hvor han var med til at afsige dom i anledning af en strid om noget gods i Malt og Gørding Herreder.
Videre nævnes Jep i et brev, dateret d. 13. april 1493, hvori det hedder, at Jep Christiernszen og Christiern Persszen, som kaldes Christiern Aal, forpligtes i Viborg i Niels Scriffueres stue om det gods, hæderlig og velbåren kvinde, fru Magret Christiernsdotter havde forskrevne Christiern Persszen og hans fader, og som Jep Christiernszen havde delt i saa maade, at fru Margret skulle beholde samme gods i sin tid, efter det brev hun havde af Per Aal og Christiern Aal, men give dem hvert aar 8tdr. korn og Jep Christiernszen 4 td.
Bag på dokumentet står: Fru Margret Qwies brev, som Per Aal og Jep Christiernszen i Trabjerg havde undt hende paa det gods i Bølling 1493.
I et brev dateret d. 6. maj samme år: Kjende Per Jensszen Aal og Christiern Christiernszen 2 td. byg aarligt af den broderdel, som brevudstederne arvede efter Jes Qwie i gods Bølling Herred, i hvilket gods Jep Jes Qwie udsatte, og hvori deres fader have ret arvedel, herfor gives nu vederlag i en gård i Staffningh.
Omkring 1494 døde adelsmanden Biels Eriksen(Gyldenstjerne), og straks efter hans død opstod det rygte, at han signet skulle være "gravet igen", hvormed formodentlig mentes, at hans signet var blevet eftergjort, eller at det var blevet gravet op af jorden. 'Herover blev Niels Eriksen (Gyldenstjerne)s datter meget foruroliget, og hun lod derfor sin foged optage vidne herom på Ginding Herredsting d. 8. maj 1494. Her fordredes alle breve fremlagt, som var beseglet med hendes fars signet med tilsagn om at ville stå bag ved dem, dersom seglet var retteligt anbragt. Der meldte sig imidlertid ingen andre breve end Jep Christensen Hvid i Trabjerg, der havde eet, og på dette fandtes seglet at være rettelig anbragt.
Derefter nævnes Jep i et vidne, dateret på Viborg Landsting d. 2. juli 1496, og i et brev 1515 omtales han sammen med broderen Christen Christensen i Skave. I dette brev bekræftede kongen brødrenes ejendomsret til Trabjerg, Holger i Borbjerg og en gård i Stendis i Ryde Sogn.
Jep nævnes sidste gang 1517, da han sammen med broderen i Skave lod læse deres lovhævd på Trabjerggaard, Gaardsted og Boelssted med tilliggende marker. Under Grevens Fejde blev Jep Christensens gods forbrudt, men ifølge kongeligt brev af 1. december 1542 fik arvingerne lov til at beholde deres bondegods ligeså frit og for samme landgilde som før fejden.

nr. 18221
Marine Jepskone (født Christensdatter) blev født i 1425.
Marine blev gift med Jep Christensen.
Jep blev født i 1430, i Trabjerg Borbjerg Sogn Ringkøbing Amt.
Hans erhverv var Gårdmand i Trabjerg, Herredsfoged i Ginding Herred, Herredsfoged.
De havde 3 sønner: Anders Jepsen og 2 andre børn.


nr.9110
Anders Jepsen: 

Herredsfoged i Trabjerg
Mand: Anders Jepsen
Født:   Ca 1462 i Trabjerg
Død:   1557 i Trabjerg
Beskæftigelse: Herredsfoged i Trabjerg
Note: Skifte 12 feb 1557 - se Slægten 14, p.41 ff

Hans far: Jep Christensen
Hans mor: Maren Jepskone
Gift : Hustru: Margrethe Christensdatter (Barfod)
Død:   1565-70 i Trabjerg


Han er sandsynligvis ca. 30 år gammel i 1506, hvor han giver rigsråd Niels Klemmensen 4 mark og 1 tdr honning for at blive herredsfoged (Jydsk Hist. og Topograf. 1886, 2 rk., bd. 1, p. 218)

Herredsfoged i Trabjerg, Borgbjerg Sogn gift med Margrethe Christensdatter (født Barfod). Hun døde mellem 1565 og 1570.
han blev født ca. 1475 og døde ca. 1557 ifølge skifte i 1557: ifølge skiftet har Anders og Margrethe haft 5 børn:

Kirstine Andersdatter, Edel Andersdatter, Niels Andersen, Anne Andersdatter, Marine Andersdatter

Anders Jepsen var af adelig stand, hvilket fremgår af, at han i 1543 blev takseret til skat lige med andre adelige. Dog har slægten kæmpet for at hævde sig sådan. At dette forholder sig sådan fremgår af følgende retssag med Fru Karen Munk i Staby Kærgaard. Anders Jepsen havde en sønnedatter, fru Karen Nielsdatter, som arvede Trabjerg efter ham. Under retssagen i 1611 fremsatte fru Karen Munk påstand om, at fru Karen Nielsdatter ikke var en adelsperson. Samme år blev det modbevist af en Landstingsdom af 2. marts 1611.
Anders Jepsen var ikke alene Herredsfoged i Ginding Herred, men han var tillige delefoged under Lundenæs Slot.
Anders Jepsen var fint gift. Hans hustru hed fru Margrethe Qwie. Hun var enke efter adelsmanden Jes Qwie, der 1476-86 var lensmand på Riberhus. For øvrigt var han Jes Quie selv i slægt med Anders Jepsen, idet dennes bedstemor var født Qwie.
1486 skænkede fru Margrethe Qwie og hendes første mand en søvforgyldt alterkalk og disk til Karup Kirke. I 1652 lod Frederik III kalken ombytte med den, der nu findes i kirken, og lod den første indsende til det af kongen oprettede kunstkammer, og den findes nu i Nationalmuseet. Jes Qwie døde  omkring 1486, og fru Margrethe er sandsynligvis blevet gift med Anders Jepsen ca. 1493.

1. Niels Andersen flyttede omkring 1550  til Borbjerg Sogn for at overtage Trabjerggaard efter sin Fader, som da var en gammel Mand. Denne nævnes sidste Gang 1550 som Herredsfoged i Ginding Herred; thi Aaret efter er en Niels Andersen blevet hans Efterfølger. Det er meget muligt, at det er Niels Andersen i Abildtrup, der har arvet Herredsfogedembedet efter Faderen.

Det blev ikke mange Aar, Niels Andersen kom til at bo paa Trabjerg, som han 1553 havde "udi Haand, Hævd og havende Værge"; thi 1557 indtraf hans død kort tid efter faderens. 

Niels Andersen havde mindst 1datter og 3 sønner, nemlig:
1a. Fru Karen Nielsdatter i Trabjerg, som O. Nielsen i sin beskrivelse over Hjerm og Ginding Herreder bl.a. omtaler således: Karen Nielsdatter fik en broderlod i Farfaderen Anders Jepsens gods. Hun, der siden kaldtes Fru Karen Nielsdatter, blev gift med Simon Olufsen og havde 1607 Borbjerg Kongetiende i fæste (Fru Karen Simon Olufsens i Sunholm). Deres søn hed Oluf Simonsen, og dennes efterkommere levede endnu 1708, da Niels Lassen paa Ørnhoved på sine myndlinges Albert og Christen Olufsens og Maren Olufsdatters vegne, samt Stefan Olufsen på egne vegne solgte bondeskylden af Søndergaard i Trabjerg By og et gadehus, der hed Torvehuset. Af et Tingsvidne af 1711 ses det, at Fru Karen havde boet i Søndergaard i Trabjerg og tillige ejede Brogaard i Hodsager Sogn, hvorpå Anders Jepsen 1524 havde fået bevilling, ligesom at der til hendes gård i Trabjerg havde hørt 14 agre paa Korsbjerg og Tinkerdal mark og 14-16 dages Slet ved Storå ved Dalgaard og ved lille Hessel. Fru Karen blev ligesom hendes Farfader Anders Jepsen meget gammel og saa sine Børnebørns børn gifte".

1b. Wisti Nielsen, var først bestyrer og senere Ejer af Halv-Østergaard i Barde. Han må også være kommen i besiddelse af den anden halvdel af nævnte gård, thi 1597 er han i Lundenæs Jordebog omtalt som ejer af hele gården. Han er sandsynligvis død 1599 eller der omkring, thi med dette år forsvinder hans navn af Jordebogen. Den Christen Wistesen, som ses boende i Barde i Tiden 1623-1633, er uden tvivl hans søn. Det vides ikke, når Store Ahle er gået ud af slægtens hænder; men den Wisti Christensen, som bor der i tiden ca. 1660-1690, er sandsynligvis søn af nævnte Christen Wistesen. Alene dette, at han bærer det i Vorgod meget sjældne navn Wisti, og at han bor saa nær ved Barde, gør det yderst sandsynligt. Vi har fortegnelse over de fleste mandlige beboere i Vorgod Sogn fra 1498, 1597-1616, 1645, 1649-51 og 1688; men ikke en eneste Gang træffes navnet Wisti ud over de her omtalte. Heller ikke træffes Wisti-Navnet i Vorgod Sogns ældste Kirkebog, som spænder over Tiden 1707-1815. Når hertil kommer, at Wisti Christensen besidder den gård, som ejedes af hans oldefader, Niels Andersen, og måske også af hans bedstefader, Wisti Nielsen, som i alt Fald havde den i Pant en Tid, saa synes del at være uden al tvivl, at han er søn af Christen Wistisen i Barde. Wisti Christensens Datter, Maren Wistisdatter, blev gift med Sognedegn Jochum Michelsen Købke i Vorgod. Deres datter Elle blev 1735 gift med Borger og Glarmester Mads Justesen Berg i Ringkøbing, hvis datter Marie Kirstine, f. 14. Febr. 1742, blev gift 1774 med Christen Mortensen i Abildtrup.  

Kilde: Afskrift ved Ole Bech Knudsen.

Anders Jepsen børn:
Kirstine Andersdatter, b. 1515, Trabjerggaard, Borbjerg Sogn, d. 1589, Løgager.
Niels Andersen, b. 1495, død ca.1557.
Anne Andersdatter gift med Søren Lassen, der var borgmester i Holstebro
Marine Andersdatter gift med Per Thygesen

ifølge: www.jvo.dk

nr. 9111

Margrethe Christensdatter
Død: 1565-70 i Trabjerg
Margrethe var gift med Anders Jepsen med hvem hun fik børnene:

Børn:
Niels Andersen
Død: 5 apr. 1554 i Trabjerg
Familier: Kirstine Andersdatter

Anne Andersdatter
Familier: Søren Lassen
Edel Andersdatter

Marine Andersdatter
Familier: Peder Tygesen

Kirstine Andersdatter
Død: Før 1589 i Løgager

Familier: Christen n. | Gjøde Eriksen | Jacob Bertelsen


nr.4554

Jens Pedersen (Kalf)
Adelsmand i Gimsinggaard, Selvejergårdmand i Gimsing. Herredsfoged i Ginding Herred, Gårdejer i Gimsinggaard, Godsejer & herredsfoged
Også kendt som:
"Jens Pedersen Moustgaard"
født: cirka 1480 i Gimsinggård, Gimsing S., Hjerm H., Ringkøbing amt, Danmark. Adelsmand i Moustgaard
Død: før ca.1553 i Gimsinggård, Gimsing S., Hjerm H., Ringkøbing A.
familieforhold;
Søn af Peder Thomsen til Gimsinggaard and Inger/Ingerd Mouridsdatter Kalf nr. 9108 og 9109
ægtemand til Edel Andersdatter fra Trabjerg
Far til Mourids Jensen; Ingerd / Inger Jensdatter; Peder Jensen; Anna Jensdatter; Adele Jensdatter
Bror til Mourids Pedersen Kalf and Thomas Kalf

Gimsinggaard, som efter Mourids Nielsen blev kaldt for Moustgaard, gik i arv til Peder Thomsens søn, Jens Pedersen. Han blev gift med f herredsfoged Anders Jepsens datter Edel i Trabjerg. De fik fire børn: Mourids, Peder, Ingerd og Anne. Allerede før de blev voksne døde deres far, og hans enke giftede sig herefter med en mand ved navn Anders Christensen.
Af en dom ved "Rigens ret" 1559 fremgår det, at Anne Jensdatter, datter af Jens Pedersen og Edel Andersdatter i Mouridsgaard i Gimsing Sogn, ved den tid er blevet gift med selvejerbonden Søren Christensen fra Sparkær, hvorved slægten gled ud i bondestanden, men giftemålet har dog næppe voldt mange vanskeligheder, thi hendes forældre var vist fattige folk. Meget tyder på det, mens Søren Christensen har bragt penge med sig.
Han var søn af herredsfoged Christen Christensen, som boede i Sparkær 1537-1550.


nr. 4555

Edel Andersdatter
 

Født ca. 1520 , i Trabjerggaard, Borbjerg Sogn
gift med Jens Pedersen
Død efter 12. feb. 1557 , Gimsinggård, Hjerm Herred

Edel Andersdatter var datter af den rige og ansete herredsfoged i Trabjerg i Borbjerg sogn Anders Jepsen Han tilhørte en gammel selvejerslægt, hvis ældste mand hed Ib. Han var født i slutningen af 1300 og boede i Trabjerg.
Adskillige af slægten havde været herredsfogeder og sandemænd. Det kan nok tages som udtryk for denne slægts magt og anseelse, når professor P. Skautrup i sin bog Hardiske mål II, side 28 skriver om den.
"Det ser næsten ud, som om det er slægten i Trabjerg, der fører den del af Borbjerg sogn ind under Ginding herredsting som deres værneting. Motiverne kan selvfølgelig ikke nu udredes.
Vi ved er følgende: 1231 hører Trabjerg under Hjerm Herred. (Valdemars Jb.) 19/5 1464 og 6/5 1486 er Christen Jepsen (Ibsen) i Trabjerg sandemand i Hjerm Herred.
12/3 1489 er sønnen Jep Christensen i Trabjerg foged i Ginding herred, og fra nu af optræder mænd fra de nævnte byer altid på Ginding herredsting."  

nr. 2276
Søren Christensen
Født: Ca. 1540
Død: Ca. 1618 i Graasand
Beskæftigelse: Gårdejer i Graasand 
Gift med: Anne Jensdatter
Hans far: Christen Christensen nr. 4552
Hans mor: Ukendt nr. 4553
Født: i Gimsinggaard
Hendes far: Jens Pedersen nr. 4454
Hendes mor: Edel Andersdatter, nr. 4455
Børn: Christen Sørensen Beskæftigelse: Gmd. i Høstrup Jep Sørensen
Børn:
Peder Sørensen
Jens Sørensen
Anders Sørensen
Laurids Sørensen
Morten Sørensen
Mads Sørensen Født: Ca. 1580 Død: Ca. 1652
Beskæftigelse: Gårdejer i Graasand Familier: n. Jensdatter n. Sørensdatter


nr. 2277
Anne Jensdatter blev født som datter af Jens Pedersen (Kalf) og Edel Andersdatter.
Hun blev gift med Søren Christensen
Født: Ca. 1540
Død: Ca. 1580 i Haderup
Beskæftigelse: Gårdejer i Graasand
Hans far: Christen Christensen 
Hans mor: Ukendt
Gift Ca. 1559
Børn:
Christen Sørensen
Beskæftigelse: Gmd i Høstrup
Jep Sørensen
Beskæftigelse: i Høstrup
Peder Sørensen
Anders Sørensen
Laurids Sørensen
Morten Sørensen
Mads Sørensen
Født: Ca. 1580, Død: Ca. 1652
Beskæftigelse: Gårdejer i Graasand
Familier: n. Jensdatter


Anne Jensdatter
Af en dom ved "Rigens ret" 1559 fremgår det, at Anne Jensdatter, datter af Jens Pedersen og Edel Andersdatter i Mouridsgaard i Gimsing Sogn, ved den tid er blevet gift med selvejerbonden Søren Christensen fra Sparkær, hvorved slægten gled ud i bondestanden, men giftemålet har dog næppe voldt mange vanskeligheder, thi hendes forældre var vist fattige folk. Meget tyder på det, mens Søren Christensen har bragt penge med sig.
Han var søn af herredsfoged Christen Christensen, som boede i Sparkær 1537-1550.
Anne Jensdatter, f. ca. 1540, Gimsinggaard, Gimsing, Hjerm, Ringkøbing, Danmark , d. ca. 1580, Haderup, Ginding, Ringkøbing, Danmark (Alder ~ 40 år)

nr. 1138
Mads Sørensen


Født: omkring 1580 i Høstrup, Haderup sogn, Ginding Herred, Ringkøbing amt.
gift: omkring år 1618 med N.N. Jensdatter
Død: omkring 1653 i Graasand, Haderup sogn, Ginding Herred, Ringkøbing amt (73 år)
Stilling: Gårdejer i Graasand
Mads var søn af Søren Christensen og Anne Jensdatter
Stilling: Gårdejer i Graasand

Mads forældre:
Mand: Søren Christensen
Født: Ca. 1540
Død: Ca. 1618 i Graasand
Beskæftigelse: Gårdejer i Graasand
Gift Ca. 1559 med
Hustru: Anne Jensdatter
Hendes far: Jens Pedersen
Hendes mor: Edel Andersdatter

Mads var gift med N.N. Jensdatter, hendes navn kendes ikke, men det formodes, at hun var datter af Jens Lauridsen i Egelund, som i 1618 flyttede til Bredvig i Ørre. Mads virkede som en slags Prokurator og ejede desuden flere gårde, hans far Laurids Christensen og Bedstefar Christen Lauridsen boede også på Egelund og sidstnævnte er d. 9 oktober 1574 omtalt som fuldmægtig for John Barnekow.
Note:
I 1613 overtog Mads Sørensen gården Graasand efter faderen, Gården beskrives i 1610, hvor den består af 6 bygninger.
Det var lige efter Svenskerkrigen og de 4 af bygningerne ses ikke til at have lidt nogen overlast, mens de 2 øvrige var blevet ødelagt og nedbrudt. Beboerne af gården er således sluppet billigt fra krigens rædsler.
Note:
I 1641 fandt man en vintermorgen Peder Christensen, der havde tjent hos Christen Jensen i Over Feldborg, liggende død på Dueholm mark. Mange mente. at Christen Jensen var skyld i tragedien, og blandt vidnerne var Mads Sørensen som meldte, at han havde hørt et rygte at Christen Jensen i Over Feldborg skulle havde slået Peder Christensen, hvis lige i øvrigt bar tydelige tegn på, at han var blevet mishandlet, Christen Jensen i Over Feldborg blev imidlertid frikendt selvom det kom frem, at han ikke altid havde behandlet sin tjenestekarl, som han burde.
Note:
Foruden Mads Sørensen boede der i Graasand, på en anden gårdspart en anden mand ved navn Søren Jepsen, forholdet mellem denne Søren Jepsen og Niels Nielsen, der boede i nabogården Barslund, var efterhånden blevet ganske utåleligt, i det folkene på Barslund med urette beskyldte Søren Jepsen og dennes hustru for, at de ville stjæle deres Bier.
En dag i 1648 da Søren Jepsen og dennes hustru var på vej til kirke, kom de op at skændes med Niels Nielsens hustru Maren om en bisværm, som netop da sad på en brink i nærheden. Niels Nielsens hustru blev under skænderiet så rasende, at hun slog Søren Jepsen og samlede sten på, hvormed hun truede dem begge.
Dette forskrækkede i den grad Søren Jepsens kone Mette, at hun tiggede om at blive skånet, og de slap da også begge vel derfra og forsatte deres gang til kirken, mens Niels Nielsens hustru Maren straks lod bierne indfange og bringe dem til Barslund.
Sagen endte nu i Landstinget i Viborg, hvor Mads Sørensen både optrådte som vidne og som en af voldgiftdommerne. Desværre ved man ikke, hvad den endelige voldgiftsdom kom til at lyde på.
Note:
En dag i juli måned i 1652 opstod der i sognet en stor brand, hvorved mægtige mose og hedearealer blev brændt af, når ulykken ikke ramte Mads Sørensen i Graasand skyldes det alene, at et vandløb forhindrede flammerne i at springe over på hans gårds jorder.
Note:
Mads Sørensen syntes at have været en ret velhavende mand, da han i 1653 svarede han rentepengeskat til Lundnæs af en formue på 26 rdr. Det lyder ikke af særlig meget, men man må tage i betragtning, at der i Lundenæs Lens herreder i alt kun var 24 bønder, som betalte denne rentepengeskat.
Mads Sørensens far var:
Søren Christensen
Født: Ca. 1540
Død: Ca. 1618 i Graasand
Beskæftigelse: Gårdejer i Graasand
Hans far: Christen Christensen
Hans mor: Ukendt
Gift Ca. 1559 med
Hustru: Anne Jensdatter
Hendes far: Jens Pedersen
Hendes mor: Edel Andersdatter


Børn:
Christen Sørensen]
Beskæftigelse: Gmd i Høstrup
Jep Sørensen
Beskæftigelse: i Høstrup
Peder Sørensen
Jens Sørensen
Laurids Sørensen
Morten Sørensen

Mads Sørensen
Født: Ca. 1580
Død: Ca. 1652
Beskæftigelse: Gårdejer i Graasand
Familier: n. Jensdatter
Gårdejer i Graasand

Børn:
Søren Madsen
Født: Ca. 1620
Mette Madsdatter
Født: Ca. 1620
Christen Madsen
Født: Ca. 1620
Beskæftigelse: Gmd i Over Simmelkær
Kirsten Madsdatter
Død: 1699 i Over Simmelkær
Familier: Christen Jensen
Peder Madsen
Født: Ca. 1620
Beskæftigelse: i Vistorp

nr. 1139
n. Jensdatter
Født: Ca. 1580
gift med Mads Sørensen
Hendes far: Jens Lauridsen
Hendes mor: Ukendt
børn:
Søren Madsen
Født: Ca. 1620

Mette Madsdatter
Født: Ca. 1620


Christen Madsen
Født: Ca. 1620
Beskæftigelse: Gmd i Over Simmelkær


Kirsten Madsdatter
Død: 1699 i Over Simmelkær
Familier: Christen Jensen


Peder Madsen
Født: Ca. 1620
Beskæftigelse: i Vistorp

nr. 568
Christen Jensen
Født: Ca. 1615
Død: Ca. 1680 i Over Simmelkær
Beskæftigelse: Gmd i Over Simmelkær
Hustru: Kirsten Madsdatter
Død: 1699 i Over Simmelkær

Christen Jensen og hans hustru boede på en gård i Over Simmelkær, som de sammen med hustruens broder Christen Madsen og dennes hustru i fællesskab havde fæstet af velbårne Frue Anne Rummel, men selv om de er fæstere, betragtedes de som selvejere, da de ejede bondeskyld af gården Vester Vistorp i Haderup.
Christen Jensen var en velhavende mand. I 1678 betalte han i kvæg- og kopskat 5 rdd. 2 mark, 10 skilling, hvilket var langt mere, end hvad sognets øvrige bønder svarede, og halvdelen af, hvad herremanden på hovedgården Ørregaard måtte betale.  Christen Jensen må være død i tiden mellem 1678 og 1681, da Kirsten i Over Simmelkær nævnes som enken Kirsten Madsdatter. Det er interessant at se, at mange af Christen Jensens Børn enten blev Selvejere eller gift med Selvejere. Han har vist også været en driftig bonde. Derpå tyder den store Besætning. Paa det Tidspunkt havde han en Besætning paa: 1 Hest, 1 Hoppe, 4 Øksen, 2 Kalve, 6 Får, 1 Svin og 1 Bi træ, hvilket var betydeligt mere, end der var almindeligt, selv paa større Bøndergårde.
Et arveafkald 1699 opremser disse børn:
1. Christen Christensen, boede 1699 i St. Stoubæk i Aulum Sogn. Var Fuldmægtig for en eller flere af Egnens Herremænd.
2. Peder Christensen, der 1699 var fraværende under Skiftet.
3. Mads Christensen, nævnes 1699 som boende i Sneptrup i Ørre Sogn.
4. Jens Christensen, nævnes 1699 som Selvejer i Øster Høgild, Rind Sogn.
5. Lavrids Christensen, nævnes 1702 som Ejer af to Gaarde i Bjødstrup, gift med Mette Pedersdatter, Datter af Delefoged Peder Jørgensen i Bjødstrup.
6. Ellen Christensdatter, gift med Selvejer Thomas Thomsen i Gjelleruplund.
7. Boel Christensdatter, gift med Selvejer Niels Andersen i Fastrup i Gjellerup.
8. Karen Christensdatter, gift med Lavrids Iversen i Bjørnkjær, Sevel.
9. Maren Christensdatter, gift med Jep Andersen i Over Simmelkjær.
Begravet: 13. maj 1740 i Ørre kirkegård
Note: Ørre kbg: Jeppe Simmelkjærs hustru. begr.
Familier: Jep Andersen

(Jens Abildtrup: Selvejerslægten Bjødstrup. 1952. Side 42 ff.).
Han blev gift med Kirsten Madsdatter.
Note:
Bonde-skyld, en. (jur., foræld.) værdien af en Bondegård m. fradrag af herlighedens værd som den afgift, som fæsteren svarede ejeren heraf
Note:
Kopskatten var meget udbredt fra middelalderen, især kendt fra de mange ekstraskatter i 1600 og 1700-tallet. En hovedskat blev første gang pålagt i 1660. I forbindelse med Skånske Krig blev pålagt en kop-, kvæg- og rentepengeskat i 1678. Nye kopskatter ofte kombinerede med kvæg- og ildstedsskatter blev pålagt næsten hvert år: 1682-92 og 1704-05.
Store Nordiske Krig udløste en kop- og hesteskat i 1711,
• i 1743 kom en kombineret formue- og indtægts-, kop-, heste- og luksus Skat,
• i 1757 udvidet med en hartkorns- og rangskat, der blev udskrevet en månedlig kopskat fra 23. september 1762 til 1812 på alle indbyggere over 12 år på én rigsdaler, dog blev den for de fattigste pålignet de mere velhavende i sognet.[1]
Kopskatten er en regressiv skat. Dvs. at den procentdel af indkomsten, man betaler, er mindre jo mere man tjener.

nr. 569
Kirsten Madsdatter
født omkring 1625 i Gråsand, Haderup sogn , Ginding herred, Ringkøbing amt
Gift 1. gang før 1660 med Christen Jensen, som boede i Over Simmelkær i Ørre Sogn i samme gård som hans svoger, Christen Madsen
død omkring 1699 (74 år) i Over Simmelkær. Ørre sogn, Hammerum herred, Ringkøbing amt
Datter af Mads Sørensen og N.N. Jensdatter

Et arveafkald 1699 opremser disse børn:
1. Christen Christensen, boede 1699 i St. Stoubæk i Aulum Sogn. Var Fuldmægtig for en eller flere af Egnens Herremænd.
2. Peder Christensen, der 1699 var fraværende under Skiftet.
3. Mads Christensen, nævnes 1699 som boende i Sneptrup i Ørre Sogn.
4. Jens Christensen, nævnes 1699 som Selvejer i Øster Høgild, Rind Sogn.
5. Lavrids Christensen, nævnes 1702 som Ejer af to Gaarde i Bjødstrup, gift med Mette Pedersdatter, Datter af Delefoged Peder Jørgensen i Bjødstrup.
6. Ellen Christensdatter, gift med Selvejer Thomas Thomsen i Gjelleruplund.
7. Boel Christensdatter, gift med Selvejer Niels Andersen i Fastrup i Gjellerup.
8. Karen Christensdatter, gift med Lavrids Iversen i Bjørnkjær, Sevel.
9. Maren Christensdatter, gift med Jep Andersen i Over Simmelkjær.
Begravet: 13. maj 1740 i Ørre kirkegård
Note: Ørre kbg: Jeppe Simmelkjærs hustru. begr.

Hun overlevede sin første mand Christen i 19 år og en tid efter hans død giftede hun sig med
Morten Jensen fra Over Simmelkær
Efter Kirstens død i 1699 udstedte hendes arvinger arveafkald til svigersønnen Jep Andersen og dette arveafkald slutter:
"og eftersom vi er til Tak velfornøjet og betalt, saa takker vi vores kjære Svoger, forskrevne Jep Andersen og vores Kjære Søster Maren Christensdatter, godt for god Rigtighed i alle maader og kjendes ingen ydermere Lod eller Del at have forskrevne Bo enten selv at bruge eller og at sælges af afhaendes imellem os søskende for hvilken forskrevne arvelodder og rigtige betaling vi hermed giver forskrevne Jep Andersen, hans hustru og deres arvinger for os og vores arvinger et fast og fuldkommen og uigenkaldelig afkald i alle maader, hvorefter berørte Jep Andersen var Tingsvidne begærdes"

nr. 284
Laurids Christensen
Født: Ca. 1670
Død: Ca. 1722 i Bjødstrup, Gjellerup sogn
Beskæftigelse: Gårdejer i Bjødstrup

Hans far: Christen Jensen
Hans mor: Kirsten Madsdatter
Andre familier: Maren n.
Gift Ca. 1701
Hustru: Mette Kirstine Pedersdatter
Født: Ca. 1675
Død: 1754 i Bjødstrup
Begravet: 11 okt. 1754 i Gjellerup kirkegård

Hendes far: Peder Jørgensen
Hendes mor: Ukendt


Børn:
Maren Lauridsdatter
Født: i Lund
Døbt: 30 okt. 1701 i Gjellerup kirke
Note: Døbt 23 p. Trin
dør: 1766
Familier: Peder Larsen

Peder Lauridsen
Født: 1703 i Bjødstrup
Død: Mar 1787 i Bjødstrup
Begravet: 30 mar. 1787 i Gjellerup kirkegård
Beskæftigelse: Gårdejer i Bjødstrup
Familier: Mette Nielsdatter | Sidsel Pedersdatter

Christen Lauridsen
Født: 2 feb. 1705 i Bjødstrup
Beskæftigelse: i Skovby i Gjellerup s.
Familier: Ukendt

Inger Helene Lauridsdatter
Født: Ca. 1707 i Bjødstrup
Note: Hun er af Bjødstrup ved vielsen og sandsynligvis datter af Laurids
Christensen.
Hendes dåb er ikke fundet.
Familier: Lars Jørgensen

Søren Lauridsen (Hagelskjær)
Født: Mar 1709 i Bjødstrup
Døbt: 29 Mar 1709 i Gjellerup kirke, Note: Døbt Langfredag
Død: 1771 i Hagelskær
Beskæftigelse: Gårdmand i Hagelskær
Begravelsesdato ikke nævnt i kirkebogen. Søren Hagelskær, 63 aar gl.
Han efterslægt er beskrevet i: Hagelskjær-Slægterne, Herning 1944
Familier: Kirsten Pedersdatter

Niels Lauridsen
Født: 1711 i Bjødstrup
Døbt: 15 nov. 1711 i Gjellerup kirke
Beskæftigelse: i Hammerum
Note: Døbt 24 p. Trin.
Han er af Hauge ved vielse nr. 2.
Familier: Karen Madsdatter | Inger Knudsdatter

Kirsten Lauridsdatter
Født: Ca. 1714
Familier: Pouel Andersen

Jens Lauridsen
Født: Okt. 1716 i Bjødstrup, Gjellerup sogn
Døbt: 18 okt. 1716 i Gjellerup kirke
Død: Jan 1791 i Tjørring
Begravet: 8 jan 1791 i Tjørring sogn
Beskæftigelse: Fæstehusmand i Tjørring
Familier: Karen Jensdatter

Thomas Lauridsen
Født: Sep. 1720 i Bjødstrup
Døbt: 15 sep. 1720 i Gjellerup kirke
Død: Apr. 1781 i Øster Sivebæk
Begravet: 10 apr. 1781 i Tjørring sogn
Beskæftigelse: Fæstegårdmand
Fæstegårdmand i Øster Sivebæk,
Familier: Karen Jensdatter | Zidsel Jensdatter

I 1699 flyttede han til Gjelleruplund, hvor han første gang var gift med en pige ved navn Maren. Maren dør 1700 i Lund og begraves: 2. april 1700 i Gjellerup sogn
Barn:
unavngivet : Født: 1700, Død:1700 i Lund, Begravet: 4. apr. 1700 i Gjellerup sogn. Hun døde samme år, formentlig i barselsseng.
1700, 2. april, som var en fredag af blef Laust Christensens hustru i Lund begravet.
1700 palmesøndag, da blev Laust Christensens barn i Lund begrafvet

Laurids var lidt rask i vendingen, for inden året var gået, havde han giftet sig anden gang med Mette Kirstine Pedersdatter. Laurids var en velhavende gårdmand.
Mette Kirstine Pedersdatters far Peder Jørgensen i Bjødstrup døde, og i 1702 fik Laurids tilbudt at købe halvdelen af tre gårde som Mettes nye stedfar og stedmor ejede. Familien flyttede så til Bjødstrup, som var Mettes barndomshjem. Det var den gamle herredsfogedgård, hvor herredsfogedslægten Barfod igennem lange tider havde boet.
Han nævnes i 1702 som ejer af to gårde i Bjødstrup.
Omkring 1722 døde Lavrids Christensen. I 1723 nævnes hans hustru Mette Kirstine Pedersdatter som enke. Hun måtte overtage gårdens drift , som ikke var nogen let sag under de besværlige forhold, der herskede. Den ældste søn Peder, var dog blevet så gammel, at han kunne være moderen til hjælp.

Laurids Christensen er født ca. 1670, og han døde ca. 1722, idet hustruen 1723 betegnes som enke. Det fulde navn på hans første hustru kendes ikke, blot vides det, at hun hed Maren, og at hun døde 1700 i Gjelleruplund, Gjellerup sogn, hvorefter Laurids Christensen straks indgik nyt ægteskab i Gjellerup kirke med

Mette Pedersdatter.
Hun er født omkring 1675 i Bjødstrup, Gjellerup sogn, men, hvornår hun døde, vides ikke. Hun levede dog endnu 1726. Laurids Christensen købte i 1700 af broderen Jens en halvgård i Gjelleruplund og bosatte sig her. Året efter døde imidlertid svigerfaderen, delefoged Peder Jørgensen Fastrup, og dennes anden hustru, Mette Pedersdatters stedmor, Elle Jensdatter, indgik nu nyt ægteskab med Jens Madsen Remme, der i forbindelse hermed overtog delefogedens ejendomsbesiddelse, som omfattede ikke mindre end 3 gårde i Bjødstrup med et samlet hartkorn på 10 1/2 td. Der blev nu ført forhandlinger mellem Laurids Christensen og Jens Madsen, som endte med, at de to blev enige om, at Laurids Christensen skulle skrabe halvdelen af hver af de 3 gårde og med familien flytte ind på den største af gårdene, hvor Jens Madsen og Elle Jensdatter i forvejen boede, således at de to familier skulle dele stuehuset. Der var dog også her tale om den gamle herredsfogedgård, hvor herredsfogedslægten Barfod havde boet igennem generationer, så det har utvivlsomt været et stort stuehus. I maj 1702 afhændede Laurids Christensen derpå halvgården i Gjelleruplund og flyttede med hustruen og parrets lille datter Maren til Bjødstrup. Her opstod nu straks en strid mellem på den ene side Laurids Christensen og Jens Madsen og på den anden side deres nabo i Bjødstrup by Svend Lauridsen. Som det dengang var almindeligt, stod striden om de lukkede stole i Gjellerup kirke, som var reserveret Bjødstrup. For så vidt angår kvindestolen på den anden side af midtergangen var der ingen tvivl, idet Jens Madsens hustru og Svend Lauridsens hustru hidindtil var enedes om at dele denne, men problemet var mandsstolen, som Svend Lauridsen alene havde lagt beslag på, og som han hævdede hørte hans gård til. Det kom så vidt, at sagen kom for retten, og her blev indkaldt en række vidner, der alle bevidnede, at det nævnte stolestade igennem mange år var blevet anvendt af herredsfoged Jacob Mortensen Barfods sønner Knud og Claus. Knud Barfod levede endnu og bekræftede, at han og broderen havde delt stolestadet, og at hans gård nu var overtaget af Jens Madsen og Laurids Christensen, medens broderens gård var overtaget af Svend Lauridsen. Vi kender ikke dommens endelige afgørelse, men øjensynligt har begge parter haft ret til stolestadet, så mon ikke der er blevet opnået et forlig. Da Laurids Christensen i 1702 flyttede til Bjødstrup, blev der oprettet en købekontrakt mellem ham og Jens Madsen, hvilken købekontrakt naturligt nok skulle have været efterfulgt af endeligt skøde. Der gik imidlertid et par år, uden at der skete noget, og øjensynlig har Laurids Christensen flere gange drøftet sagen med Jens Madsen, uden at der skete noget, angiveligt fordi Jens Madsen så problemer i at udfærdige det endelige skøde, idet Laurids Christensens hustrus bror Peder Pedersen, der var myndig og opholdt sig på Herningsholm, endnu ikke havde fået udbetalt sin fædrende arv. Laurids Christensen var imidlertid ikke tilfreds med tingenes tilstand, og han gik nu så vidt - skønt parterne boede under samme tag - som til at skrive et brev til Jens Madsen, der nævnes med tilnavnet Remme, idet han sandsynligvis var født på gården St. Remme. Dette brev har følgende ordlyd: "Såsom Jens Madsen Remme i Bjødstrup haver solgt og afhændet til mig den halve Part af den Selvejer Bondegaard i Bjødstrup, som han og jeg iboer, samt Halvparten af den halve Ødegaard i Bjødstrup, item Halvparten af den øde Boel saavidt Bondeskylden angaar, for rede Penge 220 Sdlr. Hvorpaa I af mig haver annammet rede Penge 100 Sdlr., siger 100 Sdlr., og ved Koebets Slutning lovede mig imod forskrevne 220 Sdlr's fulde Betaling et fuldkomment nøjagtigt og forsvarligt Skoede, hvilket jeg ofte imod Pengenes fulde Betaling haver begæret og endda ej endnu haver kunnet bekomme saa ordinært nøjagtigt og forsvarligt Skoede, som ske burde, af Aarsag det findes imod Loven, at samme halve Parter af foreskrevne Gaarde og Boel ej kan afhændes og skoedes bort, eftersom det skal være umyndige sat til Forsikring for deres Arvelod efter Skiftebrevs Vidnes Indhold, inden det nøjagtigen fra deres Formynder vorder indfriet.
Altsaa  erbyder jeg mig Resten af samme 200 Sdlr. at erlægge for samme Kiøb imod et Vederlag, som kan beragtes og være forsvarligt uden nogens Tiltale, og hvis det ikke ske kan, da begærer jeg ikke andet, end samme Kiøb maa være opslagen, og mine Penge, som er leveret med hvad Omkostning, som mig derved er forårsaget, maatte mig igen tilstilles. Hvorom jeg forårsaget ved disse tvende Dannemænd at lade Jens Madsen beskikke med Begæring om, at han herpaa vilde give skriftligt Svar, eller og ifald det ej skulde behage ham selv at give noget skriftligt Svar herpaa, da at give disse tvende Mænd mundtligt Svar herpaa at tegne mig til Efterretning. Bjødstrup den 28. Juni Anno 1704, Laurits Christensen, Egen Haand."
Nederst på brevet er gjort følgende tilføjelse:
"Ovenskrevne 28. Juni var vi underskrevne Anders Christensen og Peder Jensen paa forskrevne Lauritz Christensens Vegne hos ovenmeldte Jens Madsen og forkyndte ermelte Beskikkelse og Begæring for ham, og da fik vi mundtlig Svar, og han sagde, at han vilde give Lauritz Christensen saa godt et Skoede, som han vilde have, og han vilde lade det skrive, og det, han haver lovet ham, skulde han faa, og det, der rester skulde han svare ham til. Saaledes at være svaret testerer vi med egen Haand, Datum ut supra Anders Christensen, Egen Haand, Peder Jensen, Egen Haand."
Øjensynlig var Laurids Christensen nu blevet utålmodig og sandsynligvis har brevet ført til, at parterne ikke Iængere var særlig gode venner. I hvert fald henvendte han sig nu til retten og fremlagde bl.a. ovennævnte dokument. Det hjalp, idet der hurtigt blev istandsat et forlig, hvorpå Laurids Christensen den 6. september samme år modtog endeligt skøde. For at dette kunne lade sig gøre, måtte Jens Madsen og hustru Elle Jensdatter dog forinden stille sikkerhed for den fædrende arv på ialt 188 rdlr., som Elle Jensdatters tidligere mand delefogedens to børn havde krav på i henhold til det efter deres far afholdte skifte. Det var vel også naturligt, at Laurids Christensens hustru og hendes bror Peder blev sikret arven, idet Laurids Christensen havde betalt Jens Madsen købesummen ved overtagelsen af de tre halvgårde i Bjødstrup. Jens Madsen og hustru valgte da også at stille sikkerhed i den anden halvpart af de 3 gårde samt desuden i en sølvkande med årstallet 1699 indgraveret og 2 sølvbægre. Mette Pedersdatters bror, Peder Pedersen, der som nævnt opholdt sig på herregården Herningsholm, krævede nu sin fædrende arv udbetalt af Jens Madsen, men det kunne ikke lade sig gøre, for Jens Madsen havde ingen kontanter, og arven sad fast i de 3 halvgårde. Tiden omkring 1700 var en uhyre fattig tid, hvor Danmark på grund af krig, misvækst og andre forhold var nedsunken i stor fattigdom, og værst gik det ud over landbruget, idet priserne var elendige. Hertil kom, at misvæksten i året 1709 var så forfærdelig, at avlen af rug nogle steder under Lundenæs slot ikke engang nåede halvdelen af udsæden. Bedst synes dog Bjødstrupfolkene at have klaret sig, idet både Laurids Christensen, Jens Madsen og Svend Lauridsen avlede dobbelt så meget, som de havde udsået, men også dette var naturligvis et pauvert resultat, og selv de velhavende Bjødstrupfolk havde nok at gøre med at overleve. Således ses Laurids Christensen i 1709 hos en velhavende svoger at have optaget et Iån på 100 sldlr., som skulle tilbagebetales allerede indenfor 1 år. I sin bog om "Selvejerslægten Bjødstrup" fortæIler Jens Abildtrup bl.a.:
"Paa denne Tid var der mange Ulve i Vest- og Midtjylland. De holdt til i Moser og Kjær og paa de udstrakte Heder. De var en ren Plage for Bonden, idet de ravede Faar og Lam. For at faa disse farlige Vilddyr udryddet, havde Øvrigheden udlovet en vis Pengesum for hver Ulv, der blev bragt til Herredstinget. En Dag i Maj Maaned 1713 fangede Lavrids Christensen tre Ulveunger imellem Bjødstrup og Fastrup og bragte dem til Herredstinget for at faa den udlovede Dusør."
I 1713 opstod nogle problemer mellem på den ene side Niels Linde, ejer af herregården Tanderup i Snejbjerg sogn, og på den anden side Gjellerup sogns bønder. Dengang betalte alle bønder en tiendeafgift til kirken og en til kongen, og tiendeafgiften til kirken havde Niels Linde erhvervet sig retten til. Han havde så ladet opføre en lade i Gjellerup, hvor bønderne foreløbig kunne levere kornet for så senere at bringe det til Snejbjerg. Da han i 1713 fik brug for sit korn, sendte han bud til bønderne om, at de skulle levere det på herregården, men en del af sognets bønder undlod at adlyde og lod kornet blive liggende i laden. De genstridige bønder, 11 ialt, blev nu stævnet for Hammerum Herredsting, heriblandt Laurids Christensen og Jens Madsen. Ingen af dem mødte imidlertid op ved sagens behandling, hvorfor retsagen måtte udsættes, og da der atter skete indkaldelse var Laurids Christensen og Jens Madsen ikke heriblandt, hvorfor de må have valgt at ordne sagen i mindelighed med herremanden på Tanderup. Medens Mette Pedersdatters far, delefoged Peder Jørgensen Fastrup, havde været ejer af de 3 Bjødstrupgårde, havde han flyttet den vestligste af gårdene i byen, kaldet Vestergaard, nærmere til de andre. I 1712 mødte imidlertid forvalteren fra Lundenæs Slot op i Bjødstrup for at foretage et syn over Bjødstrupgårdene og andre gårde der i sognet. Det fremgår heraf, at Laurids Christensens gårdsparter i det store og hele var særdeles velholdte, medens der var ret store mangler ved Jens Madsens parter. Forvalteren troede, at det var de to, der havde flyttet gården uden herskabets viden, og han truede nu med at lade foretage en nøjere undersøgelse af sagen. Laurids Christensen og Jens Madsen blev vrede over, at forvalteren anså dem for at være løgnere, og de stævnede nu forvalteren for Hammerum Herredsting, hvor de fremførte vidner på, at gården var flyttet i delefogedens tid, og at den sag forlængst måtte være ude af verden, idet der jo efter delefogeden var blevet afholdt lovformeligt skifte, hvor ejendommene var blevet overdraget enken og hendes nye mand Jens Madsen. Der er da heller ikke fundet mere om nævnte sag. Som foran nævnt havde Laurids Christensen i 1709 optaget et Iån hos sin velhavende svoger Thomas Clausen i Bredvig, Ørre sogn. Beløbet, som skulle have været tilbagebetalt indenfor 1 år, var imidlertid endnu ikke blevet betalt, og efter svogerens død ville hans enke, Laurids Christensens søster Maren, have pengene tilbage. Også flere andre skyldte hendes mand penge, så hun valgte nu at stævne sin bror og flere andre mænd til møde på Hammerum Herredsting den 25. februar 1719 for her at blive dømt til at betale. Laurids Christensen blev da også dømt til indenfor 14 dage at betale beløbet tilbage med 1 års renter, men da han var ude af stand til at betale, fik han ordnet det sådan med søsteren, at han afstod bondeskylden i sin gård i Bjødstrup. Når vi nu taler om een gård, skyldes det naturligvis, at de tre halvgårde, som Laurids Christensen oprindelig havde erhvervet, med årene smeltede sammen til een gård. løvrigt gik det også herremanden Niels Lassen på Ørnhoved sådan, for heller ikke han kunne betale gælden til enken og måtte afstå bondeskylden af en af sine gårde til hende. Ca. 1722 døde Laurids Christensen, og året efter nævnes hustruen som enke. Hun sad nu alene tilbage med gårdens drift, men havde en del støtte fra den ældste søn Peder. 3 år efter blev imidlertid hun og hendes stedmor Elle Jensdatter, der ligeledes i mellemtiden var blevet enke, ramt af en forfærdelig ulykke, idet deres sammenbyggede stuehus nedbrændte, således at alt, hvad de ejede af indbo, blev flammernes bytte. Mette Pedersdatter mistede således 11 fag hus i god stand samt alt indbo omfattende borde, stole, kister, skabe og skrin samt senge, sengetøj og gangklæder. Desuden brændte på loftet 16 tdr. rug og 6 tdr. byg. I Jens Abildtrups bog om "Selvejerslægten Bjødstrup" er nærmere redegjort for detaljerne omkring branden. Her skal blot oplyses, at det under forhøret kom frem, at "begge Enker tilforn sad i god Velstand, men nu formedelst denne ulykkelige Hændelse er Geraaden i største armod." Mette Pedersdatter lod sig dog ikke slå ud. Hun fik bygget et nyt stuehus, og senere overtog sønnen Peder gården. Laurids Christensen og Mette Pedersdatter fik i deres ægteskab 8 børn, nemlig: 1) Maren, født 1701, gift med Peder Larsen i Fastrup, 2) Peder, født 1703, gift to gange, overtog gården i Bjødstrup, 3) Christen, om hvem intet næmere vides, 4) Søren, født 1709, 5) Niels, født 1711, bosat i Hammerum, gift to gange, 6) Kirsten, gift med Poul Andersen i Birk, 7) Jens, født 1716, og 8) Thomas, født 1720, gift med Karen Jensdatter fra Sivebæk, gårdejer her.

nr. 285
Mette Kirstine Pedersdatter
Født: Ca. 1675
Død: 1754 i Bjødstrup
Begravet: 11 okt. 1754 i Gjellerup
Hendes far: Peder Jørgensen
Hendes mor: Else Jensdatter

Mette Pedersdatter må være født omkring 1675 og hun døde d. 1754 og blev begravet d. 11. oktober 1754 i Gjellerup.
Omkring 1722 døde Lavrids Christensen. I 1723 nævnes hans hustru Mette Kirstine Pedersdatter som enke. Hun måtte overtage gårdens drift , som ikke var nogen let sag under de besværlige forhold, der herskede. Den ældste søn Peder, var dog blevet så gammel, at han kunne være moderen til hjælp.
Tre år senere ramte der hende og hendes naboerske, Elle Jensdatter, som også var blevet enke, en alvorlig ulykke. Deres sammenbyggede gård nedbrændte, og alt, hvad de ejede af indbo blev flammernes bytte.
Mette Pedersdatter, ses at have boet på Bjødstrup i over 25 år længere, og hun har antagelig været enke i alle disse år. Sidste gang hun ses nævnt er i juli 1746, da hun er ’bæremoder’ for sin sønnesøn Niels Lauridsens søn Laust, i Hammerum ved hans dåb i Gjellerup kirke. I kirkebogen står kort og godt: Mett i Biøstrup bar barnet
Et andet sted står: 2 af Mette i Biøstrup hendes sønner angivet som faddere, et tredje sted står slet og ret Mette Biøstrup.

Mette Kirstine Pedersdatter
Født: Ca. 1675
Død: 1754 i Bjødstrup
Begravet: 11 okt. 1754 i Gjellerup
Hendes far: Peder Jørgensen
Hendes mor: Ukendt

Mette Pedersdatter må være født omkring 1675 og hun døde d. 1754 og blev begravet d. 11. oktober 1754 i Gjellerup.
Omkring 1722 døde Lavrids Christensen. I 1723 nævnes hans hustru Mette Kirstine Pedersdatter som enke. Hun måtte overtage gårdens drift , som ikke var nogen let sag under de besværlige forhold, der herskede. Den ældste søn Peder, var dog blevet så gammel, at han kunne være moderen til hjælp.
Tre år senere ramte der hende og hendes naboerske, Elle Jensdatter, som også var blevet enke, en alvorlig ulykke. Deres sammenbyggede gård nedbrændte, og alt, hvad de ejede af indbo blev flammernes bytte.
Mette Pedersdatter, ses at have boet på Bjødstrup i over 25 år længere, og hun har antagelig været enke i alle disse år. Sidste gang hun ses nævnt er i juli 1746, da hun er ’bæremoder’ for sin sønnesøn Niels Lauridsens søn Laust, i Hammerum ved hans dåb i Gjellerup kirke. I kirkebogen står kort og godt: Mett i Biøstrup bar barnet
Et andet sted står: 2 af Mette i Biøstrup hendes sønner angivet som faddere, et tredje sted står slet og ret Mette Biøstrup.

Børn:
Maren Lauridsdatter
Født: i Lund
Døbt: 30 okt. 1701 i Gjellerup kirke
Note: Døbt 23 p. Trin

Familier: Peder Larsen
Peder Lauridsen
Født: 1703 i Bjødstrup
Død: Mar 1787 i Bjødstrup
Begravet: 30 Mar 1787 i Gjellerup kirkegård
Beskæftigelse: Gårdejer i Bjødstrup
Familier: Mette Nielsdatter | Sidsel Pedersdatter

Christen Lauridsen [i605]
Født: 2 feb. 1705 i Bjødstrup
Beskæftigelse: i Skovby i Gjellerup s.
Familier: Ukendt

Inger Lauridsdatter
Født: Ca. 1707 i Bjødstrup
Note: Hun er af Bjødstrup ved vielsen og sandsynligvis datter af Laurids
Christensen.
Hendes dåb er ikke fundet.

Familier: Lars Jørgensen
Søren Lauridsen
Født: Mar 1709 i Bjødstrup
Døbt: 29 Mar 1709 i Gjellerup kirke
Død: 1771 i Hagelskær
Beskæftigelse: Gårdmand i Hagelskær
Note: Døbt langfredag.
Begravelsesdato ikke nævnt i kirkebogen. Søren Hagelskjær, 63 aar gl.
Han efterslægt er beskrevet i: Hagelskjær-Slægterne, Herning 1944

Familier: Kirsten Pedersdatter
Niels Lauridsen
Født: 1711 i Bjødstrup
Døbt: 15 nov. 1711 i Gjellerup kirke
Beskæftigelse: i Hammerum
Note: Døbt 24 p. Trin.
Han er af Hauge ved vielse nr. 2.
Familier: Karen Madsdatter | Inger Knudsdatter
Familier: Karen Jensdatter

Thomas Lauridsen 
Født: Sep. 1720 i Bjødstrup
Døbt: 15 sep. 1720 i Gjellerup kirke
Død: Apr. 1781 i Øster Sivebæk
Begravet: 10 apr. 1781 i Tjørring sogn
Beskæftigelse: Fæstegårdmand

Note: Fæstegårdmand i Øster Sivebæk,

Familier: Karen Jensdatter | Zidsel Jensdatter

nr. 142
Thomas Lauridsen
Født: Sep. 1720 i Bjødstrup
Døbt: 15. sep. 1720 i Gjellerup kirke
Død: Apr. 1781 i Øster Sivebæk
Begravet: 10. apr. 1781 i Tjørring sogn
Beskæftigelse: Fæstegårdmand
Note: Fæstegårdmand i Øster Sivebæk,

Thomas Lauridsen var Fæstegårdmand i Sivebæk.
Født 1720 i Bjødstrup, død 1781 i Sivebæk.
Han blev døbt d. 15. september 1720, båret til dåben af Tommes Tomsøns hustru i Bjødstrup, og faddere var Tommes Bjødstrup, Niels Jensøn i Hammerum, samt Jens Madsen og dennes hustru og datter i Bjødstrup.
Hans forældre var Laurids Christensen i Bjødstrup og hustru Mette Kirstine Pedersdatter.
Han døde 1781 i Sivebæk
(Selvejerslægten Bjødstrup 1380-1740) nedstammer fra adelsslægten Niels Thorsen Kalf, der blev født ca. 1380. Han ejede Gimsinggård i Gimsing ved Struer.

Thomas Lauridsen Sivebæk blev gift :
1. gang d. 13. september 1752 i Tjørring med enken Karen Jensdatter, der var datter af selvejer Jens Lassen i Øster Sivebæk, Tjørring Sogn. Denne tilhørte en meget gammel selvejerslægt, hvis stamfader, Christen Andersen fra ca. 1560 boede i Brogaard i Tjørring by og var herredsfoged i Hammerum Herred, hvor han blev afløst af Jacob Mortensen Barfod. Han ejede 4 gårde i byen.
I kirkebogen ved vielsen : 13.9 1752 hafde Thomas Bjødstrup og pige Karen Jensdatter i Sivebæk viet.
Thomas giftede sig 2. gang med Zidsel Jensdatter, Gift 11. Jun 1762 i Tjørring kirke

Hustru nr. 2:
Zidsel Jensdatter
Født: 1727 i Sivebæk
Konfirmeret: 1743
Død: 1811 i Øster Sivebæk
Begravet: 10 apr. 1811 i Tjørring sogn
Hendes far: Jens Madsen Sivebæk
Hendes mor: Kirsten Jensdatter
Thomas gifter sig altså ind på gården Sivebæk og får tilnavn efter den.

ringkoebing, Hammerum, Tjørring, Sivebek Bye, , , 2, FT-1801
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Laust Thomsen, 45, Gift, huusbond, gaardbeboer og hosekræmmer,
Anna Jensdatter, 42, Gift, hans kone, ,
Karen Laustdatter, 15, Ugift, deres datter, ,
Thomas Laustsen, 13, Ugift, deres søn, ,
Jens Laustsen, 12, Ugift, deres søn, ,
Niels Laustsen, 8, Ugift, deres søn, ,
Johanne Laustdatter, 5, Ugift, deres datter, ,
Jacob Laustsen, 3, Ugift, deres søn, ,
Sidsel Jensdatter, 70, Enke, husbondens moder, ,
Thomas Hansen, 25, Ugift, tjenestekarl, landsoldat,
Jens Jensen, 30, Ugift, tjenestekarl, ,
Karen Thyegesdatter, 28, Ugift, tjenestepige, 

Skifte
29 Thomas Lauridsen i Sivebæk. 4.5.1781, fol.57.
E: Sidsel Jensdatter. LV: Thue Lauridsen i Bassumgård. B: Jens 18, Karen 15. Første ægteskab med Karen Jensdatter, skifte 27.11.1761. B: Mette 28 g.m. Hans Jensen i Tjørring, Laurids 24. FM: Jens Lauridsen i Tjørring. Desuden henvises til et skifte i gården 22.10.1751.

børn af Thomas Lauridsen og Karen Jensdatter er:
Mette Thomasdatter, f. 1753, d. 31. Januar, 1831, Østergaard i Tjørring.
Født: 1753 i Sivebæk
Døbt: 27 maj 1753 i Tjørring kirke
Død: 31 jan 1831 i Østergaard
Begravet: 7 feb. 1831 i Tjørring sogn
Familier: Hans Jensen Østergaard

Laurits( Laust) Thomasen, f. 1756,
Født: 1756 i Sivebæk
Døbt: 25 jan 1756 i Tjørring kirke
Død: 2 mar. 1832 i Sivebæk
Begravet: 10 mar. 1832 i Tjørring kirkegård
Beskæftigelse: Fæstegårdmand Ø. Sivebæk

Thomas Lauridsen Sivebæk, født 1720 i Bjødstrup i Gjellerup sogn, døbt 15.09.1720 i
Gjellerup, død 1781 i Ø. Sivebæk i Tjørring sogn, begravet 10.04.1781 i Tjørring.
Gårdmand i Ø. Sivebæk i Tjørring.
Skifte Møltrup Gods, Thomas Lauridsen i Sivebæk. 4.5.1781, fol.57.
E: Sidsel Jensdatter. LV: Thue Lauridsen i Bassumgård. B: Jens 18, Karen 15. Første ægteskab
med Karen Jensdatter, skifte 27.11.1761. B: Mette 28 g.m. Hans Jensen i Tjørring, Laurids 24.
FM: Jens Lauridsen i Tjørring. Desuden henvises til et skifte i gården 22.10.1751.
(Kilder ang. ham og hans aner: Jens Abildtrup: Selvejerslægten Bjødstrup. 1952. Slægtsbog. Lauritz Thomsen,
gdr. i Trælund, Tjørring, født 1815 Dansk Slægtsforskning 1967).
Han blev gift med (1) Karen Jensdatter, den 13.09.1752 i Tjørring.
Han blev gift med (2) Sidsel Jensdatter, den 11.06.1762 i Tjørring, født ca. 1727, død 1811 i Ø.
Sivebæk i Tjørring sogn, begravet 10.04.1811 i Tjørring. 
Børn af Karen Jensdatter:
Mette Thomasdatter, født 1753 i Sivebæk i Tjørring sogn, døbt 27.05.1753 i
Tjørring, død 31.05.1831 i Østergaard i Tjørring sogn, begravet 31.01.1831 i
Tjørring. Hun blev gift med Hans Jensen Østergaard, den 29.09.1772 i Tjørring
kirke.
Lauritz Thomsen Sivebæk, født 1757 i Tjørring sogn, døbt 23.01.1757 i
Tjørring, død 02.03.1832 i Tjørring sogn.
Strømpehandler. Ejer af Sivebækgaard i Tjørring.
Han blev gift med Anna Jensdatter, den 17.10.1783 i Tjørring, født 1759 i
Tjørring sogn, døbt 28.02.1759 i Tjørring, død 08.09.1834 i Tjørring sogn.
Børn af Sidsel Jensdatter:
Jens Thomsen*, født 1762 i Ø. Sivebæk i Tjørring sogn, døbt 24.10.1762 i
Tjørring, død 23.06.1844 i Holing i Herning sogn, begravet 29.06.1844 i Herning.
Gmd. Meldgaard i Holing By i Herning.
*sandsynlig, men udokumenteret slægtsforbindelse til datteren Sidsel (ved Sidsels
fødsel: Jens Podemester). (Han var partner med Maren Christensdatter
Hesselbjerg, født 1767 i Trælund i Tjørring sogn, døbt 22.02.1767 i Tjørring
kirke, død 01.01.1840 i Søvndal i Sinding sogn, begravet 12.01.1840 på Sinding
kirkegård)?
Han blev gift med (2) Karen Jensdatter, den 14.08.1795 i Herning, født ca. 1764, død 09.06.1822 i Holing i Herning sogn, begravet 17.06.1822 i Herning.
Karen Thomasdatter,
født 1765 i Tjørring sogn,
døbt 03.08.1765 i Tjørring,
død 1811 i Pedersgaard i Tjørring sogn,
begravet 20.04.1811 i Tjørring.
Hun blev gift:
med Jørgen Jensen, den 17.10.1783 i Tjørring, født 1756 i Pedersgaard i Tjørring
sogn, døbt 24.10.1756 i Tjørring, død 17.05.1821 i Trælund i Tjørring sogn,
begravet 25.05.1921 i Tjørring. Selvejergårdmand i Pedersgaard i Tjørring.

MARRIED Karen /Jensdatter/ DATE 13 SEP 1752 PLAC Tjørring S., Hammerum H., Ringkøbing Amt

MARRIED Sidsel /Jensdatter/ DATE 11 JUN 1762 PLAC Tjørring.

BURIED: 10 APR 1781 Tjørring S., Hammerum H. Ringkøbing Amt Kirkebogen for Snejbjerg og Tjørring Sogne 1750-1799. Tjørring Kirkegaard 10. April 1781 opslag 281. "Thomas Sivebæk, gl. 61 aar. Begr. d.10de April".

OCCUPATION: fæstegaardmand.

NOTE Baaret til daaben af Tommes Tomsøns hustru i Biøstrup, og faddere var Tommes Biøstrup, Niels Jensen i Hammerum samt Jens Madsen og dennes hustru og datter i Bjødstrup. Thomas LS var fæstegaardmand i ¢. Sivebæk.
Sivebæk nævnes 1498 som Syrvibæk. I matriklen for 1688 nævnes Sivebækgaarden med et Hartkorn paa 6 Tdr.. 5 Skp. 0 Fjdk. 1 Alb. Der er tre fæstere paa gaarden, Christen Nielsen, Jens Christensen og Jens Jensen, men af disse navne kan der ikke udledes noget slægtsforhold til Thomas LS.
Ved vielsens indførelse i Kirkebogen kaldes brudgommen Thomas Bjøstrup og bruden omtales som enken Karen Jensen i Sivibæk.
Ved sønnen Lauritzdaab 1757 nævnes Jens Jensen af Sivebæk som fadder, og som fadder er endvidere Sidsel Jensdatter af Sivebæk nævnt. (Det ligger nær at antage, at Sidsel J. er søster til Karen, og efter hendes død er Sidsel rykket ind paa gaarden som kone ?). Hun var ved sit giftermaal 35 aar gammel. Udvælgelsen af faddere ved børnenes daab skete efter ganske bestemte regler, og giftermaalene , der havde slægtens fortsættelse til formaal, skulle tillige ogsaa i høj grad sikre bevarelse af slægtens ejendom inden for slægten. Den ovenfor fremsatte antagelse er derfor overordentlig sandsynlig. Men det er kun en antagelse, og noget bevis kan ikke føres for dens rigtighed. (Dansk Slægtsforskning).
Han overtog senere Sivebæk og blev stamfader til den navnkundige og talrige Sivebæk slægt bl.a. historikeren H.P. Hansen, Herning.
Efter Thomas L. Sivebæks død blev der afholdt skifte, Dette er indført i Skifteprotokollen for Møltrup Gods og gengives her i uddrag: "Skiftet blev afholdt d. 4. Maj 1781 efter afdøde Gaardmand Thomas Laursen i Sivebæk for Registrering og Vurdering af Boet til Skifte og Deling mellem Enken Sidsel Jensdatter paa den ene side og de i ægteskabet avlede 2 Børn Jens Thomsen, 18 aar, og Karen Thomasdatter,15 Aar, En datter begravet 10. maj 1772, 5 aar gl. nævnes kun som Thomas Sivibæks datter. Saavelsom de i første ægteskab med Karen Jensdatter avlede 2 Børn 1 Søn Laurs Thomsen, 24 aar, og 1 Datter Mette Thomasdatter, 28 aar, gift med Hans Jensen i Tjørring paa den anden side. Lavværge for Sidsel Jensdatter var Thue Laursen fra Bossumgaard (Bassumgaard ?) og Kurator og Værge for Datteren Karen hendes Farbroder Jens Laursen fra Tjørring. Besætningen var 2 Heste, 4 Køer, 2 Ungnød, 18 Faar, 12 Lam og 1 Gris samt 3 Bistader. Enken erklærede, at de ejede Bondeskylden af deres Fjerdeparts Gaard. Bondeskylden, som efter tvende forhen afholdte Skifter 22/10 1751 og 27/11 1761 deres Formeldende skal bestaa af 4 Skp. Hartkorn, blev takseret til 26 Rigsdaler. Boets Formue bliver saa ialt 159 Rigsdaler 4 Mk. Gaardens Hartkorn er 1 Td. 5 Skp. 1 Fjdk. 1/4 Alb. Stuehuset er 10 Fag og saa forfalden, at det af ny skal opbygges snarest= 30Rdl. Lade, Stald og Fæhus 30 Fag til Reparation 20 Rdl., ialt 50 Rdl. Boets Udgifter ialt 133 Rdl. Til Deling bliver 26 Rigsdaler 4 Mark, hvoraf Enken tilkommer Halvdelen 13 Rdl. 2 Mk. De to Sønner hver 4 Rdl. 2 Mk og de to Døttre hver 2 Rdl. 1 Mk. Enken ønskede at blive ved Ejendommen og Arven indestaaende i Boet, og hun lovede at holde sig hendes sal. Mands Fæstebrev efterrettelig, hvorpaa Boet blev hende overdraget under Tilsyns Ansvar af Lavværgen." Senere har sandsynligvis Sønnen Lauritz Thomsen Sivebæk som før nævnt overtaget Gaarden, som han købte til Selveje i 1790erne. Ved begravelsen staar der i Kirkebogen:"Thammes Sivibek gl. 61 Aar". "! Marriage: Snejbjerg-Tjørring Sogn 1750-1799 HMB-C519-1 Tjørring Cop 1762". "! Marriage: Snejbjerg/Tjørring Sogn 1750-1799 HMB-C 519-1 Fol. 88" "! Marriage: D. 13 September (1752) hafde Thomas Biøstrup og Enken Karen Jens(datter), ¢ster--- Bryllup." Han nævnes i Gjellerup Kirkebog, 2. pinsedag 1750, da han staar fadder til sin bror Nielses tvillingedøtre. I L.Chr. Th, Frølunds stamtavle over slægten Sivebæk fra ca. 1875 nævnes muligheden for at hans to ægtefæller var søstre.


nr. 143
Karen Jensdatter
Født: Ca. 1715 i Øster Sivebæk
Død: 1761 i Øster Sivebæk
Begravet: 2 nov. 1761 i Tjørring sogn
Hendes far: Jens Lassen
Hendes mor: Maren Madsdatter

Andre familier: Erik Clemmensen
Karen Jensdatter er født d. ca. 1710 som datter af selvejer Jens Lassen i Øster Sivebæk, Tjørring Sogn. Denne tilhørte en meget gammel selvejerslægt, hvis stamfader, Christen Andersen fra ca. 1560 boede i Brogaard i Tjørring by og var herredsfoged i Hammerum Herred, hvor han blev afløst af Jacob Mortensen Barfod. Han ejede 4 gårde i byen.

Karen var gift 2 gange.
1. gang
Note: I 1743, blev Erik Clemmensen af Skærbæk, Nr. Vium sogn og Karen Jensdatter af Øster Sivebæk viet i Tjørring kirke.
Børn:
Jens Eriksen
Født: Omk. 1745 i Sivebæk, Tjørring sogn, Ringkøbing amt
Konfirmeret: 18 apr. 1762 i Tjørring kirke
Note: Dom. Qasim. 1762, blev Jens konfirmeret i Tjørring kirke.
Jens er fadder for Thomas Lauridsen Sivebæks børn i 1762 og 65, og er da ungkarl i Tjørring.

Maren Eriksdatter
Født: Omk. 1748 i Sivebæk, Tjørring sogn, Ringkøbing amt
Konfirmeret: 6 apr. 1766 i Snejbjerg kirke
Note: Maren er fadder for Thomas Lauridsen Sivebæks barn i 1765.
Dom. Qasim. 1766, blev Maren Eriksdatter i Sivebæk konfirm. i Snejbjerg kirke

Clemens Eriksen
Født: Omk. 1751 i Sivebæk, Tjørring sogn, Ringkøbing amt
Død: Dec. 1761 i Sivebæk
Begravet: 6 dec. 1761 i Tjørring kirkegård
Note: Dom. 2 Advent 1761, blev Thomas Sivebæks (sted)søn Clemens begravet.

2. gang:
Hun blev gift d. 13. september 1752 i Tjørring med Thomas Lauridsen.
Karen Jensdatter blev begravet på Tjørring Kirkegård. 2.11. 1761.
Hun døde antagelig i barselsseng. I ægteskabet var der 3 børn.
1. Mette Thomasdatter døbt 27.5. 1753 i Tjørring
død 31.1. 1831 i Tjørring og begravet d. 7.2. 1831.
Ved dåben blev hun båret af Kirsten Laursdatter og fadder var Peder Laursen i Bjødstrup, Niels Bundgaard i Gjellerup. Abelone Poulsdatter og Oluf Sivebechs hustru
Mette blev d. 29.2.1772 i Tjørring Kirke viet til gårdejer Hans Jensen Østergaard f. 1738 og død 5.10. 1820. Han var søn af gårdejer Jens Madsen, Østergaard i Tjørring f. ca. 1693 og død 1779 og hustru Esther Jensdatter f. ca. 1694 i Tjørring og begravet 30.11. 1794.


nr. 70
Hans Jensen Østergaard,
født 1738 i Østergaard i Tjørring sogn,
Han blev gift med Mette Thomasdatter, den 29.09.1772 i Tjørring kirke.
Den 5. okt. 1820, døde aftægtsmand i Tjørring, Hans Østergaard, 81 år gl.
Begravet på Tjørring kirkegård den 13. okt. 1820
Børn:
1. Karen Hansdatter,
født 1773 i Tjørring sogn,
døbt 18.07.1773 i Tjørring.
Hun blev gift med Anders Pedersen, den 31.03.1796 i Tjørring kirke, født 1765 i Brændgaard i Herning sogn, døbt 22.09.1765 i Herning. Fæstegårdmand i Moeslund.
2. Esther Kirstine Hansdatter
Født: 1775 i Østergaard
Døbt: 10. feb. 1775 i hjemmet
Konfirmeret: 7. apr. 1793 i Tjørring kirke
Familier: Jens Larsen
3. Thomas Hansen,
født 1777 i Tjørring sogn,
døbt 09.04.1777 i Tjørring,
død 23.08.1851 i Tjørring sogn. Gårdmand i Tjørring.
Han blev gift med Kirsten Jørgensdatter, den 20.01.1809 i Tjørring, født 1788 i Tjørring sogn, døbt 12.07.1788 i Tjørring, død 13.03.1838 i Tjørring sogn.
3. Jens Hansen,
født 1779 i Tjørring sogn,
døbt 09.06.1779 i Tjørring,
død 12.10.1846 på Lundgaard Mark i Tjørring sogn, begravet 20.10.1846 i Tjørring.
Han blev gift med (1) Ane Kirstine Christensdatter, den 18.10.1806 i Tjørring. Han blev gift med (2) Johanne Jensdatter, den 16.10.1820 i Tjørring. Han blev gift med (3) Kirsten Marie Jørgensdatter.

4. Else Marie Hansdatter,
født 1782 i Tjørring sogn,
døbt 02.09.1782 i Tjørring kirke,
død 04.08.1854 i Tjørring By i Tjørring sogn,
begravet 10.08.1854 i Tjørring.
Hun blev gift med Christen Pedersen, den 06.10.1805 i Tjørring.


nr. 71
Mette Thomasdatter
føbt 27.5. 1753 i Tjørring
døbt d. 18. juli 1753 i Tjørring.
konfirmeret
gift d. 29. september 1772 i Tjørring Kirke
død 31.1. 1831 i Tjørring og begravet d. 7.2. 1831.
Ved dåben blev hun båret af Kirsten Laursdatter og fadder var Peder Laursen i Bjødstrup, Niels Bundgaard i Gjellerup. Abelone Poulsdatter og Oluf Sicebechs 
Mette blev d. 29.2.1772 i Tjørring Kirke viet til gårdejer Hans Jensen Østergaard f. 1738 og død 5.10. 1820. Han var søn af gårdejer Jens Madsen, Østergaard i Tjørring f. ca. 1693 og død 1779 og hustru Esther Jensdatter f. ca. 1694 i Tjørring og begravet 30.11. 1794.
Børn:
Karen Hansdatter
Født: 1773 i Tjørring
Døbt: 18 jul 1773 i Tjørring kirke
Konfirmeret: 19 apr 1789 i Tjørring kirke

Esther Kirstine Hansdatter
Født: 1775 i Østergaard
Døbt: 10 feb 1775 i hjemmet
Konfirmeret: 7 apr 1793 i Tjørring kirke

Thomas Hansen
Født: 1777 i Østergaard
Døbt: 9 apr 1777 i Tjørring kirke
Konfirmeret: 27 apr 1794 i Snejbjerg kirke
Stilling: Gårdmand i Østergaard
Note: Var sognefoged i 1817
Familier: Kirsten Jørgensdatter

Jens Hansen
Født: 1779 i Østergaard
Døbt: 9 jun 1779 i Tjørring kirke
Konfirmeret: 27 apr 1794 i Snejbjerg kirke
Død: 12 okt 1846 i Lundgaard
Begravet: 20 okt 1846 i Tjørring kirkegård
Stilling: Gårdmand i Lundgaard
Familier: Anna Kirstine Christensdatter

Else Marie Hansdatter
Født: 1782 i Østergaard
Døbt: 2 sep 1782 i Tjørring kirke
Familier: Christen Pedersen

Christen Hansen
Født: 1784 i Østergaard
Døbt: 20 feb 1784 i Tjørring kirke
Konfirmeret: 31 mar 1799 i Snejbjerg kirke

Mads Hansen
Født: 1789 i Østergaard
Døbt: 24 dec 1789 i Tjørring kirke
Konfirmeret: 1804 i Snejbjerg kirke

Sidsel Marie Hansdatter
Født: 1791 i Østergaard
Døbt: 28 feb 1791 i Tjørring kirke
Konfirmeret: 1808 i Tjørring kirke
Familier: Thomas Jørgensen

--------------------------------------------------------------------------------
Samtlige personer i husstanden

ringkoebing, Hammerum, Tjørring, Tiørring Bye, , , 1, FT-1787
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested

Hans Østergaard, 49, Gift, Husbond, Bonde og Gaardbeboer,
Mette Thomasdatter, 34, Gift, Madmoder, ,
Karen Hansdatter, 14, Ugift, Datter, ,
Esther Kirstine Hansdatter, 12, Ugift, Datter, ,
Thomas Hansen, 10, Ugift, Søn, ,
Jens Hansen, 8, Ugift, Søn, ,
Else Marie Hansdatter, 5, Ugift, Datter, ,
Christen Hansen, 3, Ugift, Søn, ,
Esther Jensdatter, 84, Enke(mand), Husbonds moder, "-",


Samtlige personer i husstanden

ringkoebing, Hammerum, Tjørring, Tiøring Bye, , , 14, FT-1801
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested


Hans Jensen Østergaard, 62, Gift, huusbond og mand, gaardbeboer og selveier,
Mette Thomasdatter, 47, Gift, hans kone, ,
Jens Hansen, 22, Ugift, deres søn, ,
Else Marie Hansdatter, 19, Ugift, deres datter, ,
Mads Hansen, 12, Ugift, deres søn, ,
Sidsel Marie Hansdatter, 10, Ugift, deres datter, ,
Mette Andersdatter, 2, Ugift, moderens datter-datter, ,
Anna Jacobsdatter, 40, Ugift, til leie boende, inderste,
Else Jensdatter, 70, Enke, til leie boende, inderste,
Else Andersdatter f. Kreiberg, 70, Enke, til leie boende, inderste,
Peder Christensen, 26, Ugift, hendes søn, landsoldat,


nr. 34

Anders Pedersen

Født: 1765 i Brændgaard
Døbt: 22. september 1765 i Herning kirke Far : Peder Brændgaard Faddere: Jens i Lund Mølle med hustru og datter, Anders Brændgaard, Niels Lassen i Holing by Beskæftigelse: Fæstegårdmand i Moeslund
Gift: 31. marts 1796 i Tjørring kirke med Karen Hansdatter Også kaldet Anders Brændgaard
Hans far: Peder Andersen nr. 68
Hans mor: Johanne Nielsdatter, nr. 69
Familien Anders Pedersen/Karen Hansdatter Ved Anders dåb, den 22. sep. 1765, var fadderne: Jens i Lund Mølle, hans hustru og datter, Anders Brændgaard og Niels Larsen i Holing by.
Dom. Qasim. 1782, blev Anders Pedersen konfirmeret i Herning kirke.
Juni 1791 købte Anders sin fødegård, Brændgaard og hans mor boede resten af livet på aftægt hos ham. Der er åbenbart flere som, uden held, har forsøgt at finde Anders Pedersens dødssted og dato. Han burde jo være død i enten Bording eller Tjørring, men det ser det ikke ud til - og der er tilsyneladende heller ikke noget skifte efter ham. Der er noget mystisk ved hele forløbet. Både Anders Pedersens og Karen Hansdatter kommer jo fra såkaldt gode hjem, henholdsvis Brændgaard i Herning og Tjørring Østergaard. Men det er som om deres eget hjem går i opløsning. Parret får børn i Bording frem til 1805. Og fra 1814 bliver de konfirmeret i Snejbjerg, men bor formentlig i Tjørring enten hos familie der, eller de er ude at tjene. Og på et tidspunkt flytter Karen også til Tjørring - det er jo hendes fødesogn. Hvor hun bor i begyndelsen, ved jeg ikke, måske hos broderen i St. Lundgaard - hun står dog ikke fadder til hans børn (ikke engang til Karen i 1933), og det er jo også lidt underligt. I alle folketællinger fra 1834 og til hendes død i 1851 bor hun hos sønnen Peder Andersen i Tjørring Kirkegaard. Hun benævnes i hele perioden som enke, men det kan jo på den tid godt betyde fraskilt. Jeg har derfor prøvet at følge sønnen Peder i lægdsrullen, for at se om han, evt. sammen med faderen, har boet andre steder. Han er i Bording indtil 1818, hvor han som 18 årig også flytter til Tjørring, og der bliver han resten af sit liv. Tilsyneladende bor han de første år i Lundgaard. Heller ikke oplysninger om forældre ved børnenes konfirmationer giver noget om, hvorvidt Anders Pedersen på de tidspunkter er død. Og heller ikke noget brugbart om, hvor han evt. bor på den tid.

Samtlige personer i husstanden Ringkøbing, Hammerum, Herning, Brændgaard, , 20, FT-1787, C2819 Fødested:
Johanne Nielsdatter, 59, Enke, Bonde og gaardbeboer
Anders Pedersen, 21, hendes søn
Niels Pedersen, 15, hendes søn
Else Pedersdatter, 24, hendes datter
Oluf Nielsen, 48, Gift tjenestekarl, Inderste og gaar i dagleie
Inger Christensdatter, 46, Gift, hans Kone

Ringkøbing, Hammerum, Bording, Moeslund, , 3, FT-1801 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anders Pedersen 36 Gift Huusbonde Bonde og gaardbeboer
Karen Hansdatter 28 Gift Hans kone
Johanne Andersdatter 4 Ugift Deres børn
Karen Andersdatter 1 Ugift Deres børn
Appelone Pedersdatter 15 Ugift Tienestepige

Ringkøbing, Hammerum, Tjørring, Tjørring Bye, et Huus, Kirkegaard, 34, FT-1834 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Andersen 31 Gift lever af sin Jordlod
Ane Kjerstine Christensdatter 29 Gift hans Kone
Anders Pedersen 1 Ugift Deres Barn
Christen Svendsen 17 Gift Tjenestetyende
Karen Hansdatter 63 Enke Mandens Moder, der af ham forsørges død: 18/8 1814
Anders, s,a. Peder Andersen i Brændgaard, 11 mdr. 8 dg

Børn:
Johanne Andersdatter
Født: 1796 i Brændgaard
Døbt: 1 jan 1797 i Herning kirke
Død: 22 jan 1872 i Holing
Begravet: 30 jan 1872 i Herning sogn
Note: Døbt Fer. N. Anni Familier: Lars Christensen

Mette Andersdatter nr. 17
Født: 1799 i Brændgaard
Døbt: 6 okt. 1799 i Herning kirke
Konfirmeret: 1814 i Snejbjerg kirke
Død: 19 dec. 1846 i Sønderager
Begravet: 27 dec. 1846 i Herning kirkegård
Note: Ved sønnen Anders Christian Graversens konfirmation i Tjørring 1848, benævnes hun som afdød. Hun døde af mavekrampe.
Familier: Gravers Larsen

Karen Andersdatter
Født: 1800 i Moeslund
Døbt: 9 nov 1800 i Bording kirke
Konfirmeret: 1816 i Snejbjerg kirke
Død: 17 apr 1856 i Tjørring
Begravet: 23 apr 1856 i Tjørring kirkegård
Familier: Mand: Peder Knudsen Holdt Født: Ca 1797 i Ikast Død: 19 apr 1878 i Gildemose Begravet: 25 apr 1878 i Tjørring kirkegaard Beskæftigelse: Laase- og sognesmed Gift 6 feb 1828 i Tjørring kirke Hustru: Karen Andersdatter
Hendes far: Anders Pedersen
Hendes mor: Karen Hansdatter
Børn: Karen Marie Pedersen Født: 26 okt 1834 i Tjørring Døbt: 30 nov 1834 i Tjørring kirke
Anders Pedersen Født: 23 jun 1837 i Tjørring Døbt: 2 jul 1837 i Tjørring kirke
Peder Andersen Født: 1803 i Moeslund Døbt: 25 maj 1803 i Bording kirke Konfirmeret: 1818 i Snejbjerg kirke Stilling: Gårdmand MN° 2b Tjørring Note: vacc: 17 Apr 1816 af Krieger Næseskade ei Kiendelig (ss. 1824) indkaldt som Cuirasser 30. juni 1826 (XV 93
) Familier: Ane Kjerstine Christensdatter
Hans Østergaard Andersen Født: 1805 i Moeslund Døbt: 9 jun 1805 i Bording kirke Konfirmeret: 1821 i Snejbjerg kirke Død: 24 mar 1871 i Gjellerup Begravet: 2 apr 1871 i Gjellerup kirke Familier: Ane Pedersdatter

nr. 35
Karen Hansdatter
Født: 1765 i Tjørring
Døbt: 18. juli 1773 i Tjørring kirke
Død: 4. oktober 1851 i Tjørring
Begravet:10. oktober 1851 i Tjørring Kirkegaard
Note: Ved død: Aftægtskone hos sønnen husmand Peder Andersen Kirkegaardhus. Født i Østergaard i Tjørring.

Hendes far: Hans Jensen Østergaard
Hendes mor: Mette Thomasdatter

Ved Karens dåb, 18 juli 1773, blev hun båret af Thomas Sivebæks hustru.
Faddere var: Jens Brogaard, Christen Nørgård, Jens Sivebæks kone, Mads Østergaards kone og Hans Østergaards søster.
Konf. Dom. Qvasim. 1789, i Tjørring kirke.
Viet til Anders Pedersen, 31 marts 1793 i Tjørring kirke.
Den 4. okt. 1851, døde Karen Hansdatter, aftægtskone hos sønnen, husmand Peder Andersen i Kirkegaard.
Begravet den 10. okt. 1849

Parret får børn i Bording frem til 1805. Og fra 1814 bliver de konfirmeret i Snejbjerg, men bor formentlig i Tjørring enten hos familie der, eller de er ude at tjene. Og på et tidspunkt flytter Karen også til Tjørring - det er jo hendes fødesogn. Hvor hun bor i begyndelsen ved jeg ikke, måske hos broderen i St. Lundgaard - hun står dog ikke fadder til hans børn (ikke engang til Karen i 1933) og det er jo også lidt underligt.
I alle tællinger fra 1834 og til hendes død i 1851 bor hun hos sønnen Peder i Tjørring Kirkegaard. Hun benævnes i hele perioden som enke, men det kan jo på den tid godt betyde fraskilt.
Jeg har derfor prøvet at følge sønnen Peder i lægdsrullen, for at se om han, evt. sammen med faderen, har boet andre steder. Men nej, han er i Bording indtil 1818, hvor han som 18 årig også flytter til Tjørring, og der bliver han resten af sit liv. Tilsyneladende bor han de første år i Lundgaard.
Heller ikke oplysninger om forældre ved børnenes konfirmationer giver noget om, hvorvidt Anders Pedersen på de tidspunkter er død. Og heller ikke noget brugbart om, hvor han evt. bor på den tid
.

Ringkøbing, Hammerum, Tjørring, Tiørring Bye, , 1, FT-1787
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Østergaard 49 Gift Husbond Bonde og Gaardbeboer
Mette Thomasdatter 34 Gift Madmoder
Karen Hansdatter 14 Ugift Datter
Esther Kirstine Hansdatter 12 Ugift Datter
Thomas Hansen 10 Ugift Søn
Jens Hansen 8 Ugift Søn
Else Marie Hansdatter 5 Ugift Datter
Christen Hansen 3 Ugift Søn
Esther Jensdatter 84 Enke(mand) Husbonds moder "-"

Hendes far: Hans Jensen Østergaard
Hendes mor: Mette Thomasdatter
børn:
Johanne Andersdatter
Født: 1796 i Brændgaard
Døbt: 1 jan 1797 i Herning kirke
Død: 22 jan 1872 i Holing
Begravet: 30 jan 1872 i Herning sogn

Mette
For, : Anders Pedersen og Karen Hansdtr, i Brændgaard
Fadd, : Ester Hansdtr. bar b ., Hans Jensen og søn fra Tjørring, Hans Brændgaard, Elisabeth Andersdtr .
Født: 1799 i Brændgaard
Døbt: 6 okt. 1799 i Herning kirke
Død: 19 dec. 1846 i Sønderager
gift med
Begravet: 27 dec. 1846 i Herning kirkegård
Note: Ved sønnen Anders Christian Graversens konfirmation i Tjørring 1848, benævnes hun afdød.
Hun døde af mavekrampe.


Ringkøbing, Hammerum, Bording, Moeslund, , 3, FT-1801
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Anders Pedersen 36 Gift Huusbonde Bonde og gaardbeboer
Karen Hansdatter 28 Gift Hans kone
Johanne Andersdatter 4 Ugift Deres børn
Karen Andersdatter 1 Ugift Deres børn
Appelone Pedersdatter 15 Ugift Tienestepige

Ringkøbing, Hammerum, Tjørring, Tjørring Bye, et Huus, Kirkegaard, 34, FT-1834
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Andersen 31 Gift lever af sin Jordlod
Ane Kjerstine Christensdatter 29 Gift hans Kone
Anders Pedersen 1 Ugift Deres Barn
Christen Svendsen 17 Gift Tjenestetyende
Karen Hansdatter 63 Enke Mandens Moder der af ham forsørges

Folketælling 1840
Peder Andersen, 57 år, gift, husmand lever af sin jordlod, (alder er forkert, da han er født i 1803), så der skulle have stået 37 år
Ane Kirstine Christensdat, 36, gift, hans kone
Anders Pedersen, 7, Ugift, deres Børn
Karen Pedersen , 6, Ugift, deres Børn
Christen Pedersen , 4, Ugift , deres Børn
Niels Pedersen, 3, Ugift , deres Børn
Mette Pedersen, 1 , Ugift, deres Børn
Karen Hansdatter, 68, Enke, Mandens Moder, der af forsørges
Inger Christensdatter, 17, Ugift, Tjenestepige

Folketælling 1845.

Peder Andersen,42,Gift, huusmand, lever af sin jord, Bording Sogn, Ringkøbing Amt
Ane Kirstine Christensdatter, 40 , Gift, hans kone, her i sognet
Anders Pedersen, 12, Ugift, deres børn, her i sognet
Karen Pedersen, 11, Ugift, deres børn, her i sognet
Christen Pedersen, 9 , Ugift, deres børn , her i sognet
Niels Pedersen, 8 , Ugift, deres børn, her i sognet
Mette Pedersen, 6 , Ugift, deres børn, her i sognet
Inger Marie Pedersen, 4, Ugift, deres børn, her i sognet
Mads Christian Pedersen, 2, Ugift, deres børn, her i sognet
Karen Hansdatter, 72, Enke, huusfaderens moder, der af ham forsørges

Folketælling 1850.
Navn:
Karen Hansdatter, 76, Enke, Fødested: Her i Sognet
Mandens Moder, Aftægtskone af Stedet

nr. 16
Gravers Larsen:
Gravers Larsen af Gullestrup Herning Sogn blev
født d. 29. december 1806.
Han er søn af gårdmand Lars Thomasen og hustru Mette Nielsdatter.
Døbt d. 4. januar 1807 i Gullestrup
vaccineret for kokopper af vaccinatør Kriger d. 8. juli 1817
Konfirmeret i Gullestrup i året 1822
Gift med Mette Andersdatter af Østergaard i Tjørring Sogn født d. 14. september 1798 (Hun boede hos sine bedsteforældre i Østergaard i Tjørring. Hendes forældre Anders Pedersen og Karen Hansdtr., i Brændgaard)
Vidner: Gårdmanden Lars Thomasen i Herning og Christen Pedersen af Brogaard i Tjørring Sogn.
Død: d. 5. september 1846 som 44 årig. Døde af mange års tiltagende lammelser i lemmerne, han efterlader enke.
Begravet: 11. september 1846
han betegnes ved sin død, som husmand i Sønderager

Samtlige personer i husstanden

ringkoebing, Hammerum, Herning, Gullestrup, , , 9, FT-1801
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Lars Thomasen, 31, Gift, Huusbonde, Bonde og gaardbeboer,
Mette Nielsdatter, 28, Gift, Hans kone, ,
Thomas Larsen, 1, Ugift, Deres søn, ,

Samtlige personer i husstanden

ringkoebing, Hammerum, Herning, Sønderager, , et Huus, 40, FT-1834
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Gravers Larsen, 28, Gift, , Huusmd lever af sin Jord,
Mette Andersdatter, 35, Gift, , hans Kone,
Lars Gravesen, 4, Ugift, , deres Søn,

Samtlige personer i husstanden

ringkoebing, Hammerum, Herning, Sønderager, , et Huus, 2, FT-1840
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Gravers Larsen, 33, Gift, , Huusmand,
Mette Andersdatter, 40, Gift, , hans Kone,
Lars Gravesen, 9, Ugift, , deres Børn,
Anders Christian Gravesen, 7, Ugift, , deres Børn,
Jens Christian Gravesen, 3, Ugift, , deres Børn,

Samtlige personer i husstanden

Ringkøbing, Hammerum, Herning, Sønderager, , et Huus, 40, FT-1834
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Gravers Larsen, 28, Gift, , Huusmd lever af sin Jord,
Mette Andersdatter, 35, Gift, , hans Kone,
Lars Gravesen, 4, Ugift, , deres Søn,

Samtlige personer i husstanden

Ringkøbing, Hammerum, Herning, Sønderager, , et Huus, 94, FT-1845
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Graves Larsen, 38, Gift, , Huuseier, Jordlodden og Strømpebinding, give dem meget forrige Familie lever af Understøttelse ??, her i Sognet
Mette Andersdatter, 45, Gift, , Hans Kone, her i Sognet
Lars Gravesen, 15, Ugift, , Deres Børn, her i Sognet
Anders Christen Gravesen, 11, Ugift, , Deres Børn, her i Sognet
Jens Christen Gravesen, 7, Ugift, , Deres Børn, her i Sognet


Børn:
Mette Graversdatter
født: 13. december 1829 i Sønderager, Herning
død: 18. december 1829 i Sønderager, Herning
Lars Graversen
Født: 1 feb. 1831 i Sønderager
Døbt: 6 feb. 1831 i Herning kirke
konfirmeret: 31. marts 1845 i Herning Kirke.
gift: 18. april 1829 med Mette Andersdatter
død: 6. april 1907 i Herning
Note: FT1850: Tjenestekarl hos Jacob Andersen i Gullestrup.

Anders Christian Graversen
Født: 26 mar. 1834 i Sønderager
Døbt: 31 mar. 1834 i Herning kirke
Note: Ved konfirmationen. Hosbonde Ole Jørgensen i Sivebæk.

Jens Christian Graversen
Født: 3 okt.1837 i Sønderager Mark
Døbt: 15 okt. 1837 i Herning kirke


nr.17
Mette Andersdatter
døbt 20 . søndag e .trin. 1798
Forældre: Anders Pedersen og Karen Hansdatter, i Brændgaard
Faddere: Ester Hansdatter. bar b, Hans Jensen og søn fra Tjørring, Hans Brændgaard, Elisabeth Andersdatter.
Hun voksede op hos bedsteforældrene i Østergård i Tjørring
Mette Andersdatter
Født: 19. september 1798 i Brændgaard
Døbt: 6 okt 1799 i Herning kirke
Konfirmeret: 1814 i Snejbjerg kirke
Død: 19 dec 1846 i Sønderager
Begravet: 27 dec 1846 i Herning kirkegård
Hun blev gift med Gravers Larsen 18. April 1829
Note: Ved sønnen Anders Christian Graversens konfirmation i Tjørring 1848, benævnes hun afdød.

Hun døde af mavekrampe.
Hendes far: Anders Pedersen
Hendes mor: Karen Hansdatter
Børn:

Mette Graversdatter
født: 13. december 1829 i Sønderager, Herning
død: 18. december 1829 i Sønderager, Herning
Lars Graversen
Født: 1 feb. 1831 i Sønderager
Døbt: 6 feb. 1831 i Herning kirke
Konfirmeret: 31 mar. 1845 i Herning kirke
Note: FT1850: Tjenestekarl hos Jacob Andersen i Gullestrup.

Anders Christian Graversen
Født: 26 mar. 1834 i Sønderager
Døbt: 31 mar. 1834 i Herning kirke
Konfirmeret: 30 aug. 1848 i Tjørring kirke
Note: Ved konfirmationen. Hosbonde Ole Jørgensen i Sivebæk.

Jens Christian Graversen
Født: 3 okt. 1837 i Sønderager Mark
Døbt: 15 okt. 1837 i Herning kirke


Nr. 8
Lars Graversen
blev født d. 1. februar 1831 i Sønderager i Herning.
Han blev døbt d. 6. februar 1831 i Herning Kirke.
Lægdsrullen 1831 for Ringkøbing Amt. Herning nr. 228: Gravers Larsens søn Lars.
Han blev konfirmeret d. 31. marts 1845 i Herning Kirke.
Lars Graversen 19 3/4 år er den 1/11 1850 udrejst til Sunds. Har hidtil været tjenestekarl hos Jacob Andersen. Har meget godt skudsmål.
Han blev gift d. 27. december 1855 i Sunds Kirke med Else Johanne Christensen. Vidner ved brylluppet var: Jesper Christensen af Sunds og Thomas Larsen af Sønderås.
Han døde d. 6. februar 1907 i Tulstrup Vestermose.
Han blev begravet d. 14. februar 1907 på Sunds Kirkegård.
I Kirkebogen for Ikast er der noteret:
Aftægtsmand i Linaa, Sunds Sogn, Hammerum Herred. Født i Sønderager i Herning Sogn. Søn af husmand Gravers Larsen og hustru Mette Andersdatter. Begge Døde. Enkemand efter Else Johanne Christensdatter, med hvem, han sidst boede sammen med i Linaa.


I folketællingen 1901 er han bosat hos sin søn Gravers Larsen i Lille Østergaard i Linaa. Han står anført som aftægtsmand, der modtager alderdomsunderstøttelse.
I folketællingen 1906 bor han hos datteren Mette og hendes mand Gravers Petersen i Tulstrup, Ikast.

Han døde i Tulstrup Vestermose, Ikast d. 6. feb.1907 og blev begravet d. 14. februar 1907 på Sunds Kirkegård. Han betegnes som aftægtsmand i Linaa.


Samtlige personer i husstanden

Ringkøbing, Hammerum, Herning, Sønderager, , et Huus, 94, FT-1845
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested

Graves Larsen, 38, Gift, , Huuseier, Jordlodden og Strømpebinding, give dem meget forrige Familie lever af Understøttelse, her i Sognet
Mette Andersdatter, 45, Gift, , Hans Kone, her i Sognet
Lars Gravesen, 15, Ugift, , Deres Børn, her i Sognet
Anders Christen Gravesen, 11, Ugift, , Deres Børn, her i Sognet
Jens Christen Gravesen, 7, Ugift, , Deres Børn, her i Sognet

Samtlige personer i husstanden

Ringkøbing, Hammerum, Herning, Gullerup, , Gaard, 127, FT-1850
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Jacob Andersen, 38, Gift, , Gaardmand, Huusfader, Her i Sognet
Inger Marie Ibsen, 26, Gift, , hans Kone, Her i Sognet
Lars Graversen, 19, Ugift, hans Tjenestekarl, Her i Sognet
Kirstine Maria Jensen, 25, Ugift, , Tjenestepige, Nøvling
Ane Christensen, 11, Ugift, , Tjenestepige, Sneiberg


Lars Graversen 19 3/4 år er den 1/11 1850 udrejst til Sunds. Har hidtil været tjenestekarl hos Jacob Andersen.  Har meget godt skudsmål.

Ringkøbing, Hammerum, Sunds, Sønderaas bye, En gaard, 16, FT-1855, D3663
Thomas Larsen, 56, Gift, Gaardmand, huusfader, Herning Sogn
Else Marie Knudsdatter,33,Gift, Hans kone, Her i Sognet
Mette Chatrine Thomsen, 1, Ugift, Deres datter, Her i Sognet
Lars Gravesen, 25, Ugift, Tjenestefolk, Herning Sogn
Mette Nielsen, 19, Ugift, Tjenestefolk, Herning Sogn
Lars Larsen, 13, Ugift, Tjenestefolk, Ikast Sogn

Ringkøbing, Hammerum, Sunds, Lindaae by, Et huus, 1, FT-1860, D3668
Navn:Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Lars Graversen, 30, Gift, Huusmand, huusfader, Herning, Ringkjøbing Amt
Else Johanne Christensen, 35 , Gift, Hans kone, Her i Sognet
Mette Larsen , 4, Ugift, Deres barn, Her i Sognet

Ringkøbing, Hammerum, Sunds, Linaae bye, Huus, 63, FT-1870, D3673
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Lars Graversen, 39, Gift, Huusfader, Jorbruger, Herning
Else Johanne Christensen ,44, Gift, Huusmoder, Sunds
Mette Larsen, 13, Ugift, Barn, Sunds
Christen Larsen, 9 , Ugift, Barn, Sunds
Graves Larsen , 4, Ugift, Barn, Sunds

Samtlige personer i husstanden

ringkoebing, Hammerum, Sunds, Linaa By,, , et Huus, 1, FT-1880
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested

Lars Gravesen, 48, Gift, Huusfader Huuseier, Herning
Else Johanne Christensen, 54, Gift, Huusmoder Hans Kone, Her i Sognet [Sunds]
Mette Larsen, 23, Ugift, Deres Børn, Her i Sognet [Sunds]
Christen Larsen, 19, Ugift, Deres Børn, Her i Sognet [Sunds]
Gravers Larsen, 14, Ugift, Deres Børn, Her i Sognet [Sunds]

Jesper Christensen er broder til Else Johanne Christensdatter.
Jesper Christensen ungkarl af Sunds, 23 år blev d. 25. maj 1831 gift af Dalgaard med Lene Catrine Jørgensdatter af Sunds. Vidner var: Laurs Pedersen møller i Sunds, Jørgen Nielsen gårdmand i Sunds

Gift d. 27. december 1855 i Sunds Kirke. Vidner ved brylluppet var: Jesper Christensen af Sunds og Thomas Larsen af Sønderås.


Børn af : Lars Graversen og Else Johanne Christensen er:

Christen Larsen, født 22. April, 1860, Sunds, død 26. Juli, 1944, Herning.
Mette Larsen, født 23. december1856
Gravers Larsen, født 23. februar 1865,

Folketælling 1890 for Sunds
Lars Gravesen, Mand, 59, 1831, Gift, Husfader
Else Johanne Christensen, Kvinde, 65, 1825, Gift, Husmoder
Gravers Larsen, mand, 24, 1866, ugift, barn

Folketælling 1901. Lille Østergaard i Linaa, Sunds
Gravers Larsen, født 23. februar 1865, husmand
Ane Kathrine Kirkeby, født 8. marts 1864 i Ikast, tilflyttet 1886 fra Ikast
Lars Larsen, født 27. marts 1893, døbt d. 30 marts i Sunds Kirke. (fadderne var: Husmandskone Mette Larsen, Ikast, pige Mette Sørensen, Linaa, Husmand Gravers Larsen og Peder Kristensen, Ikast, ungkarl Kristen Sørensen, Bording.
Søren Peder Larsen, født 20. december 1896, døbt d. 26. december 1896 i Sunds,
faddere var: husmand Kristen Sørensen og hustru Katrine Jensen af Ilskov, husmand Laurits Nielsen Sørensen og hustru Katrine Nielsen af Agerskov i Bording.
Lars Graversen, født 1. februar 1865 i Herning, aftægtsmand

I folketællingen 1906 bor han hos datteren Mette og hendes mand Gravers Petersen i Tulstrup, Ikast.

Ringkøbing, Hammerum, Sunds, Linaa, Lille Østergaard. 11e, 4113677, FT-1906, S3150
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Gravers Larsen ,40, 23-2-1865 1865, Gift, Husfader, Husejer
Ane Kathrine Kirkeby, 41, 8-3-1864 1864, Gift, Husmoder
Lars Larsen, 12, 27-3-1893 1893, Ugift, Barn
Søren Peder Larsen, 9, 20-12-1896 1896, Ugift, Barn
Lars Graversen, 75, 1-2-1831 1831, Enkemand, Slægtning, Alderdomsunderstøttelse


børn:
Christen Larsen,
født: April 22, 1860, Sunds,
Konfirmeret: 31. marts 1845 i Sunds
gift: 27. december 1855 i Sunds
død: 26. juli, 1944, Herning. nr. 16

Mette Larsen, født d. 23. december 1856 i Linaa, Sunds
døbt: d. 26. december 1856 i Sunds
Konfirmeret: d.16. april 1870. Hun fik karaktererne g og mg.
Gift med: Gravers Larsen, b. i Sunds kirke
død:

Gravers Larsen:
blev født d. 23. februar 1865 i Linaa i Sunds.
Han blev døbt d. 5. marts 1865 i Sunds Kirke.


nr. 9
Else Johanne Christensen
er født i Sunds d. 20. maj 1825 og døbt samme dag af præsten.
Hendes forældre var Christen Jespersen (nr. 18 og nr. 19) og hustru Christence Laursdatter.
Hun blev konfirmeret d. 26. april 1840 i Sunds Kirke.
Hun blev gift med Lars Graversen d. 27. december 1855 i Sunds.
Hun døde d.18. marts 1892 og blev begravet d. 24. marts på Sunds Kirkegård. Hun blev 66 år.
Hun betegnes som husmandskone. Hun blev 66 år.

Samtlige personer i husstanden

Ringkøbing, Hammerum, Sunds, Sunds, , Gaard, 45, FT-1850
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Thomas Laursen, 30, Gift, , Gaardmand, Møller, Her i Sognet
Maren Johannesdatter, 27, Gift, , Hans Kone, Ikast
Maren Thomasen, 3, Ugift, , deres Datter, Her i Sognet
Hans Christian Christensen, 31, Ugift, , Tjenestekarl, Her i Sognet
Knud Christensen, 18, Ugift, , Tjenestedreng, Gjellerup
Thomas Madsen, 21, Ugift, , Tjenestekarl, Gjellerup
Edel Johanne Laursdatter, 24, Ugift, , Tjenestepige, Her i Sognet
Else Johanne Christensdatter, 25, Ugift, , Tjenestepige, Her i Sognet
Karen Troelsen, 15, Ugift, , Tjenestepige, Gjellerup
Thomas Christensen, 28, Ugift, , Smed, Sunds
Laust Pedersen, 79, Enke, , Aftægtsmand, Brande, Veile Amt

Ringkøbing, Hammerum, Sunds, Linaae bye, Huus, 63, FT-1870, D3673
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Lars Graversen, 39, Gift, Huusfader, Jorbruger, Herning
Else Johanne Christensen ,44, Gift, Huusmoder, Sunds
Mette Larsen, 13, Ugift, Barn, Sunds
Christen Larsen, 9 , Ugift, Barn, Sunds
Graves Larsen , 4, Ugift, Barn, Sunds


ringkoebing, Hammerum, Sunds, Linaa By,, , et Huus, 1, FT-1880
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Lars Gravesen, 48, Gift, Huusfader Huuseier, , Herning
Else Johanne Christensen, 54, Gift, Huusmoder Hans Kone, , Her i Sognet [Sunds]
Mette Larsen, 23, Ugift, Deres Børn, Her i Sognet [Sunds]
Christen Larsen, 19, Ugift, Deres Børn, Her i Sognet [Sunds]
Gravers Larsen, 14, Ugift, Deres Børn, Her i Sognet [Sunds]

Ringkøbing, Hammerum, Sunds, Linaa, , 59, FT-1890, D3855
Lars Gravesen, 59, G , Husfader , Herning
Else Johanne Christensen, 65, G, Husmoder, Sunds
Gravers Larsen, 24, U , Barn , Sunds


børn:
Mette Larsen,
født d. 23. december 1856 i Linaa, Sunds
døbt: d. 26. december 1856 i Sunds
Konfirmeret: d.16. april 1870. Hun fik karaktererne g og mg.
Gift med: Gravers Larsen, b. i Sunds kirke
død:

Christen Larsen,
født: April 22, 1860, Sunds,
Konfirmeret:
gift:
død: 26. juli, 1944, Herning. nr. 16


Gravers Larsen:
blev født d. 23. februar 1865 i Linaa i Sunds.
Han blev døbt d. 5. marts 1865 i Sunds Kirke.

nr. 4
Christen Larsen
Sunds kirkebog 1858-1875 opslag 9 nr.6
Christen Larsen blev født d. 22. april 1860 i Sunds.
Christens far var husmand Lars Graversen og moderen var Else Johanne Christensen. (nr. 8 og 9)
Christen blev døbt d. 26. maj 1860
faddere var: pige Stence Jespersen( Jesper Christensens datter), pige Maren Christensen i Sunds, gårdmand: Jesper Christensen i Sunds( bror til bruden), husmand: Mikkel Jensen, ungkarl: Christen Laursen i Linaa
Trinitatis søndag blev moderen indledt.
Sunds Kirkebog 1858-1875 opslag 97 nr. 9:
Christen blev konfirmeret d. 20. april 1873 i Sunds Kirke. Kundskab g-, opførsel mg
Sunds kirkebog 1874-1888 opslag 113 nr. 6:
Christen blev gift med Mette Kirstine Larsen d. 11. nov. 1884.
Vidner var Lars Graversen og Lars Christensen.
Christen var 24 år og Mette var 27 år.
Herning Kirkebog 1940-1945 opslag 86 nr. 69:
død d. 26. juli 1944 i Herning.
begravet d. 2. august 1944 på Gjellerup Kirkegaard.

Christen betegnes ved sin død som aldersrentenyder. Han dør på De Gamles Hjem i Herning som enkemand efter Mette Kirstine Larsen, der døde i Gjellerup Sogn d. 12. december 1928.
Christen boede tidligere i Fonnesbechs gade 9 i 1944. Han flyttede til denne adresse i 1940 i følge Folketællingen i 1940.

Folketælling 1940: Fonnesbechsgade 9: Christen Larsen f. i Linaa, Sunds

Børn:

Lars Christian Nørgaard Larsen
født 29.9. 1885, døbt d. 11.10. 1885 i Sunds Kirke.
Faddere var: Jens Laursens hustru i Linaa, pige Mette Sørensen, husmand Lars Graversen, ungkarl Gravers Larsen, Christen Sørensen, alle i Linaa
Konfirmeret: d. 1. oktober 1899 i Tjørring Kirke. Det bemærkes her, at han er søn af husmand Christen Larsen og hustru Mette Kirstine Larsen Linaa i Sunds sogn (nu husmandsfolk i Gjellerup Sogn). Husbond Gårdmand Kristen Hauge Kristensen af Ørnhoved.
Han døde d. 27. juli 1945

Karen Marie Larsen,
født 25.11. 1888,
døbt i hjemmet d. 25. november 1888, fremstillet i kirken d. 26. december 1888.
Fadderne var: Kone Mette Larsen, Gjellerup, Pedersine Kristensen, Gårdmand Frederik Damholt, Gjellerup, Martinus Pedersen
konfirmeret: i Gjellerup Kirke d, 19. april 1903. Familien boede da på Sønderbjerg
Lars Larsen,
født 23.07.1892,
døbt 24. juli 1892 i Sunds Kirke
fadderne var: Husmandskone Mette Larsen i Ikast, Husmandskone Ane Katrine Kirkeby i Linaa, Husmand Gravers Kristensen i Ikast, Husmand Gravers Larsen i Linaa
konfirmeret: 30.9. 1906. Han gør tjeneste ved Gårdmand Kristian Jepsen af Lundgaarde.

Johan Larsen,
født 18.06.1895 i Sønderbjerg i Gjellerup ,
døbt d. 23. juni 1895 i Gjellerup Kirke,
Konfirmeret: d. 5. oktober 1909 i Gjellerup Kirke
gift: d. 11. okt. 1919 i Gjellerup med Maren Mortensen.
død 21 Feb. 1969 på Centralsygehuset i Holsebro, begravet på Holstebro Kirkegård

Jensine Petrea Larsen,
født 20.03. 1897,
døbt 25. 4. 1897 i Gjellerup Kirke
Faddere: Gårdmand Ole Frølund Andersen og hustru Else Marie Andersen i Gjellerup, husmand Niels Peder Kristensen og hustru inger Marie Kristensen i Gjellerup.
Konfirmeret: d. 2. april 1911 i Gjellerup Kirke.
død: 12. maj 1983 i Klostergade 4, Faaborg
Død på Fåborg Sygehus og begravet i Fåborg.

Axel Marinus Larsen,
Født: 7. november 1899 44 42 - Gjellerup,
Død: 18. december 1899

Axel Marinus Larsen,
født 23.02 1901,
døbt d. 24. februar 1901 i Gjellerup Kirke
Fadderne var: Kone Karen Pedersen, Lundgård, husmand Jens Kristian Andersen og hustru Abelone Sørensen af Sønderbjerg, ungkarl Lars kristian Larsen af Sønderbjerg.
konfirmeret: d. 11. april 1915 i Gjellerup Kirke.
Død og begravet i Fredericia

Maren Larsen,
Født: 25. oktober 1902, Maren blev hjemmedøbt. Moderen var 45 år.
Maren døde før fremstilling i kirken d. 3. november 1902

Ved folketællingen i 1901 er familien flyttet til Sønderbjerg i Gjellerup Sogn. De er tilkommet i 1892 fra Linaa i Sunds Sogn.
Christen Larsen, født d. 22.4. 1860 i Sunds, landbrug og mælkekusk
Mette Kirstine Larsen, født 1.9.1858 i Sunds, husmoder
Lars Chr. Nørgaard Larsen, født 29.9. 1884 i Linaa, Sunds
Karen Marie Nørgaard Larsen født d. 25.10. 1888 i Linaa, Sunds
Johan Larsen, født d. 18.6. 1895 i Gjellerup
Petra Larsen f. 20.3. 1896 i Gjellerup

Ved folketællingen 6. februar 1906 Gjellerup, Sønderbjerg
Kristjan Larsen. landmand. De nævnte datoer for fødselsdag og år passer ikke
Mette Kjerstine Larsen, 1.9. 1858 (skulle have været 1857), husmoder
Karen Marie Larsen, 25.10.1888, barn
Lars Larsen, 23.7. 1892
Johan Larsen,18.6. 1895, barn
Jensine Petrea Larsen, barn
Aksel Marinus Larsen, barn

Ved folketællingen 1. februar 1911
Gjellerup by:
Christen Larsen, 22.4.1860, husfader, landbruger
Mette Kirstine Larsen, 1.8. 1857, husmoder
Johan Larsen, 20.6.1895 , ( der skulle have stået d. 18.6. 1895)
Jensine Petrea Larsen, 20.3.1897,
Aksel Marinus Larsen, 23.2 1901

Ved folketællingen 1. februar 1916
Christen Larsen, landbrug og mælkekusk
Mette Kjerstine Larsen, husmoder

Ved folketællingen d. 1. februar 1921 for Gjellerup nr. 27
Christen Larsen, f. 4.4.1860 i Sunds, brødkusk
Mette Kirstine Larsen, f. 1.9.1857 i Gjellerup, husmoder, ernærer sig ved husflid
Aksel Larsen f. 21.2. 1901 i Gjellerup
(Her er nævnt, at familien er ankommet fra Sunds i 1894, mens folketællingen i 1901 siger 1892)

Ved barnebarnet Astrid Alvilda Larsens barnedåb i 1925 i Assing Kirke er Rentier Kristian Larsen fadder

Ved folketællingen d. 5. november 1925 nr. 197
Kirkeby, Gjellerup
Kristen Larsen, f. 22.4. 1860 i Sunds
Mette Kirstine Larsen. f. 1.9.1858 Gjellerup, husfader og fiskehandler

Folketælling 1930.
Kristian Larsen, Mand, 68, 1862 (er født i 1860), Enke(mand), Husfader Fiskehandler
Kjerstine Ane Brink, Kvinde, 63, 1867, Enke(mand), Husassistent

Som det ses har Christen beskæftiget sig med mange gøremål. Familien ejede et lille husmandssted, som krævede, at Christen skulle tjene lidt ekstra ved siden af, for at skaffe brød på bordet. Han handlede også en overgang med heste, men stoppede med det, da han blev sparket på det ene ben. Såret, han fik, ville ikke læges, så det førte til koldbrand i benet. Han ville ikke have benet amputeret, som han sagde, at når han skulle mødes i himmelen med sin afdøde kone, ville han have begge ben i behold. Efter konens død, flyttede han til Herning, hvor han tjente lidt ekstra til sin pension ved at sælge æbler på torvet. H.C. Hansen skrev i en artikel om ham og hans liv, da han fyldte 80 år, hvor han blev kaldt ”Æ gammel æblehandler”.

Jeg husker ham som en elskværdig mand med en rungende latter. Når han kom på besøg, husker jeg, at han løftede mig højt op i luften og lo. Jeg kan huske, at jeg stak hænderne ind under hans sorte vest og hold fast i ”måtten”, han havde der. Jeg ser ham for mig komme gående med en sæk på ryggen. Han havde altid æbler med, når han kom. Jeg var kun 3-4 år, men jeg husker disse små episoder med glæde. Jeg husker også, at vi altid fik sylte, når han kom, så det har sikkert været i forbindelse med højtider, konfirmationer eller lignende.

nr. 5.
Mette Kirstine Larsen
blev født d. 1. september 1857,
hjemmedøbt d. 10. september 1857,
fremstillet i kirken d. 25. oktober 1857. Datter af gårdmand Lars Sahlholt Christensen og Karen Laursdatter i Birk.
faddere: pigen Ane Larsdatter i Birk, pigen Larsine Jacobsen , Peder Lauridsen i Skovby, Gårdmand Mads Jensen i Birk
ungkarl Jens Westergaard Pedersen
Mette blev konfirmeret d. 1. oktober 1871 i Gjellerup Kirke med karaktererne g og mg.
Hun blev gift med Christen Larsen d. 11. november 1883. Vidner var Lars Graversen og Lars Christensen.
Hun døde d. 12. december 1928 i Gjellerup og er begravet d. 17.12. 1928 på Gjellerup Kirkegaard. I kirkebogen er dødsårsagen noteret til at være lungebetændelse. Hun blev 71 år. Hun var næsten blind da hun døde.
Jeg har aldrig kendt min farmor, da hun døde før jeg blev født, men min ældste søster har fortalt om hende. Hun var en elskelig kvinde, der tog hånd om sin familie med stor kærlighed.

Børn:

Lars Christian Nørgaard Larsen født 29.9. 1885, døbt d. 11.10. 1885 i Sunds Kirke.
Faddere var: Jens Laursens hustru i Linaa, pige Mette Sørensen, husmand Lars Graversen, ungkarl Gravers Larsen, Christen Sørensen, alle i Linaa
Konfirmeret: d. 1. oktober 1899 i Tjørring Kirke. Det bemærkes her, at han er søn af husmand Christen Larsen og hustru Mette Kirstine Larsen Linaa i Sunds sogn (nu husmandsfolk i Gjellerup Sogn). Husbond Gårdmand Kristen Hauge Kristensen af Ørnhoved.
Han døde d. 27. juli 1945

Karen Marie Larsen, født 25.11. 1888, døbt i hjemmet d. 25. november 1888, fremstillet i kirken d. 26. december 1888.
Fadderne var: Kone Mette Larsen, Gjellerup, Pedersine Kristensen, Gårdmand Frederik Damholt, Gjellerup, Martinus Pedersen
konfirmeret: i Gjellerup Kirke d, 19. april 1903. Familien boede da på Sønderbjerg

Lars Larsen, født 23.07.1892, døbt 24. juli 1892 i Sunds Kirke
fadderne var: Husmandskone Mette Larsen i Ikast, Husmandskone Ane Katrine Kirkeby i Linaa, Husmand Gravers Kristensen i Ikast, Husmand Gravers Larsen i Linaa
konfirmeret: 30.9. 1906. Han gør tjeneste ved Gårdmand Kristian Jepsen af Lundgaarde.

Johan Larsen, født 18.06.1895 i Sønderbjerg i Gjellerup , døbt d. 23. juni 1895 i Gjellerup Kirke,
Konfirmeret: d. 5. oktober 1909 i Gjellerup Kirke
gift: d. 11. okt. 1919 i Gjellerup med Maren Mortensen.
død 21 Feb 1969 på Centralsygehuset i Holsebro, begravet på Holstebro Kirkegård

Jensine Petrea Larsen, født 20.03. 1897, døbt 25. 4. 1897 i Gjellerup Kirke
Faddere: Gårdmand Ole Frølund Andersen og hustru Else Marie Andersen i Gjellerup, husmand Niels Peder Kristensen og hustru inger Marie Kristensen i Gjellerup.
Konfirmeret: d. 2. april 1911 i Gjellerup Kirke.
død: 12. maj 1983 i Klostergade 4, Faaborg
Død på Fåborg Sygehus og begravet i Fåborg.

Axel Marinus Larsen, Født: 7. november 1899 44 42 - Gjellerup, Død: 18. december 1899

Axel Marinus Larsen, født 23.02 1901, døbt d. 24. februar 1901 i Gjellerup Kirke
Fadderne var: Kone Karen Pedersen, Lundgård, husmand Jens Kristian Andersen og hustru Abelone Sørensen af Sønderbjerg, ungkarl Lars kristian Larsen af Sønderbjerg.
konfirmeret: d. 11. april 1915 i Gjellerup Kirke.
Død og begravet i Fredericia

Maren Larsen, Født: 25. oktober 1902, Maren blev hjemmedøbt. Moderen var 45 år. Maren døde før fremstilling i kirken d. 3. november 1902


nr. 5.
Mette Kirstine Larsen

blev født d. 1. september 1857,
hjemmedøbt d. 10. september 1857,
fremstillet i kirken d. 25. oktober 1857.
Datter af gårdmand Lars Sahlholt Christensen og Karen Laursdatter i Birk.
faddere: pigen Ane Larsdatter i Birk, pigen Larsine Jacobsen , Peder Lauridsen i Skovby, Gårdmand Mads Jensen i Birk ungkarl Jens Westergaard Pedersen
Mette blev konfirmeret d. 1. oktober 1871 i Gjellerup Kirke med karaktererne g og mg.
Hun blev gift med Christen Larsen d. 11. november 1883. Vidner var Lars Graversen og Lars Christensen.
Hun døde d. 12. december 1928 i Gjellerup og er begravet d. 17.12. 1928 på Gjellerup Kirkegaard. I kirkebogen er dødsårsagen noteret til at være lungebetændelse. Hun blev 71 år. Hun var næsten blind, da hun døde.
Jeg har aldrig kendt min farmor, da hun døde før jeg blev født, men min ældste søster har fortalt om hende. Hun var en elskelig kvinde, der tog hånd om sin familie med stor kærlighed.

Børn:

Lars Christian Nørgaard Larsen
født 29.9. 1885,
døbt d. 11.10. 1885 i Sunds Kirke.
Faddere var: Jens Laursens hustru i Linaa, pige Mette Sørensen, husmand Lars Graversen, ungkarl Gravers Larsen, Christen Sørensen, alle i Linaa
Konfirmeret: d. 1. oktober 1899 i Tjørring Kirke. Det bemærkes her, at han er søn af husmand Christen Larsen og hustru Mette Kirstine Larsen Linaa i Sunds sogn (nu husmandsfolk i Gjellerup Sogn). Husbond Gårdmand Kristen Hauge Kristensen af Ørnhoved.
Han døde d. 27. juli 1945

Karen Marie Larsen,
født 25.11. 1888,
døbt i hjemmet d. 25. november 1888, fremstillet i kirken d. 26. december 1888.
Fadderne var: Kone Mette Larsen, Gjellerup, Pedersine Kristensen, Gårdmand Frederik Damholt, Gjellerup, Martinus Pedersen
konfirmeret: i Gjellerup Kirke d, 19. april 1903. Familien boede da på Sønderbjerg

Lars Larsen,
født 23.07.1892, døbt 24. juli 1892 i Sunds Kirke
fadderne var: Husmandskone Mette Larsen i Ikast, Husmandskone Ane Katrine Kirkeby i Linaa, Husmand Gravers Kristensen i Ikast, Husmand Gravers Larsen i Linaa
konfirmeret: 30.9. 1906. Han gør tjeneste ved Gårdmand Kristian Jepsen af Lundgaarde.

Johan Larsen,
født 18.06.1895 i Sønderbjerg i Gjellerup ,
døbt d. 23. juni 1895 i Gjellerup Kirke,
Konfirmeret: d. 5. oktober 1909 i Gjellerup Kirke
gift: d. 11. okt. 1919 i Gjellerup med Maren Mortensen.
død 21 Feb. 1969 på Centralsygehuset i Holsebro, begravet på Holstebro Kirkegård

Jensine Petrea Larsen,
født 20.03. 1897, døbt 25. 4. 1897 i Gjellerup Kirke
Faddere: Gårdmand Ole Frølund Andersen og hustru Else Marie Andersen i Gjellerup, husmand Niels Peder Kristensen og hustru inger Marie Kristensen i Gjellerup.
Konfirmeret: d. 2. april 1911 i Gjellerup Kirke.
død: 12. maj 1983 i Klostergade 4, Faaborg
Død på Fåborg Sygehus og begravet i Fåborg.

Axel Marinus Larsen,
Født: 7. november 1899 44 42 - Gjellerup, Død: 18. december 1899

Axel Marinus Larsen,
født 23.02 1901, døbt d. 24. februar 1901 i Gjellerup Kirke
Fadderne var: Kone Karen Pedersen, Lundgård, husmand Jens Kristian Andersen og hustru Abelone Sørensen af Sønderbjerg, ungkarl Lars kristian Larsen af Sønderbjerg.
konfirmeret: d. 11. april 1915 i Gjellerup Kirke.
Død og begravet i Fredericia

Maren Larsen,
Født: 25. oktober 1902,
Maren blev hjemmedøbt. Moderen var 45 år.
Maren døde før fremstilling i kirken d. 3. november 1902

Nr. 2
Johan Larsen
blev født d. 18. juni 1895 i Gjellerup. Hans far og mor var Husmand kristen Larsen og Mette Kirstine Larsen af Sønderbjerg. Moderen var 37 år.
Johan blev døbt d. 23. juni 1895 i Gjellerup Kirke.
Faddere var: Husmand Gravers Larsen og hustru, Katrine Kirkeby i Linaa, husmand Gravers Peder Kristensen og hustru Mette Larsen i Tulstrup
Johan blev konfirmeret d. 5. oktober 1909
Fra Kirkebogen:
Ungkarl og arbejdsmand Johan Larsen af Studsgaard født i Sønderbjerg, Gjellerup Sogn, født d. 18.6.1895 som søn af husmand Kristen Larsen og hustru Mette Kirstine Larsen af Sønderbjerg. 24 år.
Pige Maren Mortensen af Sunds, født i Aulum d. 9.9.1898, datter af husmand Søren Kristian Mortensen og hustru Karen Jensen af Aulum. 20 år.
Gift d. 11. okt. 1919 i Gjellerup med Maren Mortensen. Kongebrev af 29. september 1919. Attest fra Gjellerup Sogneråd af 11. september 1919
død d. 21 feb. 1969 på Holstebro Sygehus
begravet på Holstebro Kirkegård d. 25. februar 1969.

Ved folketællingen i 1901 er familien flyttet til Sønderbjerg i Gjellerup Sogn. De er tilkommet i 1892 fra Linaa i Sunds Sogn.
Christen Larsen, født d. 22.4. 1860 i Sunds, landbrug og mælkekusk
Mette Kirstine Larsen, født 1.9.1858 i Sunds, husmoder
Lars Chr. Nørgaard Larsen, født 29.9. 1884 i Linaa, Sunds
Karen Marie Nørgaard Larsen født d. 25.10. 1888 i Linaa, Sunds
Johan Larsen, født d. 18.6. 1895 i Gjellerup
Petra Larsen f. 20.3. 1896 i Gjellerup

Ved folketællingen 6. februar 1906 Gjellerup, Sønderbjerg
Kristjan Larsen. landmand. De nævnte datoer for fødselsdag og år passer ikke
Mette Kjerstine Larsen, 1.9. 1858 (skulle have været 1857), husmoder
Karen Marie Larsen, 25.10.1888, barn
Lars Larsen, 23.7. 1892
Johan Larsen,18.6. 1895, barn
Jensine Petrea Larsen, barn
Aksel Marinus Larsen, barn

Ved folketællingen 1. februar 1911
Gjellerup by:
Christen Larsen, 22.4.1860, husfader, landbruger
Mette Kirstine Larsen, 1.8. 1857, husmoder
Johan Larsen, 20.6.1895 , ( der skulle have stået d. 18.6. 1895)
Jensine Petrea Larsen, 20.3.1897,
Aksel Marinus Larsen, 23,2, 1901

Ved folketællingen 1916: Er Johan flyttet hjemmefra formodentligt til Studsgaard, men der findes ikke en særskilt folketælling for Studsgaard i 1916.

Ved folketællingen i 1. februar 1921 over Olling, Assing Sogn

Folketælling 5. nov. 1925
Olling, Assing
nr. 30.d.4
Johan Larsen f. 18.6.1895 i Gjellerup, Landmand
Maren Larsen, f. 9.9.1898 i Aulum, hustru
Søren kristian Larsen, f. 7.11.1921 i Gjellerup
Metha Kirstine Larsen, f. 20.2.1923, Gjellerup
Astrid Alvilda Larsen, 17.1. 1925, Gjellerup
Karen Mortensen, f. 13.1 1918 i Aulum

Folketælling 1930: Gjellerup
Johan Larsen, Maren Larsen
Karen Larsen, f. 13.1.1919 (1918) i Aulum
Søren Kr. Larsen, f. 7.10.1921
Metha Kirstine Larsen f. 20.2.1923 i Assing
Astrid Alvilda Larsen, f. 17.1. 1925
Martha Katrine Larsen, f. 18.7.1926 i Assing
Aksel Kristian Larsen f. 21.7.1830 i Gjellerup

Folketælling 1940: Gjellerup, Birk nr. 166
Familien i 1940: Johan, Maren, Søren Kr., Metha, Martha, Aksel, Bendt, Svend Aage, Knud Erik,
Faderen ernærer sig som Jord og Beton arbejder.
I Hammerum Herredsfoged Lægdsruller med til- og afgang 1895, står der:
43. Johan Larsen f. 18. juni 1895, Faderens navn: Kristen Larsen
under vedtegninger i 1917: tjenestefri, def. ryg. Undertegnet U.P.

Johan gik i skole i Gjellerup, men det betragtede han nærmest som en tvang. Han elskede at farte omkring og handle med alt mellem himmel og jord. Han var meget arbejdsom og fandt altid på noget at lave. Han havde en sjælden evne til både at kunne finde vand og kul, og på sine gamle dage, var der flere, der benyttede sig af hans evner f.eks. Entreprenør Winter Christensen.
Han mødte Maren Mortensen fra Aulum. De giftede sig, og en tid boede de hos Johans forældre, der havde en gård i Gjellerup. Johans mor så dårligt, så Maren var hende en stor hjælp.
De fik selv flere ejendomme.
Børneflokken voksede. De fik i alt sammen 13 børn, hvoraf to døde som små. De er begge begravet i samme grav som deres bedstemor og bedstefar ( Chresten Larsen og Mette Kirstine Larsen) på Gjellerup Kirkegaard. Familien boede mange forskellige steder i Gjellerup- Hammerum området. Senere flyttede de til bl.a. Sinding, Snejbjerg, Tvis og Olling.
I Olling købte de en ejendom beliggende ned til åen. Ejendommen brændte ned efter et lynnedslag, og da der ikke var tegnet en brandforsikring, var det ikke muligt at bygge ejendommen op igen. Familien beholdt dog jorden.
Under 2. verdenskrig arbejdede Johan i kullejerne i Søby. Han tjente så gode penge, at han var i stand til at købe en ny ejendom i Olling ved Kibæk.( Højkilde). Han fik vrøvl med hjertet, og man besluttede sig til at flytte til Holstebro.  Sønnen Aksel var blevet uddannet til gartner og var blevet ansat hos en gartner i Holstebro. Da denne gartner ville sælge gartneriet, foreslog Aksel sin far at købe stedet. Så familien flyttede til Tangsvej 31, hvor der blev bygget et nyt moderne hus. Her var der både koldt og varmt vand, radiatorer og ikke mindst et dejligt badeværelse. Det havde familien aldrig haft før.
Johan kørte ud med hestevogn og solgte blomster og grøntsager. Desuden havde man en standplads på Storetorv, hvor der hver lørdag var marked. Det var dårlige tider for gartneri, så det blev afhændet, da store dele af stedets jord blev eksproprieret.
Johan prøvede igen lykken i brunkullene. Han kom til at arbejde sammen med Winther Christensen og kulcentralen. Efter dette eventyr, hvor Johan blev snydt at kulcentralen, der gik konkurs, begyndte Johan at harpe grus. Han drænede også marker for landmænd.
Johan havde aldrig svært ved at finde arbejde. Han var en meget ihærdig mand, og han gik ikke af vejen for at arbejde 12 timer om dagen og cykle 20 km for at komme på arbejde.
Han var en livsglad mand, der elskede et godt slag kort, og han elskede at være sammen med sin store familie.
Han kunne fortælle, så alle lyttede, og især de mange børnebørn kan berette om skrækindjagende historier, som Johan digtede på stående fod og hele tiden digtede en fortsættelse til. Selv de voksne børn og børnebørn lyttede med store ører, når Johan en juleaften beskæftigede børnene med historier, medens der blev ryddet op før dansen om juletræet.
Johan blev aldrig træt af børn. Han kunne se på dem og så spørge Maren:" Kunne det ikke være dejlig med sådan en lille én igen", hvortil Maren svarede, at hun havde gjort sin pligt.
Han lærte alle sine børnebørn, hvordan de skulle tage en snus, og det var morsomt at se de små rollinger, slå tre gange på låget af snustobaksIåget og derefter tage en snus, som de gav bedstefaderen.
I sine senere år anskaffede Johan en kolonihave. Her dyrkede han de største porer, kartofler og kål på egnen. Han havde flere gange billeder af sine grøntsager i avisen. Jeg husker bl.a. en kartoffel, der vejede 1.5. kg. Der var mad nok i den til flere middage. Han solgte grøntsagerne til Nordkap købmanden og skaffede sig herved nogle lommepenge, som han næsten altid brugte til at købe nogle fine ting til Maren. Hun var hans livs kærlighed, og han startede og sluttede altid dagen med at give hende et kys.
Johan blev syg. Han fik kræft, men i starten ønskede han ikke operation. Han blev dog nødt til det, da han en nat vågnede op med meget stærke smerter. Han havde fået tarmslyng. Han fik fjernet et stort stykke af tyktarmen samt endetarmen og fil lavet en stomi. Han levede godt et par år efter dette, men så brød sygdommen op igen, og man kunne ikke gøre andet end at lindre smerterne.
Johan døde 21. februar 1969. Han udtalte selv få dage før sin død, at nu havde han kun et ønske: at få en snus og så dø.
skøde:2741 Skøde fra Johan Larsen, Olling til Niels Jensen, Lindholt ejd. 30d_ Olling Assing. 1926


nr. 3.
Maren Mortensen
blev født i Aulum d. 9. september 1898 som datter af husmand Søren Kristian Mortensen og Karen Jensen. Familien boede på Jersild Mark, Aulum. Moderen var 22 år. Hun blev døbt d. 11. september 1898 i Aulum Kirke. Faddere ved dåben var: Karen Marie Jensen, Gårdmand Morten Sørensen begge af Skjerk. Husmand Jens Lauridsen Nielsen i Tved og hustru Karen Marie Olesen.
Konfirmation: Maren blev konfirmeret i Aulum Kirke d. 30. marts 1913. (Kirkebogen: 1912-20 opslag 156) Hun er tjenestepige hos husbond Kr. Olesen i Skjerk.
Vielse: 11. oktober 1919 i Gjellerup Kirke Fra Kirkebogen: Ungkarl og arbejdsmand Johan Larsen af Studsgaard født i Sønderbjerg, Gjellerup Sogn, født d. 18.6.1895 som søn af husmand Kristen Larsen og hustru Mette Kirstine Larsen af Sønderbjerg. 24 år. pige Maren Mortensen af Sunds, født i Aulum d. 9.9.1898, datter af husmand Søren Kristian Mortensen og hustru Karen Jensen af Aulum. 20 år. Gift d. 11. okt. 1919 i Gjellerup med Maren Mortensen. Kongebrev af 29. september 1919. Attest fra Gjellerup Sogneråd af 11. september 1919
Død: Holstebro Sygehus d. 15. maj 1987,
Begravet: Holstebro Kirkegård

Folketælling 1901:
Søren Kristian Mortensen 4.1.1871 i Aulum
Karen Mortensen 16.8.1874 i Aulum
Martin Mortensen 9.5.1897 i Aulum
Maren Mortensen 9.9.1898 i Aulum
Jens Mortensen 12.4. 1900 i Aulum
Marinus Jensen
Frederik Mortensen

Ved folketælling i 1906 bor familien på Ejsingkær Mark i Vildbjerg sogn.
Ved folketællingen 1911 bor Søren Christian hos sine svigerforældre i Brohus. Han udvandrer til USA og ankommer til Ellis Island 21. marts 1911.

21. marts 1911 Ved folketællingen i 1911 er Maren tjenestepige i Lundager i Skjærk. Hun bor hos bestyrer Jens Kristian Kristiansen og bestyrerinde syerske Kjersten Marie Olesen.

I folketællingen 1916 for Aulum Sogn, er Maren tjenestepige i Søndergaard i Tved.

Ved folketællingen i 1. februar 1921 over Olling, Assing Sogn

Folketælling 5. nov. 1925 Olling, Assing nr. 30. d. 4
Johan Larsen f. 18.6.1895 i Gjellerup, Landmand
Maren Larsen, f. 9.9.1898 i Aulum, hustru
Søren Kristian Larsen, f. 7.11.1921 i Gjellerup
Metha Kirstine Larsen, f. 20.2.1923, Gjellerup
Astrid Alvilda Larsen, 17.1. 1925, Gjellerup
Karen Mortensen, f. 13.1 1918 i  Aulum

Folketælling 1930:
Johan Larsen,
Maren Larsen
Karen Larsen, f. 13.1.1919 (1918) i Aulum
Søren Kr. Larsen, f. 7.10.1921
Metha Kirstine Larsen f. 20.2.1923 i Assing
Astrid Alvilda Larsen, f. 17.1. 1925
Martha Katrine Larsen, f. 18.7.1926 i Assing
Aksel Kristian Larsen f. 21.7.1830 i Gjellerup


Marens mor blev tidligt syg af tuberkulose og døde i 1909. Maren var da kun ti år, og der blev lagt en stor byrde på den lille piges skuldre. Hun skulle passe de mindre søskende, mens faderen var på arbejde. Faderen anskaffede sig en husbestyrerinde, men det gik ikke så godt. Hun var ikke god ved børnene. Maren har fortalt, hvordan de ikke måtte komme ind i huset, fordi hun havde ryddet op. Maren har ligeledes fortalt, hvordan hun afstraffede hende ved at give hende en lussing, fordi hun klagede over at have ørepine. Lussingen medførte, at der blev slået hul på trommehinden, og Maren mistede en del af sin hørelse, hvilken aldrig kom helt tilbage.

Efter flere forsøg med hjælp i huset besluttede faderen sig til at tage mod et tilbud fra en slægtning i USA.

Han anbragte børnene i pleje hos familiemedlemmer, som skulle tage sig af dem, indtil de var store nok til at komme ud at tjene, eller til han kunne få dem til USA. Marens værge blev hendes moster og onkel i Søndergaard i Tved ( Kr. Søndergaard og Maren Jensen ).

Maren kom ud at tjene hos et ældre par i Skjerk, og hun blev konfirmeret herfra .

Det var ikke altid så let for den lille pige, der nu på en måde både var moder -og faderløs.

Hun blev gravid som 19 årig og fødte sin datter Karen Mortensen d. 13. januar 1918. Barnefaderen blev udlagt som : Anton Knudsen, Stadil. Han var karl i Søndergaard i Tved. Maren har fortalt, at hun nærmest blev overfaldet af ham og misbrugt en mørk vinteraften, hvor hun var sat til at hente mælk i kostalden. Karlen blev bortvist fra Søndergaard, men ellers blev sagen dysset ned, måske fordi Kr. Søndergaard var en agtet mand på egnen og samtidig værge for Maren. At noget sådant kunne foregå under hans tag, har sikkert ikke været velset.

Efter fødslen fik Maren en plads som husbestyrerinde.


Hun mødte Johan Larsen fra Sunds. De giftede sig, og en tid boede de hos Johans forældre, der havde en gård i Linaa. Johans mor så dårligt, så Maren var hende en stor hjælp. De fik selv flere ejendomme.

Børneflokken voksede. De fik i alt sammen 13 børn, hvoraf to døde som små. De er begge begravet i samme grav som deres bedstemor og bedstefar ( Chresten Larsen og Mette Kirstine Larsen) på Gjellerup Kirkegaard.

Under 2. verdenskrig arbejdede Johan i kullejerne i Søby. Han tjente så gode penge, at han var i stand til at købe en ejendom i Olling ved Kibæk.( Højkilde)

Han fik vrøvl med hjertet, og man besluttede sig til at flytte til Holstebro. Sønnen Aksel var blevet uddannet til gartner og var blevet ansat hos en gartner i Holstebro. Da denne gartner ville sælge gartneriet, foreslog Aksel sin far at købe stedet. Så familien flyttede til Tangsvej 31, hvor der blev bygget et nyt moderne hus. Her var der både koldt og varmt vand, radiatorer og ikke mindst et dejligt badeværelse. Det havde familien aldrig haft før.

 Johan kørte ud med hestevogn og solgte blomster og grøntsager. Maren stod for det store tomathus og hjalp til med at prikle blomster ud.
Man en standplads på Storetorv, hvor der hver lørdag var marked.
Det var dårlige tider for gartneri, så det blev afhændet, da store dele af stedets jord blev eksproprieret.
En kort tid flyttede familien til Skave. Maren passede hus og de to mindste børn, desuden gik hun ud som kogekone. Hendes kogekunst blev snart kendt på hele egnen.
Johan prøvede igen lykken i brunkullene. Han kom til at arbejde sammen med Winther Christensen og kulcentralen. Efter dette eventyr, hvor Johan blev snydt at kulcentralen, der gik konkurs.

Familien flyttede igen til Holstebro i 1952. Der var lige bygget helt nye lejligheder på Nordkapvej.
Johan begyndte at harpe grus, som bl.a. blev brugt til flere nye veje. Han drænede også marker for landmænd.
Johan havde aldrig svært ved at finde arbejde. Han var en meget ihærdig mand, og han gik ikke af vejen for at arbejde 12 timer om dagen og cykle 20 km for at komme på arbejde.
Maren fik et lille job med at indsamle penge til Julens Glæde. Det job havde hun i mange år. 

Maren var en meget ihærdig dame. Hun syede og strikkede alt tøj til den store børneflok, samtidig med at hun i mange år syede tøj for en fabrik. Mens man havde landbrug hjalp hun til både ude og inde. Efter at være flyttet til Nordkap i Holstebro vaskede hun en tid tøj på Overgaards Vaskeri. Det var lange og strenge dage ved vaskebrættet, og især om vinteren var det et koldt og hårdt arbejde at skylle alt tøjet i iskoldt vand.
Hun begyndte at gøre rent hos flere private: Terkildsen på Stationsvej, Købmanden på Stationsvej, Stationsforstanderen og hos tandteknikker Jørgensen i Nørregade. Desuden gik hun med "Julens Glæde" i mange år. Desuden havde hun mange jobs som kogekone.
Efter Johans død, rejste Maren hvert år til udlandet med pensionistklubben ved Nørrelandskirken. Rejserne blev lavet af sognepræst Jens Hvass og hustru. Maren så hvert år frem til disse ture, der gik til f.eks. Ålandsøerne, Norge, Østrig og flere andre steder. Maren nåede at holde 10-års jubilæum.
Maren var frisk og rørig, indtil hun havde styrt ned ad trappen hos et af sine oldebørn. Her fik hun et sammenfald af nogle ryghvirvler og en voldsom hjernerystelse. Hun blev indlagt på intensiv på Roskilde sygehus. Hun havde også fået brud på flere ribben. Hendes ene lunge var punkteret og faldet sammen.
Ingen troede, hun overlevede styrtet, men det lykkedes lægerne at få lungen til at fungere igen ved at håndventilere den. Efter ca. 14 dage, blev hun overflyttet til Holstebro Sygehus. Hun var dog ikke i stand til at gå ret meget efter denne tid.
Maren havde også efter denne oplevelse lungeproblemer.
Maren blev pludselig syg. Man opdagede hun havde kræft i nyrerne. Der var ikke noget at gøre.
Maren døde som 88-årig d. 15.5.1987 på Holstebro Centralsygehus.
Både Johan og Maren ligger begravet på Holstebro Kirkegaard.


nr.1
Elna Birgit Larsen (gift Hagen)
blev født d. 7. april 1941 i Birk. Hun var nr. 12 i en børneflok på 13.
Hendes forældre var arbejdsmand Johan Larsen og hustru Maren Mortensen af Birk.
Hun blev døbt d. 4. maj 1941 i Gjellerup Kirke.
Konfirmeret 2. oktober 1955 i Holstebro Kirke
Hun blev gift d. 16. maj 1964 i Holstebro Sognekirke med Poul Langfeldt Hagen.
Faddere var: Husassistent Frk. Metha Larsen af Nybo, Gjellerup Sogn, husassistent Astrid Larsen af Gullestrup, Herning, Arbejdsmand Søren Kristian Larsen af Birk og faderen.
Hun blev vel modtaget, da hun efterfulgte 4 brødre. Kort tid efter flyttede familien til Olling ved Kibæk. Her havde man erhvervet en lille landejendom, kaldt Højkilde. Navnet havde voldt en del parlamentering, da forældrene ønskede, at hun skulle hedde Elna efter moderens søster, mens de øvrige børn ville have, at hun skulle hedde Birgit. Hendes kælenavn gennem opvæksten blev Bitte.
Birgit fortæller:
Jeg husker mine første år som trygge og lykkelige. Jeg voksede op sammen med mine søskende i en stor frihed. Selvom der var krig, mærkede jeg ikke meget til den. Vi var selvforsynende med stort set alt. Min mor var meget dygtig til alt. Hun syede og strikkede med ulden fra vores egne får, hun syede tøjet om, så flere fik gavn af det, hun kærnede smør, syltede og forstod at strække alt, så ingen gik sultne i seng. Jeg husker endnu nogle aftener, hvor alle blev udstyret med en mælkeflaske fyldt med fløde. Der blev sat en korkprop på, og så sad vi alle og rystede fløden, indtil den var så tyk og fast, at den næsten ikke kunne slås ud af flasken. Mor samlede så smørret, som fløden var blevet til, tilsatte lidt farvestof og salt, og vupti havde vi den dejligste og mest velsmagende smør i verden.
Det vi ikke selv kunne spise, blev byttet væk med varer fra købmanden. Vi mærkede ikke særligt meget til rationeringen, stort set kun hvad angik fodtøj, resten fremstillede mor selv. Vi dyrkede grøntsager, cikorie til kaffe, vi slagtede et får, en gris eller fjerkræ, når der var behov for det. Min mor kunne lave alle mulige retter af kål og kålrabier, og alt smagte dejligt. Efter krigen havde hun flere jobs som kogekone.
Vi havde et stykke engjord langs åen. Her gravede vi tørv. Alle hjalp til. Vi børn hjalp til med at vende tørvene, så de kunne blive tørret i solen. Bagefter kringlede vi dem i stakke, og til sidst var vi med til at læsse dem på hestevognene, når de skulle køres hjem i tørveskuret. Vi vidste nøjagtig, hvor mange tørv der skulle skæres hvert år. Vi vidste, at tørvegraven helst skulle holde i mange år, så der blev ikke skåret mere end højst nødvendig.
Vi børn hjalp også til med kartoffelhøsten. Det var næsten festdage. Naboer hjalp hinanden, så mange unge var samlet og det hele gik som smurt, selvom regnen kunne styrte ned. Min far eller ældste bror kørte kartoflerne op med ploven. Resten kravlede bagefter og samlede kartoflerne op i store flettede kurve. Jeg husker, at vi blev udstyret med et par gamle lappede bukser, vi kunne kravle i. Når der blev slidt hul på den ene side af knæene, vendte vi bukserne, så lynlåsen sad bagpå. Så kunne de bruges lidt igen. Det var desværre i begyndelsen af fyrrene, at der var nogle meget tørre somre, så høsten slog fejl. Jeg husker, hvordan vores brønd løb tør for vand, så vi måtte hente alt vandet til dyrene i mælkespande nede ved åen. Til sidst blev arbejdet så stort, at min far syntes, det var nemmere at flytte køerne ned på engen. Her var der både græs og vand nok. Malkningen foregik ved håndkraft, så den kunne lige så godt foregå dernede. Jeg husker mælkejungerne blev hejst ned i tørvegravene til afkøling. Om sommeren blev der malket både morgen, middag og aften. Også alt tøjvask blev flyttet til åen. Her stod mor ude i vandet og vaskede og skyllede tøjet. Vi børn benyttede tiden til at bade og sejle på et stort bræt, min far havde fundet. Høsten foregik med slåmaskine. Bagefter skulle negene bindes og sættes i rader. Det var et stort fremskridt, da min far som en af de første på egnen kom hjem med en selvbinder. Nu gik høsten langt hurtigere. Min mor slap for en del af sliddet, for vi børn kunne nu gå efter selvbinderen og sætte kornet i rader. Når kornet var tørt blev negene læsset på hestevognen, der var blevet udstyret med et særligt stillads, så der kunne være mere på ladet. Jeg husker endnu den kildende fornemmelse, når min far løftede mig op på toppen af læsset og jeg højt til vejrs fik lov til køre med læsset hjem. Når vi kom hjem, blev jeg løftet ind på kornloftet, og så gik det ellers med vældig fart ned ad stigen, så jeg kunne være klar til næste tur. Når høsten var overstået holdt vi høstfest i laden. Jeg husker det som noget vældig spændende. Naboer og venner deltog, vi spiste vafler og æbleskiver som min mor bagte i store mængder. Hertil blev der for børnene serveret hjemmelavet sodavand og de voksne fik mors hjemmebryggede øl, som har slået benene væk under flere.
Vintrene var hårde i mine første leveår. Min mor har fortalt, at hun skulle på besøg hos min ældste søster på Sjælland. Færgen sejlede ud midt på Storebælt, hvorefter alle gik ned på isen og over på en anden færge. Man var nødt til at sejle frem og tilbage til midten fra begge sider, for at holden sejlrenden fri.
Om vinteren legede vi meget udendørs. Vi byggede snehuler og løb på skøjter på engen. Jeg husker, hvordan alle gårde skulle stille med en eller flere mænd til snerydning af vejene. Jeg husker, hvordan sneen blev gravet ud i store blokke og stablet op langs vejene, så man kørte nede i en stor rende. Når man nåede frem til en gård var der mad og drikke på bordet. Min far kørte som mælkekusk i disse år. Vi havde en meget stor flad kane, hvor jungerne blev sat på. Det var et hårdt og koldt job meget tidligt om morgenen. Jeg kan huske, at når han kom hjem, var han helt dækket af rim, og hans skæg var helt stivfrossent. Da jeg var tre år fik jeg en lillebror ( Kristian ). Vi fulgtes senere ad i tykt og tyndt. Når vejret var for dårligt til at være ude, legede vi meget i laden. Far havde opsat nogle enorm store gynger. Vi kunne gynge helt op til hanebjælkerne. Vi kravlede også rundt på de store hanebjælker og hoppede ned i halmen. Det var ikke en hel ufarlig beskæftigelse, men der var ingen, der stoppede os, så vi fortsatte og ingen kom særlig meget til skade. Vi lavede også huler oppe på loftet i det bløde hø. Vi havde nogle dejlige timer her sammen med børnene fra nabogårdene.

læs mere under: www.birgit-hagen.ac  

børn: 

Per Langfeldt Hagen
Jesper Langfeldt Hagen
Trine Langfeldt Hagen