Gården Store Langelund i Gjellerup sogn.

Gården er en gammel selvejergård frikøbt fra Lundenæs hovedgård i Skjern sogn matrikel: 1688. Lundenæs var i sin tid et kgl. slot. Det var en tid før reformationen pantsat til biskop Erlandsen i Ribe. Godset var det største i Vestjylland og havde indtil 1775 2.500 tdr. hardkorn. En del af godset gårde lå i Hammerum herred, herunder Gjellerup sogn.

Matrikel 1640 Gjellerup Herred, St. Langelund: Selfeier, herligheden til Lundenes gl. matricul hartk. 

På Langelund boede i 1600 tallet en herredsfoged ved navn Jacob Barfod også kaldet "Store Barfod". Hans datter Abelone døde 1693, 55 år gl. Hun var gift med 2 præster i Sunds sogn. Sagnet fortæller om ham, at han lå begravet i Gjellerup kirke under en ligsten i kirken foran korbuen. De fire evangelister var afbildede hver i sit hjørne af stenen. Hver gang han vendte sig i graven, gik der en rude itu i kirken, ifølge sagnet. Herredsfoged Barfords ligsten eller mindesten ligger nu under mindestenen for kirkens bygmester foran kirkedøren.

nr. 3328.
Christen Jespersen født omkring 1570 og død efter 1621

Christen Jespersen var bosat i Langelund, Gjellerup Sogn. Han er født omkring 1570, og han levede endnu i 1621, da han optrådte som et af vidnerne i en giftmordsag vedr. Knud Smollerups mystiske død.
Han var muligvis gift med Birgitte Christensdatter i Langelund, men der nævnes også Maren Gjødesdatter.

1621 bor Christen Jespersen på Store Langelund. Det fremgår af en retsag mod Josva Jensen og hustru, som er anklaget for, at de i fællesskab har begået et uhyggeligt giftmord.

På den tid bor der adskillige familier på Store Langelund; Josva Jensen og hustru Maren Christensdatter, Josvas svoger Gjøde Jensen og hustru Maren Andersdatter, Jens Ollufsen og hustru Kirsten Jensdatter, Maren og Kirsten Gjødesdatter - formentlig Gjøde Jensens døtre - samt Birgithe Christensdatter, som muligvis er Christen Jespersens hustru.
Josva Jensen var søn af Delefoged på Herningholm Jens Nielsen.

Josva Jensen og svogeren, Gjøde Jensen, får 1621 besøg af deres nære slægtning oppe fra Fjends herred, nemlig herredsfoged Knud Christoffersen, også kaldet Knud Smollerup. Under besøget bliver han pludselig syg om natten og dør straks efter. Allerede næste morgen breder der sig det rygte ud i sognet, at Josva Jensen og hans hustru har forgivet herredsfogden for at komme i besiddelse af hans mange penge. De mistænkte indstævnes naturligvis for retten, hvor mange vidner imod dem; men selv hævder de, at de er uskyldige. Alligevel dømmes Josva fredløs af sandemændene. Han griber derfor til den sidste fortvivlede udvej at lade sagen gå til landstinget, hvortil han indstævner alle, som på tinge har vidnet imod ham.

Christen Jespersen i Langelund bliver indstævnet, fordi han to gange har vidnet, at Josva Jensen og hustru er skyld i Knud Christoffersens død, idet de har forgivet ham.

Maren Andersdatter og Gjøde Jensen i Langelund indkaldes, fordi de har vidnet ligesom Christen Jespersen, og "at de havde gjort det af Had og Avind  og var tilskyndet dertil af Øvrigheden".

Niels Christensen i Lille Langelund bliver indkaldt, fordi han har vidnet angående nogle ord, som Josva Jensen skulle have sagt ham, hvilket denne kraftigt benægter nogen sinde at skulle have udtalt.

Jens Ollufsen i Lille Langelund og hustru Kirsten Jensdatter samt Frands Jensen (Josvas bror) i Bjødstrup bliver indkaldt, fordi de har vidnet, at de har nogle penge i forvaring for salig Knud Christoffersen, som Josva Jensen mener i stedet burde være i hænderne på de rette arvinger.

Birgithe Christensdatter i Store Langelund indkaldes, fordi hun har vidnet angående den stank, som hun påstår var hos Knud Christoffersens lig, men som hun ikke mener plejer at være hos syge eller døde folk. Josva mener ikke, at hun havde haft lejlighed til at vide besked om dette. I stedet mener han, at samme vidnesbyrd er usandfærdigt og vidnet af had og avind.

Desuden bliver yderligere en mængde sognefolk indstævnet, fordi de også har vidnet imod Josva og hans hustru, som forøvrigt hævder, at mange af vidnesbyrdene er vildige og fremkommet næsten 3 år efter, at Knud Christoffersen lå på sin seng og led strådøden.

Til den samme dag indstævner hr. Ulrich Sandbjerg, som er overbevist om ægteparrets skyldighed i giftmordet, Marine Andersdatter i Langelund, Maren Gjødesdatter, Frands Jensen i Bjødstrup og Gjøde Jensen i Langelund til landstinget, fordi de på Vrads herredsting og på Hammerum herredsting har vidnet:

"at en kort Tid førend Gud kaldte salig Knud Christoffersen, blev han syg, som han sad paa en Stol i Josva Jensens Hus, og der blev han siddende som død og blev derefter lagt paa sin Seng i den Tro, at han var død, og blev dog noget til Pas igen".

Hr. Ulrich Sandbjerg mener, at dette vidnesbyrd er usandfærdigt, da Jens Nielsen, Niels Jensen og Frands Jensen har vidnet for deres søns og broders behjælpning og befrielse, ligesom at forskrevne Gjøde Jensen, Maren Andersdatter og Maren Gjødesdatter med dem er besvogret og derfor ikke er uvildige vidner. Derefter fremlægger hr. Ulrich Sandbjerg et tingsvidne af Hammerum herredsting den 15. november år 1623. Ifølge dette tingsvidne siger Christen Jespersen i store Langelund:

"at han nærværende hos var i Store Langelund den næste Fredag efter St. Povelsdag 1621, som var den næste Dag, før Knud Christoffersen Smollerup døde om natten. Da saa han ham gangendes udi sine Klæder i Gaarden i Langelund, og ikke ham da fornam nogen Sygdom til ham eller anderledes at være med ham, end som det plejede at være, og noget ud paa Natten, som samme Christen Jespersen laa paa sin Seng udi en Stue i samme Gaard, da kom forskrevne Josva Jensen i Langelund hans hustru Maren Christensdatter til døren, kaldte ham op og sagde, at Knud Smollerup var bleven syg, at han skulde komme ind til deres, det snarest han kunde opstaa, og der han kom ind til Knud Smollerup, laa han død i Sengen med sine Hænder sammenlagt paa sit Bryst, og da blev først optændt et Lys, og Josva Jensen dog ligevel laa stille i Sengen i samme stue, som Knud Smollerup laa død, og var der en slem Stank udi Huset, anderledes end som sædvanligt er hos syge Folk, og straks derefter gik der stærke Rygter og Tidender, at forskrevne Knud Smollerup ved Forgift skulde være omkommen og aflivet af samme Josva Jensen og hans Hustru, Maren Christensdatter, i Langelund".

Christen Jespersen fortsætter sit vidnesbyrd med:

"at Knud Christoffersen samme Dag var udi hans Hus hos ham og begærede hans Vogn med noget af hans Qvæg om anden Dagen og sagde sig at ville drage bort fra Langelund fordi han ikke kunne omgaas med forskrevne Josva Jensens hustru, og fordi han ikke længere vilde blive der".

Derefter vidner Maren Andersdatter i Store Langekund:

"at imellem Midnat og Dag samme Nat, Knud Christoffersen Smollerup døde, da kom Josva Jensen i Langelund hans Hustru, Maren Christensdatter, til deres Vinduer og bad hendes Husbond, Gjøde Jensen, og hende, at de vilde straks komme ind til deres og sagde, at Knud Smollerup laa og vilde dø; da gik de baade [begge] derind, og der de kom derind, da laa Knud Smollerup død i Sengen, og da stod Josva Jensen og drog i sine Klæder og var nyligen opstanden, og næste Aften, før Knud Smollerup døde om Natten, da kom deres Hund snublendes ind ad deres Dør og lagde sig paa deres Stuegulv, laa og vendte Benene op i Vejret. Da bad hendes Husbond Gjøde, at de skulde give samme Hund noget at labe, saa stod den op og raflet bort igen ud ad Døren, og kunde hun ikke benægte, at hun jo dernæst hørte Rygter og Tidender, at Knud Smollerup af Josva Jensen og hans Hustru ved Forgift skulde være omkommen".

Derpå vidner Josvas svoger Gjøde Jensen i Langelund:

"at imellem Midnat og Dag samme Nat, Knud Smollerup døde, da kom Maren Christensdatter, Josva Jensens hustru, til deres Vinduer og bad, at han og hans Hustru skulde komme med snarest ind til deres og sagde, at Knud Smollerup laa og vilde dø; da som han og hans Hustru kom derind, da stod Christen Jespersen ibm. derinde ved Knud Smollerups Sengefødder, og da laa Knud Smollerup død i Sengen, og da stod Josva Jensen paa Gulvet i Stuen og drog i sine Klæder og var endeligen opstanden, og Lyset stod paa Bordet og brændte. Saa tog han og Josva Jensen forskrevne Knud Smollerups Lig af Sengen og lagde det paa Langhalm paa Gulvet. Saa drog de ham af en Skjorte og førte ham i en anden ren Skjorte, saa kom der en ond Lugt og Stank fra ham, og nogen Urenlighed gik bag fra ham samme Tid. Hvad den Hund belangendes, som kom snublendes ind ad hans Dør om Aftenen tilforn, vandt [vidner] og bekender han ligesom hans hustru, Maren Andersdatter, vundet [vidnet] haver, og ikke han hørte eller fornam tilforn nogen Sygdom, hos Knud Smollerup eller anderledes at være, end som det plejer at være, før om Natten, han døde, og straks efter hørte han Rygte og Tidende, at Knud Christoffersen af Josva Jensen og hans Hustru ved Forgift skulde være ved Livet omkommet".

Niels Christensen i Lille Langelund giver følgende vidneudsagn:

"at den Nat, Knud Smollerup døde i Langelund, da kom Kirsten Gjødesdatter i Langelund til ham før Dag og efter Befaling begærte af ham, at han skulde komme og gøre en Ligkiste til Knud Smolllerup; saa gik han straks med hende til Langelund, og der han kom ind i Josva Jensens Hus, da gik Jens Nielsen i Nørum derinde med et Lys i sin Haand og nogle Nøgler; da saa han, at Jens Nielsen oplod Knud Smollerups Skrin og hans "Loestønder", og han gik med nogle Penge i sin Haand, som han sagde var ledige og tomme, som han ogsaa selv syntes, de i Sandhed var. Da saa og kiendte han den samme Pung, som Jens Ollufsens Hustru havde de 49 Rixdl. udi at gemme og forvare for Knud Smollerup, som den Dag tilforn er omvunden; samme Tid saa han et Par Læder Underbuxer, der vedfandtes hængendes 4 eller 5 ledige og tomme Penge. En Tid lang, 1½ Aar eller ved det Pas, førend forskrevne Knud Christoffersen døde, da saa han i dennes havende Værge Rusenobeler [guldmønter], Guldkæde, Sølv og Penning udi forskrevne Pung. Han bekendte ogsaa, at han var der for at hjælpe og fly Knud Christoffersens Lig fra et Sted og til et andet i Huset paa Langhalm for Rums Skyld, og saa han, at de førte ham af en Skjorte udi en anden ren Skjorte, og der de rejste ham op, kom der en ond Stank af hans Mund. Desligeste saa han samme Tid, at der var kommen noget Urenlighed bag fra ham. Straks samme Dag hørte han Rygter og Tidender, at Knud Smollerup skulde være af Josva Jensen og hans hustru Maren Christensdatter ved Forgift omkommen og af Dage tagen". Fremdeles vidnede Niels Christensen og bekendte, "at Josva Jensen havde sagt til ham tilforn, at han fik vel Betaling for hvad Omkostning og Besværing han kunde have med Knud Smollerup, og sagde, at hans Aar var kommet, det Aar hans Tid kunde være og blive; thi han kom neppelig levende af Langelund".

Josva Jensen vandt næppe noget ved at lade sagen gå til landstinget. Dette stadfæster 1623 Sandemændenes dom, der lød på fredløshed; og for at redde sit liv, har han måttet flygte fra hus og hjem og til fremmede egne, hvor han var ukendt; for den fredløse måtte enhver dræbe.
Christen Jespersen dør engang efter 1621.

Nr. 3329

Birgithe Christensdatter
Gift med Christen Jespersen

Nr. 1664.
Espen Christensen. er født ca. 1600.
Han var søn af Christen Jespersen og Birgitte Christensdatter..
Espen bliver fæstegårdmand og selvejergårdmand. Han nævnes først i Gjellerup by og derefter i Lund, Gjellerup sogn, Hammerum herred.
Den 19. december 1631 optræder han i egenskab af lægdsmand i Gjellerup sogn, hvor han sammen med de øvrige lægdsmænd afgiver en udtalelse om tre gårde i sognet, som var indskrevet i den kongelige skattebog som helgårde, skønt der kun var tale om halvgårde.
Derefter bor han en tid på Lille Agerskov, Gjellerup sogn, som han ejer. Senere bor han i Kjærgaard, Gjellerup sogn.

I 1642 nævnes det i et skøde fra Viborg landsting, at han da har pant i gården Store Langelund i Gjellerup sogn.
Ca. 1660 - ca. 1665 ejer han desuden gård nr. 2 i Gjelleruplund, kaldet Lundegaard (senere Krogården).
Den 15. august 1664 er han vurderingsmand i boet efter afdøde Frands Nielsen i Lundgaard, og det oplyses da, at Esper Christensen er bosat i Lundegaard. Samme år ses det, at hans søn Christen skylder 10 rdlr. i indfæstning, hvorfor man må formode, at denne har overtaget fæstet på den gård, som Esper Christensen indtil da havde været fæster af.
Espen Christensen boede i Gjellerup by og derefter i Kjærgaard, Gjellerup sogn. Samme år ses det imidlertid, at hans søn Christen skyldte 10 rdlr. i indfæstning, hvorfor man må formode,  at denne har overtaget fæstet på den gård, som Espen Christensen indtil da havde været fæster af.
Børn:
1. Jens Espensen
Født: Ca. 1630
Stilling: Selvejer i Lund by
Familier: Kirsten Troelsdatter
2. Maren Espensdatter
Født: Ca.1630
3. Poul Espensen
Født: Ca.1630
4. Else Espensdatter
Født: Ca.1630

nr. 1665. Ukendt


Nr. 832.
Jens Espensen eller også kaldet Jens Espersen.
Jens Espensen eller Jens Espersen var gårdmand i Lund, Gjellerup Sogn.
Han er født ca. 1630 som søn af Espen Christensen, og han levede endnu i 1702.
Han blev gift med Kirsten Troelsdatter (nr.833), der blev født ca. 1630. Hun var datter af  Trouells Søffrensen i Wraa. Hun døde efter 1708, Hun nævnes som Jens Espersens hustru i skødet dateret d. 13/12-1690, læst på Hammerum Herreds Ting 10/1-1691. (XXV 31)
I Gjellerup kirkebog finder vi (X174), at 22.p.trin 1706 er Kirsten Troelsdatter og hendes datter i Hammerum faddere for Peder Nielsens barn i Lille Fastrup.
Kyndelmisse 1708 er Kirsten Troelsdatter og hendes datter faddere for Espen Troelsen barn i Wraa: Else.

Jens Espersen nævnes første gang i en skiftesag efter salig Frands Nielsen, delefoged på Herningholm. Blandt akterne i sagen fremføres et regnskab over boets passiver og aktiver. Her står bl.a.. Fremlagde Jens Espensen i Lundgaard en sin regnskabsbog, lydende på penge 46 rdlr. folckens løn. I register over restancer hos forskellige bønder under Herningholm oplyses det , at Jens Espersen i Lund skylder 7 rdlr. i indfæstning. I Viborg landsting dombog 1665 C, fol. 159-184.
Børn:
Espen Jensen
Stilling: Fæstegårdmand i Vraa
Familier: Anne Christensdatter

Troels Jensen
Død: 1725 i Birk
Begravet: 1 nov 1725 i Gjellerup sogn
Stilling: Fæstegårdmand i Lund
Familier: Margrethe Graversdatter

Søren Jensen
Død: 1718 i Gjelleruplund
Stilling: i Lund
Note: Skifte 10 sep 1718 Lundenæs amt 
Familier: Johanne Christensdatter

n. Jensdatter
Note: Hendes navn kendes ikke; men hun optræder som fadder sammen med moderen i 1706 og 1708.
Jens Espensen gårdmand i Lund, Gellerup Sogn, født ca. 1630, død efter 1702.

Jens Espensen var som nævnt gårdmand i Lund, idet han var fæster af Lundgård, der i matriklen 1688 angives at have 6 tdr. 4 skpr, 2 alb. hartkorn. Han var blevet gården tilskødet d. 16. Oktober 1650 af brødrene Reenbeerg i Viborg 9 der formodentlig var hans fjernere slægtninge. Skødet, der er indført i Viborg Landstings skøde- og panteprotokol nr. 20, fol. 127, lyder som følger:
 
"Jeg underschref="javascript:void(0)"ne Jens Reenbeerg Courator udi Wiborg scolle kiendes og hermed vitterliggiør for alle at ieg paa mine kiære Brødres, nemlig Frantz og Peder Clausen Reenbeerg deris Vegne og videre Ratification halver soldt og afhendet til den erlige og actbare mand Jens Espensen udi Gielderuplund hans Hustru og Arvinger en Gaard liggende udi Gelleruplund, Do Sogn, udi Hammerum Hrd., som dennem arfveligen efter deres kiære sal. Forældre ere tilfalden, hvilken Gaard Christen Nielsen og Christen Jensen paaboer, skylder aarligen 3 Tdr. Rug, 1 Skriverskeppe Byg, 1 Harboe pundsmør og 4 Sk. Spindepenge, beregnet til 4 Tdr. Htk. 4 Skp. og 2 Alb., hvilken forl. Gd. m. till. Agger, Eng, fischewand og fædrift samt Landgilde og Herlighed, Stedsmaal og Søgefald, Ægt og Arbejde og anden Rettighed, visse og uvisse som der tilligger og af Arildstiid tilligget haver med hvad Navn det og nævnes kan, saa og hvis Restance paa Gaarden indtil Dato kan restere hvorpaa hannem er gifven en aparte Specification under min Haand forbenævnte Jens Espensen hans Hustru og Arvinger skal hafve nyde bruge og beholde og sig saa nøttig at giøre som de self bedst veed og kan, med ald sin Herlighed, Rendte og rette Tilligelse, och kiendes ieg paa mine Brødres Vegne for dem og deres Arvinger aldeles ingen ydermere Lod, Deel eller Rettighed at have til eller udi bem. Gaard eller nogen des Landgilde, Herlighed eller Rettighed nu efter denne Dag i nogen Maade, mens derfor at hafve oppebaaret af bem. Jens Espensen fuldkommen Betaling og Værd efter min Nøye og Villie saa og paa mine kiære Brødres Vegne tacker hannem for goed betalling udi alle Maader, hvorfor jeg derimod forpligter mig paa mine kiære Brødres og deres Arfvingers Vegne at fri hjemle og fuldkommeligen at tilstaa hannem og hans Arvinger bemeldte Gaard og Gods for hver Mands Tiltale, som derpaa kan tale eller prætendere og dersom saa sker, at bemeldte Gods heller dets Landgilde eller berettiget Herlighed ved nogen Lov; Dom eller Rettergang formedelst min eller mine kiære Brødres Vankummels Skyld blev forne Jens Espersen eller hans Arvinger fravunden, da forpligter ieg mig paa mine kiære Brødres og deres Arvingers Vegne ved lige saa godt og beleiligt inden Sex Ugers Dag derefter det igien at vederlægge saa det skal blive hannem og hans Arvinger af mig paa mine kiære Brødres og deres og hans Arvingers Vegne holdet uden Skade og Skadesløs udi alle Maader oc hafver jeg herforuden til ydermere Bekræftning Fuld-magt givet til Niels Thomasen i Herning Bye paa min og mine kiære Brødres Vegne til hvad Ting Jens Espensen det begiærer forne Gaard oc Gods at skiøde til hannem og hans Arvinger efter Loven og Recessen, som det sig bør, og haver ieg til des Bekræftelse dette mit Bref med egen Haand Indtil mine Kiære Brødres egen Underskriftelse og Stadfæstelse underskrefuet og mit Zig-net hostrøgt og venligen ombedet den erlige agtbare og velfor-nemme Mand Christen Mouritsen Graae Borger og Indvaaner udi Vi-borg med mig til Vitterlighed at underskrive.
 
Datum Viborrig d. 16. Octobris Anno 1680.

Jens Espensen var åbenbart et offer for de svære tider; han måtte allerede 1689 igen athænde sit selveje til en af brødrene Reenbeerg: "Kiendes ieg mig underskrevne Jens Espensen boendis i Gelleruplund at hafue solgt skiødt og afhendet, saasom ieg og hermed selger skiøder og afhænder fra mig og mine Arvinger til den hæderlige og høylærde Mand Mag. Jens Reenberg en Bundegaard, liggendes i Hammerum Herred Gielderup Sogn, Gielderuplund, som ieg self paaboer og skylder aarlig 3 Tdr. Rug, 1 Skriverskiep byg, 1 Harboepund Smør og 4 Sk. Spindepenge beregnet til 4 Tdr. Hart-korn 22 Skp. 2 Alb.' hvilken fornegaard medtilliggende AggerEng, fischevand og fædrift og ald anden Herlighed, som hertil Arilds tid haver ligget, mellem Mag. Jens Reenberg og hans Arvinger skal have nyde bruge og beholde til Arf og Eie og kiendes ieg mig ingen mere Lod deel eller Rettighed dertil at hafue, men derfor at hafue oppebaaret fuldkommen Værd og Betaling efter min Villie og Nøye og lover ieg at frie hiemle og tilstaa bem. Mag. Jens Reenberg bem. Gaard og Gods for hver Mands Tiltale, og om noget deraf formedelst min Vanhjemmels Brøstfeldighed skulle blive hannem fravunden da lover ieg ligesaafuldt og vel beleiligt Gods hannem igien at skaffe inden 6 Ugers Dag saa det skal blive Mag. Jens Reenberg og hans Arvinger holdet uden Ska-de af mig og mine Arvinger, til Vitterlighed haver jeg dette med egen Haandbekræfted og venligen ombedet velvise og velfor-nemme Mand Jens Madsen Gandorf Raadmand udi Viborg samt Hans Pedersen Bødker med mig til Vitterlighed at underskrive.
 
Datum Viborg d. 12. juli 1689.

Jens Espensen egen Haand

Efter Begiering underskrifver jeg til Vitterlighed J. Gandorf

Til Vitterlighed underskriver Jeg Hans Pedersen Bødker.
 (Viborg Landstings skøde- og panteprotokol nr. 25, fol. 138)

Jens Espensen afhændede 1697 Lille Agerskov i Gellerup Sogn, som han havde arvet efter sin far.
 Afhændelse af jordegods foregik på de tider efter meget omstændelige regler. Forinden et salg kunne finde sted, skulle ejeren på 3 på hinanden følgende tingdage lovbyde gården til sine fædrene og mødrene frænder. Jens Espensen lovbød således d. 3. juli 1697 på Hammerum Herredsting:
 'For Retten fremkom Peder Christensen i Agerskov og paa Jens Espensen i Gielderuplund hans Vegne beviste med tvende Kalds mænd, neml. Niels Jensen i Hammerum og Mads Pedersen s. sts., som hjemlede med Ed og med opragte Fingre efter Loven at di i Dag 8 Dage varselgav Esper Jensen i Vraa, Troels Jensen i Birch Søren Jensen i Lund for Særbud paa hans Part Bondeskyld i Lille Agerskov som Laurs Christensen paaboer, her til Tinget i Dag, saavelsom i Dag 8 Dage og 14 Dage for Laugbudsvidne at forhverve og tage beschref="javascript:void(0)"ueen, Item samme Dag varsel gav Søren Nielsen i Hammerum og Peder Jensen Smed i Gielderup som i samme Bondeskyld skal være interesseret, nock samme Dag varselgivet Delefogden til Lundenæs paa hans velbyrdige Herskabs Vegne Peder Jensen Høgild, Biøstrup om han paa paaschref="javascript:void(0)"ne Herskabs som Herlighedseyere til forskrefne Sted, hans Vegne dertil el-ler imod vil have at svare og lovbød forne Peder Christensen i Dag til første Ting forb. Bundeskyld til fædrene og mødrene Frænder efter Loven om nogen af dem dertil kunne finde Behag, kand de for SøIf og penge være det nærmest.''
 (Hammerums justitsprotokol 1693-1700)

Ingen af Jens Espensens slægtninge reagerede over for lovbudet, og d. 16. november samme år skødede han derfor sin gård til Just Andersen, forvalter på Herningsholm. Bondeskyld af gården var årlig 1 td. rug og 4 lispund smør. Som medinteresse-ret i samme ejendom nævnes Peder Jensen, Søren Nielsen og Jør-gen Knudsen i Hammerum samt Niels Pedersen i Uhre.
 
Den 16. december 1702 optrådte Jens Espensen som vidne i en strid om nogle stolesæder i Gellerup kirke. Han fremstod for retten og vidnede, "at det er ham i sandhed vitterligt, at Knud Jacobsen og sal. Claus Jacobsen i sin tid, da de boede i Bjødstrup, gik de tilsammen i den stol, som Svend Lauridsen nu sig tilholder og staar udi. Og saa længe han kan mindes, er det ham bevidst, at i den tid, Jacob Mortensen levede og boede i Bjødstrup, brugte han og deraf avlingen til begge Bjødstrup gaarde, eftersom de var ham tilhørig, og søgte alene det stolesæde, som nu ommeldt er''.
 
Børn:
Espen Jensen
Beskæftigelse: Fæstegårdmand i Vraa
Familier: Anne Christensdatter

Troels Jensen (nr. 416)
Død:   1725 i Birk
Begravet:   1 nov 1725 i Gjellerup sogn
Beskæftigelse: Fæstegårdmand i Lund
Familier: Margrethe Graversdatter | Anne Madsdatter

Søren Jensen
Død:   1718 i Gjelleruplund
Beskæftigelse: i Lund
Note:  Skifte 10 sep 1718 Lundenæs amt
Familier: Johanne Christensdatter

n. Jensdatter
Note:  Hendes navn kendes ikke; men hun optræder som fadder sammen med moderen i  1706 og 1708.

833
Kirsten Troelsdatter
Født: Ca. 1630
Død: Efter 1708
Hun kan meget vel være datter af Trouells Søffrensen i Wraa, der nævnes i M1664 (XXV 51), og i et par ekstraskattebilag, nemlig: 15/1-1642 (Jordejervinde), bilag til Kornskatten 1642 og 29/19-1642, bilag til Unionsskatten 1642. (XIII 35-36).
Hun nævnes som Jens Espersens hustru i skødet dat 13/12-1690, læst på Hammerum Herreds Ting 10/1-1691. (XXV 31)
I Gjellerup kirkebog finder vi (X174), at 22.p.trin 1706 er Kirsten Troelsdatter og hendes datter i Hammerum faddere for Peder Nielsens barn i Lille Fastrup.
Kyndelmisse 1708 er Kirsten Troelsdatter og hendes datter faddere for Espen Troelsen barn i Wraa: Else.
www.jvo.dk

416. Troels Jensen 
Troels Jensen
født: ca .1665
Død: 16.10. 1725 i Birk
Begravet: 1 nov 1725 i Gjellerup sogn
Stilling: Fæstegårdmand i Lund
Familier: Margrethe Graversdatter

Troels Jensen blev født ca. 1665 i Lund, Gellerup Sogn, og døde 1725 i Birk, Gellerup Sogn, begravet d. 1. november, han var gift med Mette Graversdatter (nr.417)  født ca. 1670 i Birk, død 1725 samme sted, begravet d. 3. marts.

Nogle steder findes hun benævnt som Mette andre steder som Margrethe.
Troels Jensen blev født ca. 1665 i Lund, Gellerup Sogn, og døde 1725 i Birk, Gellerup Sogn, begravet d. 1. november,
gift med Mette Graversdatter, født ca. 1670 i Birk, død 1726 samme sted, begravet d. 3. marts.
Begravet: Afd . Troels Jensens hustru i Birk + fastelavnssøndag 1726

Troels blev gift med Grafuers Poulsens datter Mette/ Margrethe. De boede i Birk, Gjellerup Sogn, hvor de den 16. søndag efter Trefoldighed (7.9. 1704) fik en søn døbt Grauers Troelsen. Barnets faddere var Grauers Poulsen (morfar) og Anders Grauersen i Birk, Jens Espersen ( farfar)  og Søren Jensens (farbror) hustru i Lind samt Troels Birks tjenestepige. Dynes Birks hustru bar barnet.
Troels Jensen betegnes som fæster af en gård i Birk under Herningholm, men han var tillige selvejer fremgår det af skiftet efter sønnens svigerfader , Oluf Christensen Laulund. Denne var fæster af en halv gård i Lund kaldet Laulund, som Troels var ejer af.

417. 


208. Gravers Troelsen (1703- 1784) 
Født: 1704 i Birk
Døbt: 7 sep 1704 i Gjellerup kirke
Død: Aug 1784 i Birk
Begravet: 31 aug 1784 i Gjellerup sogn
Stilling: Fæstegårdmand i Birk
Hans far: Troels Jensen
Hans mor: Margrethe Graversdatter?
Hendes navn er i mange slægtsbøger angivet som Mette Graversdatter - dog uden
nogen form for kildehenvisning. Navnet optræder ikke hos et eneste barnebarn.
Hun hed meget mere sandsynligt Margrethe, ifølge opkald ved børnebørnene i
samtlige børns familier.

Gift med Kirsten Olufsdatter

Bror til Jens Troelsen *; Karen Troelsdatter og Kirsten Troelsdatter

Gravers Troelsen er født  i 1704. Han bliver døbt d. 7. september 1704 i Gjellerup Kirke. Ved dåben bæres Grauers af Dynnis Birck hans hustru, og fadderne var ? Pouelsen i Birck, Anders Grauersen (barnets morbror) samme sted, Jens Espersen (barnets farfar) fra Lund, Søren Jensens hustru i Lund og Troels Birck hans tjeneste pige.
Grauers bliver opkaldt efter sin morfar. Senere i livet bliver han kaldt Graves Birk.

Han bliver gift med søsteren til sin storebrors hustru, Kirsten Vollisdatter (Olufsdatter). ( nr. 209) d. 7. november 1723 i Gjellerup Kirke.
Hun var datter af Oluf Christensen Laulund og Anne/Karen Madsdatter
Søster til Margrethe Olufsdatter; Maren Olufsdatter og Karen Olufsdatter

I 1730 bliver han gårdfæster af Meldgård i Birk. Samtidig bliver Meldgård delt, så der fremover er 2 fæstere i gården, der hver får tildelt hartkorn 5 tdr. 3 skp. 1 fjdk. 1 alb. Gården regnes herefter for 2 gårde. I den ene gård er Dynes Jørgensen fæster og i den anden Grauers Troelsen. 1751 nævnes de begge som fæstere af hver en gård med førnævnte hartkorn, og begge svarer 8 rdlr. i landgilde.
Efter at have levet som enkemand i 18 år, dør Grauers Troelsen 1784 i Birk. Han bliver begravet d. 31. august 1784. Ved dødsindførelsen i kirkebogen angives hans alder til 81 år. Han havde dog længe forinden afstået gården til sin datter.
Gravers Troelsen, ca 1703-84, og Kirsten Olufsdatter, ca 1697-1766, viet 7. nov. 1723 i Gellerup. Søsteren Karen født 1739.
I Viborg Landstings skøde- og panteprotokol 42, fol. 653, findes Gravers Troelsen 1751 opført som fæster af en gård i Birk med hartkorn 5 tdr. 3 skp. 1 fjdk. 1 alb. Denne gård var i sin tid beboet af Gravers Troelsens morfader, Gravers Poulsen.
I Lundenæs-Bøvling Amters skifteprotokol 1713-24 B 8 -1773 fol. 287, er indført et arveafkald, hvori Kirsten Olufsdatter Laulund nævnes. Hun optræder heri med Anders Madsen Feierskou som Laugværge. Denne Anders Madsen Feierskou var en morbroder, og han blev senere gift med en søster til hende.

Børn:

1. Ole Graversen
Født: 1724 i Birk
Døbt: 16 jan 1724 i Gjellerup kirke

2. Troels Graversen
Født: 1725 i Birk
Døbt: 30 sep 1725 i Gjellerup kirke
3. Ole Graversen
Født: 1727 i Birk
Døbt: 19 okt 1727

104. Troels Graversen (1725-1779)
Troels Graversen
Født: 1725 i Birk
Døbt: 30 sep 1725 i Gjellerup kirke
Konfirmation kan ikke findes, da der mangler fra 1729 til 1761
Troels Graversen, 1725-1779, og nr. 105. Mette Pedersdatter, f. 18. juni  1727-1776, viet 1754 20. sept 1754 i Herning.
Deres børn født i Vådde, Ikast sogn: Birthe f. 1755 - Peder f.1758 - Kirsten f. 1759 - Gravers f. 1760 - en dreng f. 1762 - Peder f. 1764 og Christen f. 1764
Troels Vådde Graversen var fra Birk i Gellerup sogn født 1725 som søn af Gravers Troelsen, ca 1703-84, og Kirsten Olufsdatter, ca 1697-1765, viet 1723 i Gellerup. Søsteren Karen født 1739.
Mette Pedersdatter var fra Herning formodentlig født 1727 som datter af Peder Christensen, Gullestrup.

om Troels Gravesens dåb d. 30. september 1725 fortæller kirkebogen:
"Attende Søndag efter Trefoldigheden da blef Grauers Troelsens barn i Birk døbt og kaldet Troels,
fadderne vare Niels Christensen i Frølund, Jens Troelsen i Lund, Knud Vraa, Jens Troelsens hustru, Anders Graversens Datter i Birk, Niels Nørgaard hans hustru i Frølund bar Barnet."

Troels Graversen var gårdejer i Våde og sognefoged i Ikast Sogn.
Udskrift fra skiftet efter Troels Gravesen:
Aar 1780 den 19. Januarii indfandt sig Kongelig Mayestæts Herredsfoged Hans Ditlefsen, Linnet, paa Høyædle og Velbaarne Hr. Etats Raad og Amtmand Hansens Vegne som Skifteforvalter udi Stervboen efter afgangne Sognefoged Truels Graversen, boende i Waade i Ikast Sogn, for der, at holde Skifte og deeling imellem Enken Maren Pedersdatter med Laugværge Jens Pedersen af Rind Sogn, og den Salig Mands efterladte Børn, med hans første Kone som ere:
een Søn Gravers Truelsen 19 aar gl.
een dito Søn Peder Truelsen 15 aar
een dito Søn Christen Truelsen gl. 15 aar;
for hvilke 3de Sønner meldte sig som Formynder Sr. Peder Nørschou fra Remme,
een Daatter navnlig Birthe Truelsdatter 24 aar, med Formynder Olle Graversen fra
Lundgaard i Giellerup Sogn

52. Gravers Troelsen (1760-1816)
Gravers Troelsen var fra Ikast. Han er født i Vaade, hvilket gav ham tilnavnet Vaade. Han blev  f. 1760 som søn af sognefoged Troels Graversen ( 1725-1779)  og  Mette Pedersdatter (1727-1776) 
Han blev døbt d. 2. juli 1760 i Ikast Kirke.
Gudmoder var fasteren fra Herning, faddere var: farfaderen Gravers Troelsen fra Birk, Peder Kjærsgaard fra Gullestrup, Christen Troelsen, Gullestrup, samt Gravers Roins hustru og Mads Waades hustru..
Gift d. 3. Maj 1793 i Gjellerup med Maren Christensdatter, født 1764 i Birk, død 5. November 1841 i Herning. Hun blev døbt den 16. December i Gjellerup og havde følgende faddere: Dynes Jørgensen, Birk, Troels Christensen og hustru, Lundgaard, Andreas datter i Birk, Las Vaades hustru, Birk og Jens Ladefogeds hustru i Vrå.

Da Gravers Troelsen flyttede fra Ikast og til Herningsholms Hovedgaards mark, havde han kun så mange penge, at han kunne købe en gammel hest, mens hans kone som medgift medbragte en grå ko. Da han var en flittig mand, som arbejde fra tidlig til sent og endda ofte gik på hoveriarbejde om dagen, har hans mere velhavende bekendte antagelig fattet tillid til ham. Han låner således 800 rigsdaler af pastor Randrup i Nr. Felding og i 1794 købte han 4 parceller jord fra Herningholm for en samlet pris af 950 rigsdaler. Desuden købte han 4 fag "hundehus" som var 10 alen vid. Af træet opførte han på sin jord et stuehus, og gården fik navnet Heedager. 1802 blev den omdøbt til Vesterholm.
Deres børn født i Vådde, Ikast sogn: Birthe f. 1755 - Peder f.1758 - Kirsten f. 1759 - Gravers f. 1760 - en dreng f. 1762 - Peder f. 1764 og Christen f. 1764
Troels Vådde Graversen var fra Birk i Gellerup sogn født 1725 som søn af Gravers Troelsen, ca 1703-84, og Kirsten Olufsdatter, ca 1697-1765, viet 1723 i Gellerup. Søsteren Karen født 1739.
Mette Pedersdatter var fra Herning formodentlig født 1727 som datter af Peder Christensen, Gullestrup.
Jens Christian Graversens mor Maren Christensdatter var fra Birk i Gellerup sogn født 1764 som datter af Christen Simmelkær, ca 1729-1770.
Jens Christian Graversens forældre Gravers Troelsen og Maren Christensdatter, viet 1793 3. maj i Gellerup, bosatte sig i Herning sogn ved Lillelund (FT 1801:"Lanlund").
1796 købte han 2 parceller nr. 23 og 24 på hartkorn: 7 sk - 3 fj - 1 3/5 alb. for 430 Rd. betalt 19. sept 1795.
Det er formodentlig den gård, som kaldes Vesterholm, og som overgår til sønnen Troels o. 1824.
Gravers Troelsen og Maren Christensdatters børn
1. Troels Graversen født 1795 ved Lillelund og døbt palmesøndag den 29. marts. Han overtog som nævnt Vesterholm efter faderens død. Han var foruden gårdejer også handelsmand og fik forskellige tillidshverv bl.a. sognefoged. Han blev en af lederne inden for dømmerbevægelsen.
Troels Graversen døde på Vesterholm 1865 den 6. sept. 70 år gl.
2. Christen Graversen født 1797 i Vesterholm. Han blev husmand og gårdmand i Lind by i Rind sogn. Han blev i 1826 gift med pigen Kirsten Marie af Nørholm.
3. Datteren Mette Graversdatter blev født 1799 ved Lillelund men jeg ved ikke, hvad der blev af hende. Hun er formodentlig død som lille.
4. Jacob Graversen blev født 1802 den 26. april i Lillelund, hvor faderen var husmand (nu med tilføjelsen "Vesterholm"). Han blev konfirmeret 1817. Jacob blev gift med pige Else Marie Christensdatter i 1826 i Herning Kirke.
5. Peder Graversen blev født 1806 den 22. dec. i Vesterholm. Han bosatte sig i Gullestrup, hvor han blev husmand og smed. Også han blev en af de ledende inden for dømmerbevægelsen. Han døde 1894 den 17 jan i Gullestrup, Herning sogn. I anm.:"Var i en lang årrække leder af det separatistiske parti Dømmerne eller de højhellige". Han blev 87 år gl.
6. Jens Christian Graversen, Maren Jensens far,født 1810 i Vesterholm og døbt den 30. marts, konfirmeret 1823 i Herning. Han bosatte sig i Gellerup, hvor han blev husmand og tømrer og glarmester.

I Viborg Landstings skøde- og panteprotokol 42, fol. 653, findes Gravers Troelsen 1751 opført som fæster af en gård i Birk med hartkorn 5 tdr. 3 skp. 1 fjdk. 1 alb. Denne gård var i sin tid beboet af Gravers Troelsens morfader, Gravers Poulser.
I Lundenæs-Bøvling Amters skifteprotokol 1713-24 B 8 -1773 fol. 287, er indført et arveafkald, hvori Kirsten Olufsdatter Laulund nævnes. Hun optræder heri med Anders Madsen Feierskou som Laugværge. Denne Anders Madsen Feierskou var en morbroder, og han blev senere gift med en søster til hende.

nr. 26. Jens Christian Graversen (1810-1898)

Jens Christian Graversen er født d. 30. marts 1810 i Vesterholm i Herning Sogn.
Forældrene var: Gravers Troelsen og hustru i Vestergaard Maren Christensdatter
Faddere: Peder Troelsens hustru i Fjederholt bar b ., Peder Troelsen, Chr . Olesen, Lars Birch og hustru fra Gellerup sogn .
Han bliver konfirmeret i 1823 i Herning
Han bliver gift 1. gang med d. 19. december i Gjellerup Kirke med Kirsten Olesdatter f. 1807 i Gjellerup, døbt d. 4.april. Hun var datter af Ole Christensen Frølund og Bennet Sørensdatter. Kirsten dør allerede i d. 29. januar 1837 som 30 årig og bliver begravet d. 5. februar 1837 på Gjellerup Kirkegård.

Jens Christian Graversen gifter sig 2. gang d. 31. oktober 1837 i Herning Kirke med Jacobine Andersdatter f. 1810 i Gullestrup. Forloverne var Sognefoged Troels Graversen af Westerholm og Gårdmand Mikkel Andersen af Gullestrup.
Han dør d. 1. december 1898  Gjellerup og bliver begravet d. 8. december 1898 på Gjellerup Kirkegaard i en alder af 88. Han betegnes som enkemand.

Jacobine Andersdatter blev født i Gullestrup d. 19.august 1810. Faderen var Anders Jacobsen af Gullestrup. Jacobine var gift med Jens Christian Graversen fra Herning. Hun døde d. 9. oktober 1863 og blev begravet d. 7. november 1863 på Gjellerup Kirkegård.

Jacobine Andersdatter (og tvillingsøsteren Kirsten) blev født 1810 (døbt den 19. aug) i Gullestrup i Herning sogn som datter af gårdmand Anders Jacobsen og hustru Kirsten Andersdatter.

Deres børn: Kirsten Jensen, født ca 1838 i Gjellerup. - Maren Jensen, 1840 den 3. juli i Gjellerup, døbt den 12. i kirken,konf. 1855 den 15. april, den 7. nov. rejst til Herning - Gravers Jensen, født ca. 1847 i Gjellerup - Anders Jensen, født ca 1849 i Gjellerup.

Ringkøbing, Hammerum, Herning, Nørholm, en Gaard, 8, FT-1834, C4244
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Karen Lauritzdatter 50 Enke Gaardmands Enke. Eier af Gaarden
Christen Thomassen 28 Ugift hendes Børn
Niels Thomassen 15 Ugift hendes Børn
Laust Christian Thomassen 12 Ugift hendes Børn
Mads Schou Thomassen 8 Ugift hendes Børn
Jacobine Andersdatter 23 Ugift Tjenestefolk
Maren Sørensdatter 21 Ugift Tjenestefolk

Ringkøbing, Hammerum, Gjellerup, Gjellerup, et Huus, 52, FT-1840, C4254
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Christian Gravesen 30 Gift Huusmand og Tømmermand
Jacobine Andersdatter 30 Gift hans Kone
Kirsten Jensen 2 Ugift hans Datter
Mette Kathrine Sørensdatter 18 Ugift

Ringkøbing, Hammerum, Gjellerup, Gjellerupbye, et huus, 47, FT-1845, B5290
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Christian Gravesen 35 Gift glarmester og jordbruger Herning sogn, Ringkøbing amt
Jacobbine Andersdatter 35 Gift hans kone Herning sogn, Ringkøbing amt
Kjersten Jensdatter 7 Ugift deres børn her i sognet
Maren Jensdatter 5 Ugift deres børn her i sognet

Ringkøbing, Hammerum, Gjellerup, Gjellerup, , 64, FT-1850, B8257
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Christian Graversen 40 Gift Glarmester, Avlsdrift Herning
Jacobine Andersdatter 40 Gift hans Kone Herning
Kirsten Jensen 12 Ugift deres Barn Her i Sognet
Maren Jensen 10 Ugift deres Barn Her i Sognet
Gunner Jensen 3 Ugift deres Barn Her i Sognet
Anders Jensen 1 Ugift deres Barn Her i Sognet

Ringkøbing, Hammerum, Gjellerup, Gjellerup by, , 87, FT-1860, D3358
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Christian Graversen 50 Gift Huusfader, glarmester Herning
Jacobine Andersen 50 Gift Hans kone Herning
Gravers Jensen 13 Ugift Deres børn Her i Sognet
Anders Jensen 11 Ugift Deres børn Her i Sognet
Kirsten Marie Jensen 8 Ugift Deres børn Her i Sognet

--------------------------------------------------------------------------------
Ringkøbing, Hammerum, Gjellerup, Gjellerupby Gjellerup Sogn, Gadgaard i Gjellerupby, 9, FT-1880, C5481
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anders Jensen 30 Gift Husfader Væver og Jordbruger Her i Sognet [Gjellerup]
Ane Marie Jeppesen 31 Gift Husmoder, hans Kone Her i Sognet [Gjellerup]
Maren Jensen 3 Ugift Deres Børn Her i Sognet [Gjellerup]
Jakob Kristian Jensen 2 Ugift Deres Børn Her i Sognet [Gjellerup]
Jakobine Jensen under 1 Aar Ugift Deres Børn Her i Sognet [Gjellerup]
Maren Madsen 21 Ugift deres Tjenestepige Herning Sogn Ringkjøbing Amt
Jens Kr Graversen 69 Enkemand Husfaderens Fader der af ham forsørges Herning Sogn Ringkjøbing Amt

13. Maren Jensen ( 1840-1914)

Maren Jensen blev født i Gjellerup d. 3. juli 1840, som datter af husmand Jens kristian Graversen og hustru Jacobine Andersdatter af Gjellerup. Hun blev døbt d. 12. juli 1840. Hun blev konfirmeret i Gjellerup Kirke d. 15. april 1855. Hun blev borgeligt viet d. 22. februar 1868 på tingstedet i Herning med Morten Sørensen, der kom fra Sunds.
Maren Jensen døde d. 29. januar 1914 i Skovgaard i Skjærk, Aulum og blev begravet d. 29. januar 1914 på Aulum Kirkegård. Hun var ved sin død aftægtskone og 73 år. Hendes mand var Morten Sørensen.
Aar 1868 den 22.de Februar blev paa Tingstedet i Herning nærværende Protokol administreret af undertegnedeherredsfoged i overværelse af Retsvidnerne J.B.Madsen og Th. Christensen.
Mødt var ungkarl Morten Sørensen der ifølge udvisende af hans tilstedeværende Skudsmaalsbog er født i Hollingholt den 10' April 1831 og vaccineret den 20' Juni 1842, den 20' Octbr 1845 kjendt duelig til at udskrives af Skolen og konfirmeret den 19' April 1846.
Som viv og mødte Pigen Maren Jensen af Herning, der efter udvisende af hendes tilstedeværende Skudsmaalsbog er født i Gjellerup den 3' Juli 1840, døbt den 12' s.M., vaccineret den 11. Juni 1841, udskrevet af Skolen og derefter confirmeret 1. Søndag efter Paaske 1855.
De mødte, der erklære at være udtraadte af Folkekirken men iøvrigt at henføre til samme Trossamfund, hvilket ikke har af Staten anerkjendte Præster, begjærede at stedes til Indgaaelse af borgerligt Ægteskab i Overensstemmelse med Loven af 13' April 1851.
En Begjæring fra de mødte af 23' Januar d.A. om at stedes til ... Ægteskabs Indgaaelse, kundgjort til Tinge 25' s.M.,og paategnet .....S. Truelsen af Vesterholm og ... Pedersen af Gullestrup
fremlagdes ... Attestation om, at der efter kundgjørelsen til Tinge ikke for undertegnede herredsfoged er ... noget forbud mod det attraaede Ægteskabs Indgaaelse.
De mødte Forlovere ville i enhver henseende indestaae for, at der for begge de eventuelle Ægtefolks forestaaende Ægteskabs Indgaaelse ikke er nogen som helst lovlig hindring til stede, og saaledes at begge forloverne i hver henseende indestaaer for begge de eventuelle Ægtefolks Vedkommende. Saa erklære og begge forloverne at de vilde som selvskyldnere indestaae for at Brudgommen i de sidste 5 Aar ikke har nydt nogen urefunderet Understøttelse af Fattigvæsenet.
.....
Ægteskabs indgaaelse af undertegnede herredsfoged var oplæst for den mødte Brudgom og brud og efterat disse med ja havde besvaret det i formularen indeholdne Spørgsmål om de ville have hinanden til Ægtefæller, blev det i henhold til loven forkyndt, at Ægteskab mellem dem er lovligen og med fuld borgerlig gyldighed indgaaet. Efter at det passerede var oplæst forsynede de ovennævnte Ægtefolk Protocollen med deres ... Underskrifter, ligesom den ogsaa blev underskreven af forloverne.
(sign)
Morten Sørensen Maren Jensen
som forlovere:
Truelsen ?
... som vidner:
herredsfoged ? B. Madsen Thomas Christensen
Maren Jensens far Jens Christian Graversen var fra Vesterholm i Herning sogn, hvor han blev født 1810 som søn af Gravers Troelsen og Maren Christensdatter
Morten Sørensen og Maren Jensens børn:
1. Trine Mortensen født i Tved 1869 den 16. februar, døbt samme dag af faderen. Forældrene hører til Jens Haugs Parti.
Hun blev gift med købmand i Aulum Kirkeby ungkarl Peder Andersen, født i Vinderslev, Lysgaard herred 1869 den 18. april, søn af gårdmand Søren Christian Andersen og hustru Sidsel Kirstine Andersen af Vinderslev.
Viet 1895 den 28. nov i Aulum kirke af sognets præst A. Torm. Ved vielsen var de begge 26 år. Vidner/forlovere:Lærer B. Andersen, Varhede, og gårdmand Morten Sørensen af Skjerk.
Omkring 1928-30 er de rejst til København. De fik 9 børn.
Søren Kristian Andersen f. 1896 13/9 - Martin Andersen f. 1898 8/5 - Sidsel Kirstine Andersen f. 1900 1/2 - Maren Andersen f. 1901 14/12 - Elna Marie Andersen f. 1903 25/3 - Svend Aage Andersen f. 1904 29/10 - Dagmar Andersen f. 1907 17/3 - Anna Andersen f. 1909 10/1 - Axel Carl Andersen f. 1910 8/6.
2. Søren Christian Mortensen født i Tved 1871 den 4. januar og døbt af faderen samme dag. Forældrene hører til Jens Haugs Parti.
Han blev gift med Pigen Karen Jensen, tjenestepige i Kirkebæk, født i Tved 1874 den 16. aug., datter af afdøde husmand i Tved Jens Pedersen og hustru Karen Marie Olesen.
De blev viet 1896 den 19. juni i Aulum kirke af sognets præst A. Torm. Vidner/forlovere:Gaardmand Morten Sørensen i Skjerk og husmand Jens Lauridsen Nielsen af Tved.
De var 25 og 21 år gl.Han var husmand på Jersild mark.
Deres børn:Martin Marsilius Mortensen f. 1897 den 9/5 - Maren Mortensen f. 1898 9/9 - Jens Østergaard Mortensen f. 1900 den 12/4. - Karen Marie Mortensen f. 28.dec. 1901- Elna Alvilda Mortensen f. 13. nov. 1903.
Søren Christian Mortensen immigrerede til Amerika i 1911.
3. Jens Christian Mortensen født i Tved 1873 den 27. april, hjemmedøbt samme dag af faderen. Forældrene hører til Jens Haugs Parti.
Han blev gift med pigen Karen Aaby Eriksen, født i Hulemose i Sinding sogn 1879 den 6. sept. Hun var tjenestepige i Storgaard i Skjerk. Hun var datter af Erik Jeppesen, tjenestekarl i Storgaard, og afdøde hustru Petronelle Jensen.
De blev viet i Aulum kirke 1899 den 28. nov af sognepræst Nyholm af Vinding (under Vakancen). Vidner/forlovere:Aftægtsmand Morten Sørensen af Skjerk og tjenestekarl Erik Jeppesen af Storgaard.
Deres børn: Maren Mortensen f. 1900 16/9 - Petrea Mortensen f. 1903 21/5 - Martine Mortensen f. 1905 4/1 - Einer Mortensen f. 1907 9/1 - Ane Katrine Mortensen f. 1909 25/6 - Evald Nørgaard Mortensen f. 1915 2/5.
4. Jakob Christian Mortensen født i Tved 1876 den 28. jan. og hjemmedøbt dagen efter af faderen. "Forældrene er udtrådte af Folkekirken og høre til de såkaldte dømmere".
Jakob gift med Ane Kirstine Jørgensen, Aulum, f. 1888 6/10 i Aulum som datter af husmand Niels Lorents Jørgensen og hustru Else Marie Sørensen, Tved. De blev viet 1908 den 6. okt i Aulum kirke.
Deres børn:
Marius Skovgaard Mortensen, f. 1910 18/8 - Niels L. Skovgaard Mortensen, f. 1912 9/4 - Johanne Skovgaard Mortensen,f. 1914 20/3 - Maren Skovgaard Mortensen, f. 1915 14/8 - Else Marie Skovgaard Mortensen, f. 1917 - Lars Peter Skovgaard Mortensen, f. 1919 26/3 (har indtil for nylig haft fødehjemmet) - Kristian Skovgaard Mortensen, f. 1921 24/3 - Valborg Skovgaard Mortensen, f. 1923 15/6, gift med Peder ?, bor i Bjerringbro - Hans Skovgaard Mortensen, f. 1925 14/4 - Astrid Skovgaard Mortensen, f. 1929 23/5, død som 12-årig.
5. Frederik Christian Mortensen  født i Tved 1878 den 6. okt., hjemmedøbt dagen efter, formodentlig af præsten, og fremstillet i kirken den 13. okt. båret af konen Margrethe Justesen i Skjerk Mølle. Faddere:Møller Jens Sørensen ibid, Gårdmand Niels Just Pedersen i Skjerk og Pigen Mariane Justesen. Konfirmeret i Aulum kirke 1892 den 2. okt.
Gift med Pige Ane Marie Larsen Damkjær  af Vejle Sønder Mark, født i Vejle 1879 den 18. marts som datter af husmand Lars Laursen Damkjær (Note 2) og hustru Ane Kirstine Mikkeline Jensen i Vejle.
Viet i Vejle Sct. Nicolaj kirke 1906 den 12 maj. Vidner/forlovere:Husmændene Lars Laursen (Damkjær og Hans Hansen, begge Vejle Søndermark.
Deres Børn:
Mary Kirstine Mortensen, f. 1907) - Anna Eleonore Mortensen, f. 1908 - Martha Marie Mortensen, f. 1911

6. Søren Christian Mortensen (1871-1846)

Søren Christian Mortensen blev født d. 1. januar 1871 i Tved i Aulum. Han er søn af gårdmand Morten Sørensen i Skjerk og hustru Maren Jensen.
Han blev døbt d. 4. januar 1871
Han blev konfirmeret i 1885 med karaktererne mgx i kundskab og mg i opførsel.
Han blev gift d. 19. juni 1896 i Aulum Kirke med Pigen Karen Jensen født i Tved d. 16. august 1874  tjenestepige i Kirkebæk, datter af afdøde husmand i Tved Jens Pedersen og hustru Karen Marie Olesen.
Søren Christian Mortensen er 25 år og boelsmand på Jersild Mark.
Forlovere var: Gårdmand Morten Sørensen, Skjerk og husmand Jens Lauridsen Nielsen af Tved
Søren Christian Mortensen er på dette tidspunkt 25 og  Boelsmand på Jersild Mark
Hammerum Herredsfoged Lægdsruller med til- og afgang 1871
Det ser her ud til, at Søren Christian har været indkaldt til session flere gange. 1. mødt og hjemsendt d. 12.12.1892, 2. Mødt d. 12.9 1894 og hjemsendt d. 8.10. 1894, 3. Mødt d. 12.9.1896 og hjemsendt d. 8.10.1896, Mønstring d.23.6. 1900. Vedtegninger:UEK 1892, Forst 1.1.1900. 39´Ball

Folketælling 1901: Søren Kristian Mortensen 4.1.1871 i Aulum
Karen Mortensen 16.8.1874 i Aulum
Martin Mortensen 9.5.1897 i Aulum
Maren Mortensen 9.9.1898 i Aulum
Jens Mortensen 12.4. 1900 i Aulum
Marinus Jensen
Frederik Mortensen

Ved folketælling i 1906 bor familien på Ejsingkær Mark i Vildbjerg sogn.
Ved folketællingen 1911 bor Søren Christian hos sine svigerforældre i Brohus. Han udvandrer til USA og ankommer til Ellis Island 21. marts 1911.
Folketælling 1901:
Søren Kristian Mortensen 4.1.1871 i Aulum
Karen Mortensen 16.8.1874 i Aulum
Martin Mortensen 9.5.1897 i Aulum
Maren Mortensen 9.9.1898 i Aulum
Jens Mortensen 12.4. 1900 i Aulum
Marinus Jensen
Frederik Mortensen